Det tohornede dyr. Derefter så Johannes et dyr, der steg op af jorden. Det har to horn ligesom et uskyldigt lam, men det taler som en drage og udøver det foregående vilddyrs hele myndighed. Det får dem der bor på jorden til at lave et billede af det syvhovedede vilddyr, der beherker hele verden, og tvinger alle mennesker til at tage dets mærke på sig. (Åb. 13:11-17).
Vi må huske, at det tohornede dyr i Daniels Bog, kapitel 8, repræsenterede en dobbeltverdensmagt, Medo-Persien. Denne verdensmagt var naturligvis for længst forsvundet på apostlen Johannes tid, og desuden hørte det han så i sit syn, fremtiden til. (Åb. 1:1). Siden Johannes tid har der eksisteret andre dobbeltverdensmagter, men blandt disse fremtræder den historiske sammenslutning af England og Amerikas Forende Stater som særlig betydningsfuld og af længere varighed.
Det andet særegne træk ved det tohornede dyr, dét at der er tale om en drage, minder om at det lille horn, der skød op sidst på det fjerde dyr i Daniel 7 (vers 8, 20-26), havde en mund, der talte store ord, mens dét at det vildleder, dem der bor på jorden, svarer til kongen med det bistre ansigt i Daniel 8:23-25 gør sig skyldig i svig Åb. 13:11, 14.
Det skarlagenrøde vilddyr. I Åbenbaringen 17 fortæller apostlen, hvordan han i et syn så et skarlagenrødt vilddyr med syv hoveder og ti horn, som den symbolske kvinde Babylon den Store rider på. Det vil sige, at dette dyr ligner eller er et billede af det første dyr, der beskrives i Åbenbaringen 13, men adskiller sig fra det ved den skarlagenrøde farve og ved, at der ikke er kroner på de ti horn. Johannes får at vide, at fem af de syv konger, der repræsenteres ved de syv hoveder, allerede er faldet, den sjette eksisterende på den tid, og den syvende var endnu ikke kommet. Det skarlagenrøde dyr selv er en ottende konge, men stammer fra de foregående syv. De ti konger, som repræsenteres ved de ti horn, vil eksistere og udøve myndighed sammen med det skarlagenrøde vilddyr en kort tid. Efter at have ført krig mod lammet, Jesus Kristus, og dem der er sammen med ham, vil de blive besejret og gå til grunde. Åb. 17:3-5, 9-14.
Nogle kommentatorer mener, at synet gælder det hedenske Rom, og at de syv hoveder skildrer syv romerske kejsere, som efterfølges af en ottende kejser. De er imidlertid ikke enige om, hvilke kejsere det er. Bibelen nævner kun tre kejsere ved navn, og omtaler en fjerde (Nero) som kejseren. Andre mener, at hovederne eller kongerne repræsenterer verdensriger, ligesom i Daniels Bog. Det er værd at bemærke, at Bibelen nævner fem verdensriger i De Hebraiske Skrifter, nemlig Ægypten, Assyrien, Babylon, Medo-Persien og Grækenland, mens De Græske Skrifter nævner et sjette, nemlig Rom, der havde magten på Johannes tid. Det vil sige, at navnet på den syvende konge ikke oplyses, men den omstændighed, at dette verdensrige endnu ikke var fremstået på Johannes tid, forklarer denne anonymitet. Det symbolske skarlangenrøde vilddyr, der er den ottende konge, udgør en sammenslutning af de syv hoveder, og er samtidig udgået fra dem. (Se hvem denne ottende konge er i e-bogen Tanker bygget på åndelig indsigt kapitel 2). Linket er www.eksistentielle-tanker.dk