10 populære kirker: Sådan får vi mange til gudstjeneste

Dalende medlemstal, præstesager og messefald. Folkekirken beskrives ofte som én lang forfaldshistorie, men er det et retvisende billede? Vi har fundet 10 populære kirker og spurgt dem, hvad de gør for at få folk ind på kirkebænkene

Der er plads til ændringer i form, men ikke i indhold. For selvom spaghettigudstjenester, babysalmesang og rytmisk musik er blevet hverdag i mange af de populære danske kirker, bliver der i forkyndelsen fortsat lagt vægt på klassisk kristendom. Billedet her er taget ved babysalmesang i Lindevang Kirke på Frederiksberg i København.
Der er plads til ændringer i form, men ikke i indhold. For selvom spaghettigudstjenester, babysalmesang og rytmisk musik er blevet hverdag i mange af de populære danske kirker, bliver der i forkyndelsen fortsat lagt vægt på klassisk kristendom. Billedet her er taget ved babysalmesang i Lindevang Kirke på Frederiksberg i København. . Foto: Sille Arendt/Københavns Stift.

1. Brorsons Kirke på Nørrebro, København

Præst: Nicolaj Stubbe Hørlyck:

”Vores rytmiske musikprofil og nærværende gudstjenester tiltrækker mange kirkegængere til søndagsgudstjenesterne 'Bøn&Brunch', hvor vores kirkeband spiller nye og gamle salmer i en jazzet version. Vi henvender os i særdeleshed til børn og unge. Til konfirmander og teenagere holder vi Freestyle-gudstjenester (improviseret rap-musik), hvor vi får rappere til at tale ind i de unges virkelighed. Bagefter sætter jeg tekst og tema ind i en kirkelig sammenhæng. Det vigtigste er at finde en god balance mellem tradition og fornyelse og sørge for, at folk føler sig velkomne og tilpas i kirkerummet - også de, der ikke er vant til at komme i kirke. Derfor forklarer vi også folk, hvad der foregår, hvornår de skal rejse og sætte sig. Vi vælger gerne salmer med omkvæd og i et toneleje, der er nemt at synge med på.”

Deltagergennemsnit til gudstjenester: 160

Et godt råd: Få folk til at føle sig velkomne ved at gøre dørtærsklen til kirken lidt lavere. Det er ikke budskabet, men derimod formen, som folk ofte synes er kedelig.
 

2. Aulum Kirke i Aulum, Vestjylland

Præst: Maj Brit Hvid Christensen:

”I byen er der tradition for at gå i kirke, og FDF, KFUM og KFUK og Indre Mission har altid stået stærkt, og den arv er med til at løfte det kirkelige arbejde. Det er vigtigt for mig at være tro over for den arv ved ikke at give køb på forkyndelsens indhold. Samtidig skal det relatere til folks hverdag, så det ikke bliver uvedkommende og indforstået. En af de ting, vi fokuserer på, er, at vi som kirke indgår i de forskellige sociale sammenhænge i byen som julearrangementer og byfester. Det handler ikke om at gå i kirke, men om at være kirke.”

Deltagergennemsnit til gudstjenester: 171

Et godt råd: Vi må ikke sælge ud af evangeliets kerneindhold for at blive populære. Gudstjenesten og kirken skal være en modkultur til det travle og omskiftelige hverdagsliv, og sådan skal vi turde fremføre det.
 

3. Karlslunde Strandkirke i Karlslunde, Østsjælland

Præst: Jesper Oehlenschläger:

”Først og fremmest var der en opblomstring under den tidligere præst, Helge Pahus, som vi ikke har ødelagt. Derudover er kirken præget af en uformel stemning, som blandt andet kommer til udtryk ved kirkens lave bænke med hynder, og at jeg prædiker, som jeg taler - intet kancellisprog. Men forkyndelsen er stadig god gammeldags kristendom, der både tager Bibelen og hverdagslivet alvorligt. Hvis du ikke har en finger på pulsen i samfundet, bliver du en parodi, og uden rod i det bibelske bliver du en populist. De frivillige betyder også en hel del, og flere end 100 personer har nøgle til kirken. Præsterne har opgivet at være med i alt, der foregår, så her hersker en form for positiv anarkisme.”

Deltagergennemsnit til gudstjenester: 200

Et godt råd: Produktet skal være nærværende og tæt på både livet og troen.
 

4. Zions Kirke i Esbjerg, Vestjylland

Præst: Niels Jørgen Kobbersmed:

”Vi har en række arrangementer som torsdagscafé, kirkefrokost og 'mandeaften', hvor der er god mad og rødvin. Det sociale fællesskab kan for nogen være de lette trappetrin ind i kirken i stedet for at begynde ved hovedtrappen til højmesse søndag formiddag. Vi er to præster, der gør det på hver vores måde, men jeg lægger vægt på en klassisk og traditionel kristen forkyndelse, som jeg oplever er ved at vinde indpas, og som jeg får mange positive tilkendegivelser for. Men det handler ikke kun om forkyndelse. Det er helheden af ord, liturgi og ikke mindst musik, der skaber den gode gudstjeneste.”

Deltagergennemsnit til gudstjenester: 175

Et godt råd: Selvom godt 80 procent er medlem af folkekirken, skal vi som præster ikke lefle for kirkegængerne, der ved håndsoprækning skal afgøre, hvad de skal høre.
 

5. Vor Frue Kirke i Notmark, Sønderjylland

Præst: Malene Freksen:

”Vi sørger for, at det er en oplevelse at komme i kirke. Hvis du ikke har taget en salmebog, så skal kirketjeneren nok komme med den. Vi har også investeret i gode højttalere, videokamera og projektor, så alle kan høre og se, hvad der foregår ved alteret til de store konfirmationer og juleaften. Derudover er vi meget åbne for nye initiativer. Det kunne være, at jeg prædiker mere på sønderjysk, eller at vi enkelte søndage rykker gudstjenesten fra klokken 9.30 til 17.00. I mine prædikener lægger jeg stor vægt på, at det bliver genkendeligt for et menneske, der lever i 2016.”

Deltagergennemsnit til gudstjenester: 75

Et godt råd: Alle er på Facebook, og dér bør kirkerne også være i højere grad, end de er i dag.
 

6. Abildgård Kirke i Frederikshavn, Nordjylland

Præst: Johannes Steffen van der Aa Kühle:

”Fra 2011 til 2013 havde præster, menighedsråd og menigheden et intenst forløb, der handlede om, hvordan vi kunne gøre søndagsgudstjenesten mere meningsfyldt for de mange forskellige mennesker, som kommer i kirken. Børn, unge, voksne og ældre skal alle kunne spejle sig i gudstjenesten. Det er vigtigt, at gudstjenesten ikke blot er noget, man ser på, men noget man er en del af. Derfor har vi også en kirkevært, som byder folk, der virker fremmede i kirken, velkommen. Jeg føler ikke, at vi gør noget ekstraordinært, men folk fremhæver oftest atmosfæren som et af de områder, hvor Abildgård Kirke er anderledes i forhold til andre kirker.”

Deltagergennemsnit til gudstjenester: 123

Et godt råd: Præsten, menighedsråd og menighed skal holde et stort fællesmøde, hvor de diskuterer, hvad deres kirke kan, og hvad den har potentiale til.
 

7. Christianskirken i Aarhus, Østjylland

Præst: Anders Kobbersmed:

”Vi har stor respekt for vores tradition og for klassisk kristendom. Forkyndelsen er helt essentiel, og liturgien skal være genkendelig, for det giver tryghed, når gudstjenesten ikke er et nyt show fra gang til gang. Men det handler også om ikke at forfladige indholdet. Sproget behøver ikke være hverdagsagtigt, og indholdet må gerne have lidt filosofisk dybde. Det er fint, at det kræver lidt kapacitet og tid at forstå pointerne. Derudover har vi en flok af 20-25 frivillige til gudstjenesterne. De hjælper med alt fra at oversætte til engelsk til at holde børnekirke, mens forældrene sidder på kirkebænken.”

Deltagergennemsnit til gudstjenester: 200

Et godt råd: Det kan betale sig at bruge en del krudt på at prikke folk på skulderen til gudstjenester for at høre, om de kunne tænke sig at hjælpe i kirken. Frivillighed skaber medejerskab, og det er vejen frem.
 

8. Vor Frue Kirke i Assens, Vestfyn

Præst: Birgitte Ille Lerche:

”Det er ubetinget vores musik, som tiltrækker folk. Vi har landets ældste drengekor, som folk kommer langvejs fra for at opleve til gudstjenesterne. Vores kirke er Fyns næststørste, og det er et meget smukt kirkerum, så det spiller også en rolle. I modsætning til mange andre kirker har vi ingen gudstjenester i løbet af ugen, fordi vi har valgt at lægge vores energi i søndagsgudstjenesten. Her er det vigtigt for os, at den er genkendelig og let at følge med i for alle. Vi følger ikke en bestemt teologisk retning, men vi er hverken missionske eller tidehvervske.”

Deltagergennemsnit til gudstjenester: 123

Et godt råd: Det er svært at komme med et, for vilkårene er forskellige fra sogn til sogn. Jeg tror, at kirkerne gør, hvad de kan for at tiltrække folk.
 

9. Nørrelandskirken i Holstebro, Vestjylland

Præst: Jakob Søe Esmarch:

”Vi tænker i målgrupper i forhold til gudstjenesten. Der er forskellige tiltag for de ældre, børnefamilierne, de enlige og de unge. Vi holder blandt andet spaghettigudstjenester for børnefamilierne, hvor der bliver spillet trommer og guitar, og kommunikationen er henvendt til børn, mens aftenerne ofte er forbeholdt de unge og enlige uden børn. Nogle vil sige, at vi er liberale, hvad det formmæssige angår. Men succesen skal først og fremmest tilskrives de frivillige, og vi kan samle 350 til frivillighedsfesterne. Det hænger sammen med, at det er en selvbyggerkirke, og mange føler et ejerskab til kirken, hvilket er vigtigt.”

Deltagergennemsnit til gudstjenester: 194

Et godt råd: Kirkerne skal tænke over, hvordan de formmæssigt kan komme forskellige målgrupper i møde og kombinere dette fokus med en klar forkyndelse af evangeliet om Jesus Kristus som verdens frelser.
 

10. Sct. Jørgens Kirke i Svendborg, Sydfyn

Læs udvidede svar og se billeder fra en gudstjeneste i Sct. Jørgens Kirke i Svendborg her.