Verdens største demokrati forsøger at lukke munden på organisationer

epa04713150 A general view of the Indian Parliament in New Delhi, India 20 April 2015. Budget session of ...

"Indgrebet ligger i forlængelse af en generel indisk mistænksomhed over for udenlandske organisationer," siger Indiensekspert om Indiens inddragelse af organisationsgodkendelser. Her ses et billede af Indiens parlament i New Delhi. Foto: EPA/STR / Scanpix Denmark

Den indiske regering har inddraget godkendelsen af omkring 9000 ngo’er, som modtager penge fra udlandet. Kritikere er bekymret for ytringsfriheden

Den indiske regering forsøger at blokere cirka 9000 folkelige organisationer, der har aktiviteter inden for især udvikling, forkyndelse, miljø og menneskerettigheder – og som er helt eller delvist finansieret af udlandet. I april fjernede regeringen godkendelsen af ngo’erne, og en række af organisationerne har siden fået spærret alle eller nogle af deres bankkonti. De er nu sat på en ”overvågningsliste”.

”Indgrebet ligger i forlængelse af en generel indisk mistænksomhed over for udenlandske organisationer. Venstrefløjen har traditionelt ment, at CIA (den amerikanske efterretningstjeneste, red.) stod bag alt, og højre-fløjen har ment, at mange af de store organisationer kun var i landet for at missionere og omvende inderne til kristendommen,” siger Jørgen Dige Pedersen, lektor i international politik ved Aarhus Universitet med speciale i Indien og Brasilien.

Den indiske regering begrunder sit indgreb med, at ngo’erne bryder loven om regulering af udenlandske bidrag, der skal beskytte Indien mod politisk indflydelse fra udlandet. Mange organisationer mener derimod, at det først og fremmest handler om, at regeringen ikke vil have, at der bliver stillet kritiske spørgsmål til dens politik. Og de er dybt bekymrede over konsekvenserne for det indiske demokrati.

”Det tilkommer ikke regeringen at betegne enhver kritisk røst som ’anti-national’, ’mod nationens sikkerhed’ eller ’drevet af donorer’ og skabe en offentlig stemning, der retfærdiggør, at man kan slå ned på folkelige organisationer,” skriver flere end 150 indiske organisationer i et åbent støttebrev for de udenlandske ngo’er til den indiske premierminister, Narendra Modi.

De peger på, at det er givet, at der fra tid til anden er og har været forskellige opfattelser mellem indiske regeringer og de folkelige organisationer. Det gælder blandt andet brugen af atomkraft, indfødte folks rettigheder, kasteløses rettigheder, seksuelle minoriteter eller retten til mad. Men muligheden for kritik og dialog er netop det, der kendetegner et moderne demokrati, fremhæver ngo’erne.

”Vi forventer, at regeringen beskytter vores mulighed for at arbejde og udtrykke vores holdninger,” skriver de i brevet.

Jørgen Dige Pedersen mener, at det aktuelle indgreb over for de udenlandsk finansierede organisationer især er afledt af irritation over, at de stiller besværlige og kritiske spørgsmål til mange af Indiens store industrialiseringsprojekter.

”Den økonomiske vækst har meget høj prioritet, og regeringen ønsker ingen benspænd. I den situation er standardreaktionen ofte, at man da må kunne forbyde sig ud af det. Det er ikke synderlig gennemtænkt,” siger han.

Den 69-årige anerkendte indiske journalist og redaktør ved The New Indian Express, Prabhu Chawla, roser dog regeringen i New Delhi for ikke at sidde med hænderne i skødet i en situation, hvor folkelige organisationer bruger udenlandske penge til at finansiere politiske aktiviteter og skræmmekampagner mod infrastruktur-projekter.

”Modi-regeringen har oprigtigt belæg for at have mistanke om, at mange folkelige organisationer bliver brugt til at infiltrere det indiske samfund gennem universiteter, ungdomsbevægelser og grupper, der arbejder med miljø og globale spørgsmål,” skrev han i søndags i en leder i The New Indian Express.

Den indiske regerings hårde kurs er foreløbig gået værst ud over miljøbevægelsen Greenpeace, der har fået blokeret samtlige konti og har måttet sende fyresedler til medarbejderne på de 13 indiske kontorer. Den indiske højesteret har underkendt sanktionerne mod Greenpeace, men uden at det har fået det indiske indenrigsministerium til at ændre politik.

”Vi kan kun håbe på, at der kommer et politisk pres på Indien fra lande, som man betragter som vigtige samarbejdspartnere. Det er vildt 
– det, der sker. Hvis det lykkes for den indiske regering, vil det være første gang i 50 år, at Greenpeace bliver udelukket fra et land,” siger Birgitte Lesanner, kampagnechef i Danmark og kommunikationschef for Greenpeace Norden.

 Greenpeace Danmark har orienteret det danske udenrigsministerium og bedt om et møde med udenrigsminister Martin Lidegaard (R).