Gør det, der skal til - og tilføj så lidt ekstra

Vi bør gøre det, vi skal, og så tilføje lidt ekstra venlighed eller omtanke, skriver forfatter og præst Tomas Sjödin i en af sine klummer fra avisen Göteborgposten

At gøre det, man skal, og så tilføje det lille ekstra af venlighed eller omtanke – og at det overskydende bærer et vigtigt budskab i sig, skriver den svenske præst Tomas Sjødin om at være lidt mere for sine medmennesker. Tegning: Peter M. Jensen.
At gøre det, man skal, og så tilføje det lille ekstra af venlighed eller omtanke – og at det overskydende bærer et vigtigt budskab i sig, skriver den svenske præst Tomas Sjødin om at være lidt mere for sine medmennesker. Tegning: Peter M. Jensen.

Jeg fortalte, at jeg havde ringet til skattevæsnet for at spørge om noget og var havnet hos et menneske, som var så venligt og hjælpsomt, at det føltes, som om vi var blevet en slags bekendte. Samtalen havde uventet stor virkning. 

Min hustru og jeg talte om denne ukendte kvinde flere gange i dagene, der fulgte, og således påvirkede kvinden stemningen hjemme hos os en lille smule. Og det af den simple grund, at venlighed er direkte smitsom. Præcis ligesom uvenlighed er det.

Det, som kvinden hos skattevæsnet gjorde, var egentlig bare det indlysende: Hun besvarede mine spørgsmål og hjalp mig videre med mit anliggende. Men det er naturligvis kun den halve sandhed. For hendes måde at gøre det på tilførte samtalen noget, der ikke bør undervurderes: den positive energi, som venlighed og omtanke genererer. For nogle år siden rejste jeg rundt i Sverige og holdt foredrag med lægen og forfatteren Stefan Einhorn.

Han talte blandt andet om netop dette og kaldte det for overdelivery. Det betyder, at man gør eller giver det, man skal – plus ti procent. Procentsatsen kan selvfølgelig variere, men han mente i alt fald, at det er de mennesker, der giver det lille ekstra, som får succes på en arbejdsplads.

Han gav som eksempel engang, hvor hans familie holdt ferie i Disneyworld, og børnene havde en hel kasse tøjdyr med sig. Da familien kom hjem efter den første dag i forlystelsesparken, havde rengøringsfolkene selvfølgelig gjort værelset rent – og så havde de gjort en ting mere: De havde stillet alle tøjdyrene op i to rækker på sengen, som sad de i en bus. Længst fremme sad den store bamse som chauffør.

Børnene var selvfølgelig begejstrede.

I løbet af den anden dag i forlystelsesparken med dens rutsjebaner og andre overvældende oplevelser vendte de tilbage til, hvor spændende det ville blive at komme hjem på hotelværelset og se, hvad der var sket med tøjdyrene. Og meget rigtigt: Denne gang stod dyrene stillet op til rådslagning med den største bamse i midten. Einhorn lagde vægt på, at børnene nok aldrig ville glemme det hotel.

Der er gået mange år, siden jeg hørte hans fortælling, men heller ikke jeg har glemt den. Måske fordi den minder os om noget, som bliver undervurderet i al dets kraftfuldhed: at gøre det, man skal, og så tilføje det lille ekstra af venlighed eller omtanke – og at det overskydende bærer et vigtigt budskab i sig.

Jeg hører ikke til dem, der giver sig af med at aflægge nytårsløfter. Til gengæld er årsskiftene udmærkede lejligheder til på en eller anden måde at beslutte sig for, i hvilken retning man vil gå. Hvorfor ikke lidt mere af det lille ekstra? Overdelivery kan lade sig gøre at praktisere på næsten alt her i livet: i mødet med tiggeren uden for supermarkedet, i forhold til arbejdskammeraterne på jobbet og ikke mindst derhjemme med de mennesker, som til tider må stå ud med ens værste sider.

Det koster så lidt og giver så meget.

Oversat fra svensk af Sara Høyrup