150 præster er frimurere

Hver 13. danske præst er frimurer. Præsterne er en vigtig del af frimurernes hemmelige ritualer

Frimurerlogens bibel har været Frederik den Andens, og den ligger altid på Stormesterens kontor, som pressen fik lov til at se under et historisk pressemøde i går.
Frimurerlogens bibel har været Frederik den Andens, og den ligger altid på Stormesterens kontor, som pressen fik lov til at se under et historisk pressemøde i går.

Frimurerordenens hemmelige ritualer kræver deltagelse af præster. Tre af ordenens embeder kan kun besættes af præster, men foreløbig er der også nok at tage af.

Omkring 150 af Danmarks 1977 sognepræster - eller hver 13. danske sognepræst - er medlem af ordenen.

Det fremgik af ordenens første pressemøde nogensinde, som fandt sted i går i logebygningen i København.

Ordenens øverste enevældige leder, Stormester Børge Clausen, understregede, at ordenen bygger på det kristne værdigrundlag, og at man skal være døbt for at blive medlem.

- Gud har skabt mig. Det er den dybeste hemmelighed, sagde han.

Ingen anfægtelser

Sognepræst ved Fanefjord Kirke Hans Henrik Christiansen er såkaldt Stortaler i frimurerordenen, og mindst en gang om ugen tager han ud og holder foredrag for »brødrene« om etik og moral.

- Jeg bruger meget tid på frimureriet. Det er blevet min altoverskyggende glæde og interesse, siger han i telefonen fra Møn.

Han har aldrig oplevet, at frimureriet var svært at forene med embedet som sognepræst.

- Jeg har ingen anfægtelser haft. Den Danske Frimurerorden må ikke forveksles med en kirke. Logearbejdet handler blandt andet om, at mænd søger skønhed i ritualer, som er smukke og pragtfulde, siger han.

Stormesteren erkender, at mændenes følelsesladede beskrivelser af optagelsesritualerne kan minde om en religiøs oplevelse.

- Men vi har ingen religiøse dogmer, og vi er ingen erstatning for kirken, men et supplement. Hvis man har et overfladisk forhold til kristendommen, vil forholdet blive styrket gennem frimurerarbejdet. Det garanterer jeg, siger Børge Clausen.

Lukket for kvinder

Logebygningen i København, der har 13.515 kvadratmeter gulvareal, er spækket med religiøse symboler.

Davidsstjerner, bibler og kors ses overalt. Frimurerne sværger ved en bibel, som er slået op på Johannesevangeliets første kapitel med frimurer-symbolerne passer og vinkel lagt henover. Og frimureriet handler om at bevæge sig fra første til 13. grad og derigennem lære mere om sig selv og få en bedre moral.

- Man lærer sig selv at kende. Det giver frihed og fred. Frihed til at sige nej blandt andet, siger en logebroder.

- Vi skaber bedre mennesker, siger Hans Henrik Christiansen.

For øjeblikket bekymrer det frimurernes leder, Børge Clausen, at der kommer flere og flere kvindelige præster, da ordenen kun kan acceptere mænd.

I andre lande har det vakt kritik, at præster har særlige embeder i en orden, som er nærmest hermetisk lukket, mens kristendommen skulle stå for åbenhed. Den kritik er ikke relevant, mener Hans Henrik Christiansen.

- Ritualerne er kun hemmelige, fordi det ville være blodig skam at ødelægge oplevelsen for yngre brødre, siger han.

Logens øverste gejstlige embede, »Ordenens første prælat«, forvaltes for tiden af provst Gynter Meede, Nykøbing Falster. Han kunne desværre ikke træffes for en kommentar.

korsholm@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere i Kristeligt Dagblad