DR’s julekalender Tidsrejsen har fastholdt voksne og børn til tv-skærmen gennem hele december. Rygtet vil endda vide, at forældre i skilsmisseramte familier stadig fulgte godt med, selvom delebørnene var hos den anden forælder.
Seriens popularitet kan skyldes, at den tager et centralt problem under kærlig behandling – konsekvenserne for de børn, der rammes af skilsmisse.
Skilsmisse er i hvert fald et tema, som på negativ vis hænger sammen med julen. Og det i langt højere grad end det kristne juleevangelium. Det mener en af idémændene bag serien, Adam Neutzsky-Wulff, der selv er skilsmissebarn.
”Jeg synes, det er noget sludder at blande Jesus ind i julen. Det er en ekstremt hedensk fest, som handler om at bruge astronomiske summer og gå langt over grænsen for, hvad vi har brug for. Så tørrer vi det af på Jesus for at få det lidt bedre med det hele. I mine øjne er det eneste, der virkelig er vigtigt i julen, at være sammen med dem, vi holder af. Der er ikke noget mere julet, end når mor og far holder jul sammen,” siger han.
”Men det er jo næsten blevet atypisk, at man både har sin far og sin mor at fejre jul med. Derfor er det for mig at se en god julehistorie, at hovedpersonen vil føre sin far og mor sammen. Selvom det også er en pointe i julekalenderen, at det er farlig at pille ved fortiden,” siger Adam Neutzsky-Wulff.
Julekalderens fortælling om pigen Sofie, der vil føre sine skilte forældre sammen, er i høj grad Adam Neutzsky-Wulffs egen historie.
Hans far er den danske forfatter og filosof Erwin Neutzsky-Wulff, som blandt andet har beskæftiget sig med satanisme, okkultisme og science fiction. Forældrene blev skilt, da Adam Neutzsky-Wulff var 12 år.
”Jeg kan huske følelsen af at ville få mor og far sammen igen. Jeg så ”Tilbage til fremtiden” (filmtrilogi om tidsrejser, red.), og det satte gang i fantasien og inspirerede mig senere til 'Tidsrejsen'. Jeg kunne ikke forstå det valg, min far havde truffet med sin nye kone. Jeg kunne ikke forstå, at min mor skulle byttes ud,” siger han.
Fascinationen for tidsrejser og det okkulte optræder i et af Adam Neutzsky-Wulffs tidligere kortfilmmanuskripter, hvor en pige møder en dreng, der spøger på et hotel. Drengen viser sig at være død i en trafikulykke, og pigen rejser tilbage i tiden for at redde ham.
Adam Neutzsky-Wulffs oprindelige ide med julekalenderen var dog blot at lave en fortælling om en pige, der forsøger at føre sine forældre sammen ved hjælp af tidsrejser. Julekalenderens fokus på astrologi og seriens skurk, frikirkemanden Ragnar, var ikke hans idé.
Frikirkemanden Ragnar har vakt harme blandt kristne i løbet af december, idet han som den eneste kristne i serien fremstilles som skurk og idiot. I en kommentar har SF’s Pernille Vigsø Bagge for eksempel kaldt ham ”prototypen på en totalitær folkeforfører” og luftet den holdning, at julekalenderen er spændt for "de aggressive ateisters og de énsporede religionskritikeres vogn".
Adam Neutzsky-Wulff kunne selv godt have undværet karakteren Ragnar, men ser ellers ikke det store problem.
”Jeg syntes, der var råstof nok i historien om at ville bringe far og mor sammen ved hjælp af en tidsmaskine. Frikirkemanden er ikke strengt nødvendig, og jeg kan sagtens se, at nogen kan føle sig provokeret af ham. Men det er jo gjort humoristisk.”
Til gengæld var det hans idé, at julekalenderen skulle lade tro og naturvidenskab krydse klinger. Tidsrejsens hovedperson Sofie har en meget naturvidenskabelig tilgang til livet, mens andre personer i serien taler for, at mirakler er nødvendige.
Hvorfor er det vigtigt med den kamp mellem naturvidenskab og mirakler?
”Fordi den er lige så gammel som mennesket selv. Men tro og videnskab kan sagtens holde hinanden i hånden. Jeg talte med en forsker i New York, som sagde, at havde hun ikke troen på, at noget ville åbenbare sig i hendes forskning, så ville den ikke udmønte sig i noget. Det var næsten noget spirituelt for hende. Og for mit eget vedkommende er det nødvendigt at tro på, at livet har en spirituel dimension.”
Hvad vil det sige?
”Den åndelige dimension for mig er nok den karmiske tanke, at det, du sender ud, får du tilbage i hovedet. At det lønner sig at gøre godt. Jo mere ansvarsfuldt, du lever, jo bedre bliver din fremtid. Jeg er ikke hinduist eller buddhist eller kristen som sådan – selvom der ikke er tvivl om, at mit syn på omgivelserne er baseret på kristne værdier – men jeg har en eller anden gudsforestilling i mig, som giver mig følelsen af at ville det gode.”
Adam Neutzsky-Wulffs far Erwin Neutzsky-Wulffs forfatterskab dækker blandt andet over okkulte science fiction-romaner, og Adam Neutzsky-Wulff fik næsten okkultismen ind med modermælken. Som 8-9-årig blev han sat til at se film som Eksorcisten og The Shining, som handler om dæmonisk besættelse, på et lærred i barndomshjemmets stue.
Hvordan har det okkulte inspireret dig?
”Jeg er vokset op med, at der er blevet snakket okkultisme, og jeg så okkulte film som barn. På den måde blev det overnaturlige noget helt naturligt for mig meget tidligt. Jeg vil ikke sige, at jeg er direkte inspireret af min fars okkultisme. Men det har affødt en fantasi, som jeg lever af i dag – også da jeg fik idéen til Tidsrejsen."