1.500 år gamle koransider fundet i arkiver kan være verdens ældste

Et 1.500 år gammelt manuskript fundet i arkiverne kan være skrevet på profeten Muhammeds tid, samt være den ældste udgave af koranen hidtil

Pergamentet, som teksten er skrevet på, stammer sandsynligvis fra skindet på et dyr, og dateringen fortæller, at dyret levede samtidig med eller lige efter profeten Muhammeds død. Derfor mener forskerne også, at teksten kan være skrevet kort efter Muhammeds tid. Dette billede er et arkivfoto af en anden tekst fra Koranen
Pergamentet, som teksten er skrevet på, stammer sandsynligvis fra skindet på et dyr, og dateringen fortæller, at dyret levede samtidig med eller lige efter profeten Muhammeds død. Derfor mener forskerne også, at teksten kan være skrevet kort efter Muhammeds tid. Dette billede er et arkivfoto af en anden tekst fra Koranen.

For verdens cirka 1,6 milliard muslimer er det næppe noget nyt, at koranen er en tekst fra det 7. århundrede, formidlet af islams grundlægger, profeten Muhammed. Men i den akademiske verden er den forklaring ikke nogen selvfølge.

Det har nemlig hidtil været svært at finde beviser for, hvornår koranen blev skrevet. Derfor har forskere i islamstudier længe debatteret, om koranen virkelig stammer fra religionens spæde barndom i det 7. århundrede, eller om den først blev skrevet ned i midten af det 8. århundrede, hvor det såkaldte ‘abbasid-dynasti’ begyndte at rationalisere og udvide religionen.

Nu er der dog dukket nye beviser op, som understøtter den oprindelige idé om, at koranen opstod i det 7. århundrede. I arkiverne på Birmingham University i England har man fundet sider fra et koranmanuskript, som stammer fra et sted mellem år 568 og 645 - og profeten Muhammed levede netop i denne periode.

Se de gamle koransider i en video på Videnskab.dk 

Professorer: Siderne er højst sandsynligt skrevet kort efter Muhammeds død

Profeten Muhammed menes at have levet mellem år 570 og 632, og de ‘nye’ koransider stammer ifølge kulstof-dateringen - der er mere end 95 procent sikker - fra en periode, der overlapper med profetens liv.
 
Ifølge den muslimske tradition fik Muhammed de åbenbaringer, som blev til koranen, mellem år 610-632, i den sidste del af hans liv, men de blev dog ikke skrevet ned på dette tidspunkt.

»I stedet blev de gemt i minderne,« siger David Thomas og Nadir Dinshaw, der begge er religiøse professorer ved Birmingham University, til Livescience.

Læs ogsåDansk opdagelse: Koranen blev oversat tidligere end man troede 

Pergamentet, som teksten er skrevet på, stammer sandsynligvis fra skindet på et dyr, og dateringen fortæller, at dyret levede samtidig med eller lige efter profeten Muhammeds død. Derfor mener forskerne også, at teksten kan være skrevet kort efter Muhammeds tid.
 
»Det betyder, at de dele af koranen, som er skrevet på disse sider, kan med en vis grad af sikkerhed, dateres til mindre end to årtier efter Muhammeds død,« siger Thomas og Dinshaw til Livescience.

Læs resten af artiklen på Videnskab.dk
 

Læs også på Videnskab.dkØdelæggelser i Palmyra: Islamisk Stat ikke de eneste, der smadrer fortidsminder