Psykolog: Føl mindre, elsk mere

Psykolog Mattias Stølen Due har skrevet en bog som ikke handler om det gode og det lykkelige parforhold. Men

”Når vi ikke har meget tid sammen og heller ikke kan deale med det, vi finder vanskeligt, så kan der opstå en vis distance. Lever man med distance over for lang tid, er det, at folk begynder at komme i kontakt med spørgsmål som: ’Er det her det rigtige?’ ’Skal det være sådan her resten af mit liv?,'" siger Mattias Stølen Due Foto: Leif Tuxen

I vores kultur portrætteres kærligheden på en måde, som gør, at vi næsten kun kan blive skuffede over vores egne liv og følelser.
Mattias Stølen Due, psykolog og forfatter

Mange par lider under et pres for at intense, varme følelser skal være hverdag. Vil man gøre noget godt for sit forhold, kan man beslutte sig for at elske i praksis. Så kan de varme følelser blive en frugt af engagement i den anden, lyder det fra psykolog og forfatter Mattias Stølen Due. Læs eller genlæs

Distance er et problem, mange par er fælles om at kæmpe med.

Det er psykolog og forfatter Mattias Stølen Due, som vover konklusionen. Han understreger, at man skal være varsom med at sammenligne og lave grovkornede konklusioner om parforhold, men efter i syv år at have arbejdet med par som terapeut og underviser har han skrevet en bog, som skal inspirere til at passe på parforholdet og give idéer til samliv med mindre distance.

I den ene ende af hans kontor står tre tomme, bløde koksgrå stole omkring et lavt, hvidt bord. En stol til psykologen og to til parret. Når han sætter sig i stolen og har samtaler, erfarer han, hvordan hvert pars forhold er som et unikt landskab.

”Metaforisk set rummer dette land de smukkeste bjergtinder, men også de mest øde og golde egne. Ja, du kan møde den største skønhed og den største forfærdelighed. Hele livet udspiller sig i et mikroskopisk forhold i et parforhold. Hvad der gør, at vi kan fungere sammen, er en kompleks gåde,” siger han.

Men ligesom der ikke er to ens landskaber, så er parlandskaberne også unikke. Der er dog også en række mønstre, og det er nogle af dem, der danner afsæt for hans bog, ”Pas på parforholdet, mens I stadig elsker hinanden”, der udkommer i dag. Og så er vi tilbage ved den distance, som han vurderer, mange kæmper med.

Læs første kapitel af bogen her  

Når par skal beskrive deres problemer, peger de på tidskabalen. Mattias Stølen Due er involveret i forskningsprojektet ”Par-tjek” sammen med Aarhus Universitet, hvor man har spurgt 468 par, hvilke bekymringer de havde i relation til deres parforhold. På førstepladsen kom udsagnet: ”Vi har ikke nok kvalitetstid sammen”, hvilket 38 procent af parrene svarede.

”Selvom man har en intention om at tilbringe tid sammen, kan det være svært i praksis at leve op til egne idealer, for der er jo også meget andet, som kalder på ens opmærksomhed. Der er nogle strukturelle forhold omkring familielivet, som ikke er særligt gunstige, og samtidig har vi en manglende evne til at mødes om det, som kan være udfordrende. Mange par kan ikke tale om svære ting på en god måde, og konsekvensen bliver, at nærværet ryger sig en tur. I mange forhold er det seksuelle vanskeligt, og når vi ikke ser hinanden i øjnene, ikke har det sjovt sammen og ikke tager hånd om det svære, så har vi også sværere ved at røre hinanden og gå i seng sammen,” siger han og fortsætter: 

”Når vi ikke har meget tid sammen og heller ikke kan deale med det, vi finder vanskeligt, så kan der opstå en vis distance. Lever man med distance over for lang tid, er det, at folk begynder at komme i kontakt med spørgsmål som: ’Er det her det rigtige?’ ’Skal det være sådan her resten af mit liv?’.”

ANNONCE: Køb bogen her 
 
Ifølge tal fra Danmarks Statistik bliver 46 procent af alle ægteskaber til skilsmisser. Denne noget dystre baggrund hindrer dog ikke par i at drømme om det gode parforhold. Troen på det gode og rimeligt gnidningsfri samliv lever, vurderer Mattias Stølen Due. 
 
”Generelt har kvinder højere krav til, hvordan forholdet skal være. Mange kvinder vil sige, at de ønsker en udviklende relation med en større grad af nærhed, hvor man lærer hinanden bedre at kende. Sat på spidsen har mænd generelt et ønske om et forhold, hvor de kan minimere deres problemer og have en vis frekvens af noget seksuelt, så de kan koncentrere sig om arbejdet og deres liv i øvrigt.” 

”Set fra min stol er der noget positivt i kvindens insisteren på, at vi må udvikle hinanden og tale sammen, men det kan blive et urealistisk projekt, hvor man ikke accepterer, at forholdet har visse begrænsende betingelser. Mænd har ofte et andet ambitionsniveau, og det kan være et udmærket korrektiv til kvinders høje ideal. Men forskellen i ambitionsniveau er også grunden til, at nogle mænd oplever, at deres ægtefælle fyrer dem, selvom de gik rundt og troede, at tingene var ok,” siger han.

Læs kapitlet om venskabs betydning for parforholdet her   

Når par tager plads i stolene på Mattias Stølen Dues højloftede kontor i det indre København, møder han ofte par, som taler til hinanden i et hårdt sprog. En kvinde kan sige til sin mand: ”Det er ekstremt langt ude, at du arbejder så meget.” Han kan sige til hende: ”Du er nærmest utåleligt krævende at leve sammen med.”

”I stedet for at tale om det, som man synes er svært, knytter man an til de hårde følelser som vrede og irritation. Vreden er en reel følelse, men forud for vreden er der ofte en følelse af at være ked af det eller såret, fordi man savner samværet med den anden, men de bløde, sårbare følelser bliver ofte glemt og er svære at fortælle om,” siger han. 

Mattias Stølen Due forsøger gerne at hjælpe par fra verbale anklager til det, han kalder for ”selvafsløringer”. I stedet for at anklage ægtefællen for at arbejde meget, skal man afsløre sin sårbare side, så empatien og omsorgen kan vækkes hos partneren.

”Hvis kvinden siger til manden, at hun er ked af, at han arbejder så meget, og at det får hende til at overveje, om han elsker hende, så laver hun en selvafsløring og åbner også reelt op for, at han kan svare, at arbejdet er det vigtigste i hans liv. Holder hun sig til at sige ’du er for meget’, eller ’du er forkert’, så laver hun et skjold, hvor der ikke lægges op til, at han besvarer, hvordan han forholder sig til det, hun er mest bange for,” siger han.

Han råder par til, i fredstid, at dele det sårbare med hinanden og tale i et jeg-sprog, frem for at anklage partneren med en række du-udsagn. 

”Det er lettere at lytte til en, som savner én, end at få at vide, at man er forkert og langt ude. Det samme gælder på det seksuelle område. Manden kritiserer kvinden for, at hun ikke tager nok initiativ. Det er bedre, hvis han i stedet kunne sige: ’Jeg savner at være tæt på dig, for når jeg er tæt på dig, oplever jeg, at jeg dur som mand, og det har en betydning for mit velvære i det hele taget’.”

Når par ofte anvender et hårdt sprog og undlader at vise deres sårbare følelser, så hænger det ifølge Mattias Stølen Due også sammen med frygten for at blive forladt. Mange savner tryghed i deres forhold.

”Vi lever i en tid, hvor forpligtelsen og dermed trygheden er udfordret, og når vi bliver utrygge, så bliver vi ofte mindre konstruktive udgaver af os selv og tør ikke lave selvafsløringer, fordi vi tænker, at de vil få os til at fremstå som uattraktive og besværlige. Klimaet i parforholdet præges også af en kulturel tendens til at tænke i udskiftning i en stræben efter at opnå det perfekte i en tid med uhensigtsmæssige, idylliserende diskurser og en tendens til fejlfinderi.”

Vil man blive bedre til at passe på sit parforhold, kan man med fordel udvise en mere realistisk tilgang til, hvad et samliv kan rumme, mener Mattias Stølen Due. Som modreaktion til kulturens idyllisering af samlivet slår han et slag for, at par indser, at problemer i parforholdet er det normale.

”Når man ser på sit forhold, må man medregne det, som er uden om parforholdet, men som præger det, ellers risikerer vi at lave en kognitiv fejlslutning. Selv i de bedste forhold vil man begynde at anklage hinanden, hvis presset udefra er stort nok, men ofte vil man glemme at se på de faktorer, som er årsag til problemerne, hvad enten det er et stort arbejdspres eller en periode med sygdom,” siger han.

Når han underviser par om samliv, bliver nogle forundrede over, at han taler en del om venskabets anatomi. Mattias Stølen Due mener, at venskabet er basen i parforholdet, hvilket overrasker mange par.

”I vores kultur portrætteres kærligheden på en måde, som gør, at vi næsten kun kan blive skuffede over vores egne liv og følelser. Vi er opdraget til at have et stort fokus på, hvad vi føler, og jage oplevelser, der rykker, og som kan vække os til live. Men i parforholdet kan der ikke altid være en emotionel intensitet. Naturligvis er det godt at stræbe efter varme i parforholdet, men ægte kærlighed er ikke kun den, hvor man føler en hel masse,” siger han.

Har man været par i mere end fem år, vil man typisk finde ind i det, som psykolog Thomas Nielsen har beskrevet som ”venskabelig kærlighed”. 

”Skal man vedligeholde venskabet, skal man pleje kendskabet til hinanden, og det forudsætter en nysgerrighed efter løbende at blive opdateret på, hvad vores partner er optaget af, glad for, ked af og måske stresset over.”

I stedet for at bruge følelserne som kompas i parforholdet, opfordrer Mattias Stølen Due til, at man beslutter sig for at elske sin partner i praksis. 

"”Vi skal ikke negligere vores følelser, men i vores kultur præges vi til at have fokus på, hvad vi selv føler, og jage følelser, som kan vække os til live. Beslutter man sig i stedet for at elske i praksis, så har forholdet meget større chance for at blive bevaret. Beslutter man sig for at ville sin partner, så kan de varme følelser blive en frugt af dette engagement,” siger han.

Han foreslår, at man som ægtefælle ser sig som medarbejder på sin partners glæde. 

”I den første tid af et parforhold er mange gode til at være medarbejdere på hinandens glæde, men når presset melder sig, er det noget, man skal minde sig om. Man kan arbejde på den andens glæde ved at vise nysgerrighed over for sin partner. Husker man sig selv på at stille flere spørgsmål, end man plejer, så kan det højne chancen for, at partneren føler sig interessant og værdifuld og begynder at gøre det samme, og det kan højne oplevelsen af kvalitet i parforholdet.”

Når han som psykolog følger par ind i deres par-landskab, opdager han, at mange har skatte, som de har overset.

”Man stirrer sig blind på, at man ikke har så hyppig og lidenskabelig sex, som man kunne ønske, og så glemmer man, at man måske begge er forpligtede på hinanden, er hinandens livsvidner, og at man havde nogle skønne år sammen, da man var mindre presset. Når par begynder at dvæle ved det positive i deres forhold, så melder de ofte tilbage, at deres parforhold er bedre, end de troede. Vi taler meget om behovet for selvværd, men når man som par ser på, hvad man har og kan, styrker man det relationelle selvværd og giver glæden og kærligheden bedre vækstbetingelser.”

Tre ting psykologen gør for at værne om nærheden i sit eget forhold

1) For at få tid til at være sammen med familien, har parret valgt at købe deres dagligvarer på nettet. Det er lidt dyrere, og de får ikke altid de varer, som de havde forestillet sig, men de glæder sig over at have mere tid til hinanden.

2) Hver dag sørger parret for at have mindst et kvarter, hvor de uforstyrret kan dele tanker om deres dag, og hvad de tumler med. Den daglige praksis er med til at bevare nærheden i forholdet.

3) En anerkendt amerikansk forsker og parterapeut foreslår, at man kommer tre mønter i lommen hver morgen. Når det er aften, skal mønterne være i den modsatte lomme. For at flytte mønterne skal man gøre noget godt for sin partner. Mattias Stølen Due har ikke mønter i lommen, men er sig bevidst om hver dag at gøre små ting for sin ægtefælle som at sende en sød sms, et kys eller en kop kaffe bragt til sofaen.

ANNONCE: Køb bogen her