Tidligere på året satte pave Frans for alvor klimaet på den religiøse dagsorden. Nu har flere end 150 religiøse ledere verden over skrevet under på et opråb for klimaet, der i dag overrækkes til FN's klimachef, Christiana Figueres. Det sker op til klimatopmødet, der finder sted i Paris i december. I opråbet giver de religiøse ledere udtryk for, at de står sammen mod klimaforandringernes trussel. Den verden, vi lever i, er en gave fra Gud, som vi er forpligtede til at respektere og beskytte, fremgår det af erklæringen.
En af dem, der er med til at overrække det internationale klimaopråb til FN's klimachef, er Mattias Söderberg. Han er klimarådgiver og formand for klimaarbejdet i ACT Alliance i Folkekirkens Nødhjælp.
”De religiøse ledere har en tæt relation til almindelige mennesker. De fleste mennesker i verden er religiøse, og derfor er lederne en vigtig stemme i klimadebatten. Mange regeringer lytter også til de personer. Så når en religiøs leder blander sig i debatten, bliver det bemærket,” siger han og påpeger, at selvom der primært er kristne navne på listen, er både muslimer, buddhister og hinduer også repræsenteret. Blandt de danske navne figurerer blandt andre biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller, biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær og formand i Danske Kirkers Råd Anders Gadegaard.
Mickey Gjerris, der er medlem af Det Etiske Råd og lektor i bioetik ved Københavns Universitet, ser tiltaget som et af mange små skridt, der kan lægge pres på verdens politikere.
”Det er vigtigt, at vi bliver opmærksomme på, at klima og natur ikke kun er et spørgsmål om ressourcer og smart teknologi, men handler om vores liv. De religiøse ledere er med til at skabe den folkelige modstand mod ligegyldigheden og passiviteten. Det politiske system sidder fast i en vækstøkonomi uden fremtid. Først når nok mennesker melder fra og vil noget andet, vil det system ændre sig,” påpeger han og fremhæver, at en af kirkens vigtige egenskaber er at give håb.
”FN kan mobilisere os med information og ansvarlighed. De kan fortælle os, hvad der sker og hvorfor. De kan appellere til vores etiske sans og vise os, at vi bør handle anderledes af hensyn til de mennesker, som kommer til at lide og dø på grund af klimaforandringerne. Kirkerne kan give os håb og en tro på, at det faktisk nytter,” siger han.
Denne overbevisning deler Martin Ishøy, der er sognepræst i Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde og medstifter af Grøn Kirke.
”Klimaet er noget af det, som samler verdens religioner. Vi tror, at Gud har skabt verden, og selvom de forskellige religioner har forskellige opfattelser af skabelsen, har vi alle en dybtliggende grund til at passe på kloden. Kirkens rolle i forhold til klimaforandringer er at være kirke og gøre det, som kirken skal. Kirken skal forkynde håb især i en situation, som ser ret håbløs ud,” påpeger Martin Ishøy.Debat side 10