Ærkebiskop udpeger flyvende biskopper

The Archbishop of Canterbury Rowan Williams leads the Easter Day Eucharist service at Canterbury Cathedral in Canterbury in this April 4, 2010 file photo. The Archbishop, spiritual head of the Anglican Church, will marry Britain's Prince William and his girlfriend Kate Middleton later this year, the prince's office said on Wednesday. To match Reuters Life! BRITAIN-ROYAL/WEDDING REUTERS/Toby Melville/Files (BRITAIN - Tags: HEADSHOT RELIGION ROYALS)

Nu har Rowan Williams, ærkebiskop af Canterbury og overhoved for verdens cirka 75 millioner anglikanere, udpeget to nye "flyvende biskopper". Foto: . / Scanpix

Den anglikanske kirkeleder udpeger to nye "flying bishops", der skal føre tilsyn med konservative præster, så de ikke forlader kirken

Ud af 12.894 sogne i den britiske nationalkirke, Church of England, ønsker 363 at være under tilsyn af en konservativ biskop. Det vil sige en biskop, som ikke mener, at kvinder kan være præst eller biskop.

Indtil for nylig var der to biskopper til disse tilsyn, men de forlod Church of England sammen med 900 andre præster for at blive katolikker. Nu har Rowan Williams, ærkebiskop af Canterbury og overhoved for verdens cirka 75 millioner anglikanere, udpeget to nye "flyvende biskopper". Og de er i kirkesammenhæng så unge, at kirkeligt konservative begejstret har udtalt, at der nu må være tale om en permanent løsning, skriver avisen The Guardian.

LÆS OGSÅ: Vatikanet ønsker ingen uro om anglikanske konvertitter

Tidligere har de konservative anglikanere bedt om egne stifter samt biskopper, der ikke vil ordinere kvinder, men det har Church of Englands ledelse, generalsynoden, nægtet.

Rowan Williams siger til de to nye flyvende biskopper, 44-årige Jonathan Baker og 57-årige Norman Banks, at de står over for en meget krævende opgave. Forud for udnævnelsen af de to biskopper er gået års ophedet debat om, under hvilken kirkelig lovgivning man kan tillade sig at ordinere præster, der ikke vil acceptere kvindelige præster eller biskopper. Et af argumenterne har været, at kvinder, der bliver biskopper, ikke skal udsættes for, at konservative præster underminerer embedet ved at kræve tilsyn af en anden biskop. Indtil videre har Church of England ingen kvindelige biskopper.

Rowan Williams har med forlængelsen af en ellers midlertidig ordning forsøgt at stoppe præsteflugten fra Church of England til den katolske kirke.

Det er flere år siden, at Church in Wales nedlagde sin "flying bishop", da ordningen blev brugt så lidt, at der ikke længere var et behov.

benteclausen@k.dk

Bente Clausen

Født 1960. Bifag i historie fra Aarhus Universitet 1985. Uddannet journalist 1989. Suppleringsfag i minoritetsstudier fra Københavns Universitet i 1997. Skrevet 'For Guds Skyld - om protestantisme og politik i USA' i 2004. På Kristeligt Dagblad fra 1989-93, Indenrigsministeriet 1993-96, Kristeligt Dagblad fra 1996. Stofområde: Kirkelige forhold, kirkeret, kirken og menneskerettigheder, islam og jødedom i Danmark.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

The Act of Killing - dokumentarfilm

kr. 210,00 Køb

Pinell Go, Sort - DAB/DAB+ og FM-radio

kr. 1.799,00 Køb

Efterår på Sicilien

kr. 9.598,00 Køb

"Eksistens. Hvor går vi hen?". Læserophold på Rønshoved Højskole

kr. 2.595,00 Køb

Mendelssohn: A Midsummer Night's Dream. Piano Concertos

kr. 119,00 Køb

Tiny Audio M5 DAB+ og FM radio, hvid

kr. 599,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.