John ankom til Danmark sammen med sin familie i 2001. Familien havde boet i Yemen i en årrække, fordi faderen, der er imam, var eftersøgt af de syriske myndigheder.
For tre år siden valgte John at flygte fra familien for at konvertere til kristendommen. Han har siden opholdt sig i forskellige flygtningecentre og har gennem en længere periode også gået på Nordsjællands Efterskole.
Familien har aldrig accepteret, at John konverterede, og han er flere gange blevet truet på livet. John og hans støtter frygter, at han vil blive forfulgt af familien, når han ankommer til Syrien.
Flygtningenævnet afgjorde i april 2005, at John ikke risikerede forfølgelse eller overgreb ved en hjemsendelse. Dermed levede John ikke op til de danske kriterier for at få opholdstilladelse. De massive protester mod afgørelsen gjorde, at Flygtningenævnet senere gik med på at genoptage sagen, og det førte i juni 2006 til Johns opholdstilladelse.
Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende