Af Bent Fabricius-Bjerre
Fortalt til Jon Bøge Gehlert
Jeg har efterhånden oplevet jul så mange gange, at jeg har svært ved at pille én bestemt ud fra mængden. Men nogen dårlig jul, det har jeg aldrig haft. Jeg kan utrolig gode lide julen og de begivenheder og traditioner, der hører med.
Men hvis jeg alligevel skal finde noget særligt frem, må det dreje sig om mine børn. Jeg har selv fire børn og tre børn fra andre ægteskaber (Bent Fabricius-Bjerre har været gift tre gange, red.), hvoraf den yngste på 17 år fortsat bor hjemme. De gange, vi alle har været samlet juleaften, er noget helt specielt. Nu har næsten alle mine børn selv børn og familier, og så kan det ikke sådan lade sig gøre at samles alle sammen længere. Men de gange for år tilbage fejrede vi julen i det hus, jeg dengang boede i. Det var i Charlottenlund, og dengang kunne vi også opleve at have hvid jul. Juleaftenen forløb på den måde, at vi selvfølgelig nød en dejlig julemiddag altid med and, sådan skulle det være. Derefter skulle vi naturligvis også danse om juletræ, og jeg spillede til. Men ikke noget med at synge salmer, nej, julesange skulle det være.
Dagen efter, altså første juledag, holdt vi altid helt fri og slappede af, og når anden juledag så kom, mødtes vi igen alle sammen til enten en julefrokost, en udflugt, eller hvad vi nu havde lyst til. At have hele familien samlet, det var nu noget helt specielt.
gehlertkristeligt-dagblad.dk