Sprogets skønhed og hverdagens betydning

spc KD. Marilynne Robinson

Marilynne Robinson har fået mange danske læsere med romanerne ”Gilead” og ”Hjemme”, der begge handler om familierelationer og et livslangt venskab mellem to præster i den samme midtvestlige del af USA, hvor hun selv bor. – Foto: Keld Navntoft. / Scanpix

Marilynne Robinson

Amerikansk forfatter. Født i 1943. Debut i 1980 med romanen Hus og hjem. På dansk findes også romanerne Gilead og Hjemme (alle Gyldendal). Robinson er ved siden af sit forfatterskab underviser i skrivekunst på universitetet i hjembyen Iowa City.

Læs anmeldelser af Marilynne Robinsons bøger påk.dk/kultur

Man lukkes ind i livet og frisættes som menneske ved at opnå dybt kendskab til bestemte emner. Det mener den amerikanske forfatter Marilynne Robinson, der netop har været i Danmark, og som i sine romaner kredser om de samme områder: familie, historie og kristendom

Marilynne Robinson er på flere måder en atypisk amerikansk forfatter. Først og fremmest udgiver hun bøger i et meget langsomt og uamerikansk tempo. Tre romaner og tre essaysamlinger er det blevet til siden debuten i 1980, men hvor andre forfatterskaber har op- og nedture, er Robinsons værker på så ensartet højt et niveau, at alle kritikere er enige om, at hele forfatterskabet bliver stående i eftertiden.

Om 50 år læser de også Hus og hjem, Gilead og Hjemme, og fremtidens kulturhistorikere vil i Robinsons essay finde skarpsindige analyser af vores tid, ikke mindst vedrørende debatten om religion i det offentlige rum og nyateisternes fremmarch, der har forfatterens store bevågenhed. Hun synes, at Christopher Hitchens, Richard Dawkins og andre ligesindede darwinister og ateister er slappe tænkere og middelmådige analytikere, men hun anerkender deres betydning og går i filosofisk clinch med dem, især i bogen Absence of Mind, der udkom sidste år.

Hermed er også antydet Robinsons anden atypiskhed som amerikansk forfatter. Ofte er forfattere med succes i USA enten protestanter fra den evangelikale retning med hældning til den politiske højrefløj, der skriver romaner om de sidste tider, som eksempelvis Tim LaHaye og Jerry Jenkins, der har gigantisk succes med serien Left Behind. Eller også er de ateister med hældning til venstrefløjen godt nok med en stor respekt for troende, for det har næsten alle amerikanere, men de praktiserer som regel ikke selv nogen tro. Det gør Robinson imidlertid.

Hun er protestant og fast kirkegænger i en kongregationalistisk menighed i hjembyen Iowa City, hvor hun også underviser på det lokale universitets berømte skrivelinje. Samtidig betragter hun sig selv som venstreorienteret med hjemsted i den oprindelige liberale amerikanske filosofiske tradition, hvor social retfærdighed, lige rettigheder for alle uanset køn og race og stærkt kirkeligt engagement går hånd i hånd.

Tidligere på måneden var hun i Danmark for at deltage i litteraturfestival på kunstmuseet Lousiana og tale om sine bøger, der alle har et bibelsk præg, uden at man dog kan sætte fingeren ned på siden og sige, at her skriver Robinson kristen litteratur. Godt nok er flere af hendes hovedpersoner præster, og lignelsen om den fortabte søn ligger som en undertekst under hendes seneste roman, Hjemme, om det sorte får Jack, der vender tilbage til fødehjemmet og sin aldrende far. Men Robinsons romaner taler tydeligvis til alle og ikke kun dem, der tilfældigvis måtte dele hendes teologiske holdninger. Så hvordan er Bibelen en inspiration for hende?

Jeg går jævnligt i kirke og underviser i Bibelen på mine kurser, og jeg har hørt og læst lignelsen om den fortabte søn utallige gange. Jeg er til stadighed forundret over, på hvor mange måder den kan forstås, for den er et vidunderligt stykke litteratur og utroligt kompleks i forhold til, hvor kort teksten er. Men det er ikke sådan, at jeg vælger at være påvirket af en tekst som denne, når jeg sætter mig til at skrive Hjemme, men eftersom jeg kender lignelsen så godt, indvirker den på mit forfatterskab på en nærmest ubevidst måde. Der er noget vidunderligt ved, at en forfatter og læserne i en kultur kan have så stor fælles bevidsthed om en central tekst, at den af sig selv kommer frem på siderne, både når man skriver, og når man læser, siger Robinson.

Hendes romaner handler alle i meget direkte forstand om familiens betydning. Helt ud i titlerne Hus og hjem, Hjemme er det tydeligt, at vi er i familiens favn, når vi åbner en Robinson-roman. Men hvor andre amerikanske forfattere ofte bruger skildringer af familierelationer til at vise, hvor ulykkeligt, dobbeltmoralsk og destruktivt et moderne familieliv kan være, viser Robinson en anden forståelse for familiens betydning:

For de fleste mennesker opstår de største og vigtigste følelser inden for familiens rammer. Der er her, vi finder den største grad af kærlighed, had og frygt. Jeg tror, at mennesker baserer deres livsværdier på, i hvilket omfang de accepteres eller afvises af deres familie. Det er som en del af en familie, at man opdager sig selv som et moralsk og følelsesmæssigt væsen. Det er inden for familien, at man finder ud af, hvor stor eller lille generøsitet man rummer, og det er her, at man lærer omgang med mennesker, der betyder noget for en. Familielivets følelser er meget basale, siger Robinson, der selv er mor til to sønner.

Den ene bor lige om hjørnet fra hende selv, den anden bor i delstaten New York i et hus, der også rummer et arbejdsværelse til Robinson, når hun lægger vejen forbi. Det er sønnerne, der har fået hende til at købe en iPhone, så hun kunne tage billeder fra det smukke og fjerne Nordsjælland, der ligesom de amerikanske sydstater også har et Louisiana, som Robinson tydeligvis nød at være på.

Hun har også investeret i en e-bogslæser til brug for rejser og fortalte om, hvordan hun netop har downloadet en bestemt Platon-tekst. Gammel vin på nye sække, kan man sige Robinson er i hvert fald ikke teknologiforskrækket og mener, at e-bøger og almindelige bøger sagtens kan sameksistere:

Amerikanerne læser fortsat masser af bøger, selvom e-bog- salget er ved at overstige salget af den trykte bog. Over 2 milliarder bøger på print blev solgt sidste år i USA, hørte jeg forleden, så der læses jo fortsat utroligt meget. Jeg er mere bekymret for den slaphed i tænkningen, der plager USA. Tag for eksempel et område som økonomi. Det er utroligt, hvor lille viden der er på dette felt, og hvor skødesløst vi forvalter fremtiden ved ikke at investere i primære vækstområder som infrastruktur og undervisning, siger Robinson.

Et andet område, der har hendes kritiske bevågenhed, er journalistikken, særligt når det drejer sig om beskrivelser af religion:

Mange journalister har ingen idé om, hvad en religiøs kultur er. De kan ikke værdsætte flertydigheden og kompleksiteten i kulturen, så de lytter og kigger bare efter den højeste lyd og den stærkeste farve på paletten og tænker, at dét er kristendom, eller dét er islam. Men beskriver man kun de mest højrøstede elementer, indfanger man ikke livet i den pågældende civilisation, siger Robinson med henvisning til, at de evangelikale kristne i snart mange år har sat den offentlige dagsorden i en grad, så mange mennesker uden for USA tror, at denne form for kristendom er den eneste i Guds eget land.

Og tror, at amerikanerne er fanget i en evig kulturkamp mellem fundamentalistiske kristne på højrefløjen med bopæl i Midtvesten og en verdslig venstrefløj med hjemsted i de store byer på kysterne. Men virkeligheden er selvsagt langt mere kompliceret, mener hun:

Der er så mange forskellige traditioner inden for amerikansk kristendom. Min egen er på mange måder den ældste, den går tilbage til puritanerne i 1600-tallet, der grundlagde mange af eliteuniversiteterne som Harvard og Yale. Det er en tradition, der altid har bevaret en stærk intellektuel komponent, hvilket desværre ikke kendetegner alle former for kristendom, og denne udgave af kristendommen har altid givet mig meget at tænke over.

For Marilynne Robinson er der derfor ingen modsætning mellem at være kristen og venstreorienteret:

Den amerikanske liberale tradition voksede ud af den tidlige amerikanske protestantisme, og historisk set kan man ikke overvurdere, hvor meget kampen for reformer på arbejdsmarkedet, kvindesagen og borgerrettighedsbevægelsen var påvirket af protestantismen, sagde hun og meddelte i samme åndedrag, at det i vidt omfang er protestanternes egen skyld, at den historiske kobling mellem venstrefløj og kristendom ikke fylder mere i amerikanernes nutidige politiske bevidsthed, end tilfældet er:

På et tidspunkt fik man desværre overbevist sig selv om, at man ikke havde noget at bidrage med i den store religiøse samtale. Man indoptog mantraet om, at protestantismen var på tilbagetog i forhold til andre former for mere aggresiv religionsudøvelse. Samtidig må man også erkende, at mange på venstrefløjen er betænkelige ved at udtrykke sig på en måde, så de bliver sat i bås. De vil ikke defineres som tilhørende en bestemt teologisk retning, sagde Robinson.

Efter hendes opfattelse er der for mange kristne, der mere eller mindre bevidst har accepteret den generelle moderne tese om, at religion er et tilbagelagt stadium, noget let nostalgisk, og derfor har svært ved at argumentere for deres religiøse længsler. De falder tilbage på en ikke dybfølt fremmedgørelse fra religionen, men på en meningsmålings-fremmedgørelse, som hun sagde, i den forstand, at de ikke vil associeres med den meget larmende form for kristendom, man møder i medierne, men samtidig erkender, at de ikke har fundet noget nærende uden for den religiøse tradition. De ved, hvad de ikke vil de vil ikke være fanatiske kristne, de vil ikke være fanatiske ateister men de kan ikke formulere, hvad de så står for.

Hvordan opbygger man sin evne til det: at formulere, hvad man selv står for? Hvad lærer du for eksempel dine studerende?

En af de ting, jeg kraftigt understreger over for dem, er, at de skal respektere deres besættelser. Jeg tror, at mennesker finder veje ind til livet ved, at de opdager, hvad der fascinerer dem, og jo længere de går med deres fascination, jo mere frugtbart bliver det for dem. Poesi eller videnskab kan i lykkelige tilfælde blive et paradisisk laboratorium for mange andre former for erfaringer end dem, der lige er knyttet til den pågældende kunstart eller videnskab. Man lukkes ind i livet og frisættes ved at opnå et dybt kendskab til et emne.

Du har mange hengivne studerende, der selv er blevet anerkendte forfattere, og du har en stor læserskare over hele verden. Hvordan vil du gerne huskes i eftertiden?

Jeg kan jo være glemt om 10 år. Men jeg vil gerne have arbejdet for, at mennesker forstår skønheden ved sprog. Vi er alle med til at forme sproget, og når vi bruger det smukt og præcist, forstår vi bedre, hvor stor værdi vores daglige liv har.

bach@k.dk

Michael Bach Henriksen

Født 1974. Cand. mag. i litteraturhistorie og amerikanske studier fra Aarhus Universitet 2000. Underviser på Engelsk Institut sammesteds 2000-2004. Fra 2005 kulturredaktør på Kristeligt Dagblad. Har skrevet bøgerne ”USA i det 20. århundrede” (2002), ”Historier om Amerika. Aktuelle strømninger i USA´s litteratur” (red) (2010) og "Vide Verden: Jerusalem" (red) (2014).

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

W.A. Mozarts Klaverkoncerter

kr. 399,00 Køb

Valfart til Hildegards klostre

kr. 6.695,00 Køb

Strauss - Complete Operas

kr. 679,00 Køb

HJERTET HAR ALTID DET SIDSTE ORD

kr. 249,00 Køb

Rundtur i Pometet

kr. 50,00 Køb

Bachs mesterværker

kr. 699,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.