En muslimsk imam, en jødisk overrabbiner eller en ikke-troende humanist kan lige så godt stå for Folketingets traditionelle åbningsceremoni i Christiansborgs Slotkirke som folkekirkens præster og biskopper, der traditionelt har holdt gudstjenesten siden 1848.
Det mener den tidligere bispekandidat i København Kaj Bollmann, der er præst og general- sekretær for Kirkefondet. I et debatindlæg i dag i Kristeligt Dagblad bakker han SF-politikeren Kamal Qureshis kritiske holdning til Folketingets åbningsgudstjeneste op. Kamal Qureshi mener, at stat og kirke skal adskilles, og i den forbindelse skal den kristne gudstjeneste afskaffes som en del af Folketingets officielle åbning. Så langt går Kaj Bollmann ikke. Men han foreslår, at folkekirken står for gudstjenesten hvert andet år, og øvrige kristne og ikke-kristne trossamfund på skift står for åbningsceremonien året efter. På den måde får religion en integrerende rolle, mener Kaj Bollmann:
– At bevare gudstjenesten ved Folketingets åbning kunne med nogle ændringer fra den nuværende form blive et symbol på Folketingets ønske om, at kristendommen og de andre religioner spiller og skal spille en integrerende rolle i det samfund, vi er fælles om, lyder det.
Forslaget får ikke stor opbakning.
– Jeg er helt uenig. Jeg synes, det er helt naturligt, at folkekirken har en særstatus i forhold til staten. Derfor er det også rimeligt, at den står for gudstjenesten, siger overrabbiner i Det Mosaiske Troessamfund Bent Lexner.
Imam Abdul Wahid Pedersen forstår ikke, hvorfor man har en religiøs ceremoni, når nu mange politikere mener, at politik og religion skal være adskilt.
– Men hvis vi fortsat skal have ceremonien, er det glimrende, hvis den også omfatter andre livsholdninger og religioner. For her kan der være et spirituelt lag, som kan være gavnligt for de politiske beslutningstagere, som ellers kun beskæftiger sig med magt og fordeling af penge, siger han.
Erik Bartram Jensen, talsmand for den ikke-religiøse forening Humanistisk Samfund, mener ikke, at de religiøse trossamfund hører hjemme på Christiansborg.
– Men vi, derimod, er et livssynssamfund og har intet med religiøse ritualer at gøre, så derfor kan Humanistisk Samfund godt bruges ved en åbningsceremoni på Christiansborg, siger han.
Da Folketinget åbnede i år, den 6. oktober, arrangerede SF sammen med De Radikale og Liberal Alliance et alternativt debatmøde på Christiansborg. Her mødte dog kun 30 op – heraf otte ud af 179 folketingspolitikere.
Kamal Qureshi hilser ikke det nye forslag velkomment.
– Det er en rigtig dårlig idé. Man skal ikke indlede demokratiets festdag med at konsultere præster, imamer eller andre religiøse overhoveder. Man kan ikke blande religion og politik mere tydeligt. Religion skal være en privatsag. Det er desuden alt for ekskluderende, for en religion er kun til dem, der tilslutter sig den religions grundforudsætninger, siger han.