Fra Jullerup Færgeby til Jesus og Josefine

TV-julekalendere er gået fra dukker i ikke-julede landskaber til et større fokus på kristendommen, nisser og den danske kulturhistorie. Samtidig er der er blevet mere plads til alvor i dag, mener forsker i julekalendere

Jullerup Færgeby blev sendt første gang i 1974 og er siden genudsendt tre gange. En af hovedrollerne var dukken Anton, hvis bukser var revnede.
Jullerup Færgeby blev sendt første gang i 1974 og er siden genudsendt tre gange. En af hovedrollerne var dukken Anton, hvis bukser var revnede. Foto: Danmarks Radio.

Fra dukker til mennesker. Fra nisser til Jesus. De seneste 50 år med tv-julekalendere i Danmark har budt på vidt forskellige fortællinger og opsætninger. Men den grundlæggende idé er ikke forsvundet: at give børnene og senere hele familien noget at samles om, så ventetiden til den 24. december bliver lidt sødere.

Egentlig var idéen svensk. I 1956 kunne svenskerne for første gang dagligt høre juleudsendelser i radioen i december, og i 1960 begyndte Sveriges Television med at sende julekalendere på tv.

LÆS OGSÅ:Med traditioner forsøger vi at genskabe barndommens jul

To år senere fulgte Danmark efter med Historier fra hele verden, som bestod af forskellige indslag, der var en blanding af skuespil, dukker og fortællinger om børns liv i fremmede lande.

De første år gjorde julekalenderne meget ud af at fortælle om livet blandt børn i u-landene, som julekalenderen støttede. I 1967 kom Kender du Decembervej? med evigtglade Magnus Tagmus, der startede en ny tradition inden for julekalender-verdenen. Med Magnus Tagmus kom sangene nemlig ind i julekalenderen, mener julekalenderforsker Gunhild Agger, der er professor med særlige opgaver ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.

Decembervej er et led i sangtraditionen med indlagte sange, hvor julekalenderne får karakter af en kombination af komedie og musical, siger Gunhild Agger.

Sangtraditionen varer ved i de danske julekalendere, mens en anden tradition hører 1970erne til: dukkerne og de u-julede julekalendere. Det begyndte i 1973 med Vinterbyøster, der er den første store julekalenderproduktion med en omfattende historie, flere skuespillere og stangdukker i massevis. Året efter kom Jullerup Færgeby og i 1977 Kikkebakkeboligby.

De tre dukkejulekalendere blev senere døbt dukketrilogien og blev meget populær hos befolkningen, selvom ingen af serierne havde så meget med jul at gøre. Dukkerne blev ifølge Hanne Willumsen, som var med til at lave julekalenderne, blandt andet brugt, fordi det var billigere og nemmere end børneskuespillere.

Dukker kan noget andet end mennesker, og måske kan de overskride nogle grænser, som mennesker ikke kan. Men vi brugte dem, fordi vi kunne lide at lave dukkespil, siger Hanne Willumsen.

Nisserne forsvandt i 1970erne, samtidig med at ungdomsoprøret blomstrede, men kom igen med Jul i Gammelby i 1979. Samme julekalender var den første, der udvidede sendetiden fra 15 minutter til de i dag 30 minutters daglig dosis jul på tv.

Med Flemming Jensens første Nissebanden-kalender fra 1984 havde nisserne for alvor gjort deres indtog i den danske julekalendertradition. Det var den første julekalender, hvor nisser spillede hovedrollen.

Hurtigt blev det en tradition for de mindste at følge med i julekalenderen hvert år. Senere blev det en tradition for hele familien. For målgruppen har ændret sig siden julekalenderens begyndelse i sort-hvid.

Jul i Gammelby fra 1979 var målrettet hele familien, ligesom Jul på Slottet fra 1986. Men det virkelige gennembrud for familiejulekalenderen kom med manuskriptforfatter og instruktør Martin Miehe-Renards Alletiders jul fra 1994. Her blev sendetidspunktet flyttet fra 17.30 til primetimetv klokken 20. Og det gjorde noget ved seertallene, selvom flere familier ifølge Martin Miehe-Renard klagede over det sene tidspunkt. For pludselig var der over 1,38 millioner seere i gennemsnit hver aften, hvor seertallene førhen typisk var under en million, i hvert fald så længe man har lavet målt det.

Samtidig begyndte Martin Miehe-Renard en anden bølge.

Martin Miehe-Renard var med til at udvikle den kulturhistoriske julekalender på TV 2. Han brugte den kulturhistoriske jul som materiale, for eksempel i Pyrus, der bor i Rigsarkivet, siger Gunhild Agger.

Efter Pyrus-bølgen i 1990erne varede det kulturhistoriske ved. Specielt i 2000erne, hvor danskerne fik julekalendere med alt fra Jesus til Odin.

Der er blevet mere plads til alvor og lidt mindre humoristiske julekalendere. Hvis man inddrager kristendommen, er man også straks ovre i noget, der er mere eksistentielt betonet. Man skal helt op til Jesus og Josefine fra 2003, før kristendommen kommer så eksplicit ind i julekalenderen. Pagten, der kom i 2009, er også interessant her, for der er fokus på en nutidig Grundtvig, siger Gunhild Agger.

Teolog Jesper Tang Nielsen, der har forsket i Jesus og Josefine, mener ikke kun, at den fik kristendommen ind i julekalenderen. Der skete også noget andet.

Efter Jesus og Josefine er der kommet et nationalt præg i tematikken for nogle julekalenderes vedkommende, siger Jesper Tang Nielsen og hentyder til, at nisser er nemmere at forstå internationalt.

Omvendt er netop Jesus og Josefine og Pagten de to julekalendere, der er solgt til flest lande. Bare Jesus og Josefine er solgt til mere end 20 lande, selvom det hovedsageligt er de nordiske lande, der har en tradition med at sende tv-julekalender hver dag i december. Martin Miehe-Renard har flere gange mødt folk i udlandet, der ikke forstår, hvordan man kan sende julekalender i prime-time for hele familien. Men han har et bud på en forklaring.

Danskerne elsker historier. Om vinteren er det for koldt at mødes udenfor, som man gør sydpå, og derfor trækker julekalenderne folk til fjernsynet for at mødes og få historier, siger Martin Miehe-Renard.

For julekalenderen kan et eller andet.

Mange julekalendere har gode seertal og bliver dermed noget, man snakker om og relaterer sig til. Det bidrager til en samlet traditionsopbygning i en tid, hvor meget falder fra hinanden. Julekalender er fællesskabsfremmende, mener Gunhild Agger.