Biskopper går ind i kamp mod kristenforfølgelser

I et brev til udenrigsministeren ønsker folkekirkens biskopper større fokus på forfølgelser af kristne verden over. Temmelig langt at gå for kirkelige administratorer, siger ekspert

Bispevielse af sognepræst Marianne Christiansen i Haderslev Domkirke søndag 12. maj 2013. (Foto: Palle Peter Skov/Scanpix 2013)
Bispevielse af sognepræst Marianne Christiansen i Haderslev Domkirke søndag 12. maj 2013. (Foto: Palle Peter Skov/Scanpix 2013). Foto: Palle Peter Skov Denmark.

Tidligere har enkelte folkekirke-biskopper udtalt sig om forfølgelse af kristne. Men nu henvender 10 biskopper samt den grønlandske og den færøske biskop sig i et fælles brev til udenrigsminister Martin Lidegaard (R) for at markere vores bekymring, som det formuleres af Lise-Lotte Rebel, biskop i Helsingør.

Hun henviser til, at udenrigsministeren for kort tid siden blev kaldt i samråd om sagen, hvor han gav udtryk for, at han vil se på, om de nuværende strategier på området skal ændres.

Når nu ministeren har vist åbenhed, vil vi gerne følge op og understøtte ham i den opmærksomhed. De forfulgte kristne har brug for hjælp og støtte. Derfor er det ikke en politisk udtalelse, men en medmenneskelig udtalelse fra kristne trosfæller, siger Lise-Lotte Rebel om brevet, der blev sendt i går.

Hun understreger, at folkekirken også før brevet har været opmærksom på situationen, og at biskopperne har fulgt udviklingen gennem en længere årrække.

Viggo Mortensen, tidligere professor i teologi, påpeger, at biskopperne sjældent udtaler sig i samlet flok.

Det første kendte eksempel er brevet til landets præster i 1943 med kritikken af jødeforfølgelsen under Anden Verdenskrig. Dermed understreger biskopperne også, at kristenforfølgelser er et problem, man skal se på med stor alvor, siger han.

LÆS OGSÅ:
Tingenes rette navn: Forfølgelse og diskrimination er ikke det samme

Brevet til udenrigsministeren er dog anderledes end andre tidligere udtalelser, mener Viggo Mortensen.

Den konkretion, som brevet indeholder, er ny. Nemlig at man anbefaler, at der sker en forsknings- og kompetenceopbygning ved Institut for Menneskerettigheder, og at der skal oprettes en særlig enhed under Udenrigsministeriet og Handels- og Udviklingsministeriet, som skal beskæftige sig med emnet. Det er temmelig langt at gå for kirkelige administratorer. Udenrigsministeriet er uden for deres tilsynsembede, siger Viggo Mortensen og tilføjer:

Men jeg går ud fra, at biskopperne ved, hvad de taler om. Der skal man også huske, at Kjeld Holm, biskop i Aarhus Stift, er tidligere formand for Institut for Menneskerettigheder, siger Viggo Mortensen.

Han understreger, at han ligesom biskopperne mener, at det er nødvendigt med et øget fokus på forfølgelse af kristne, som Viggo Mortensen kalder et kæmpe problem og en anfægtelse for verdenskristendommen.

Biskoppernes brev gør også, at de ikke kan beskyldes for ikke at gøre noget. Netop fordi de er så konkrete. Der er nogle klare parametre at måle på. For eksempel om en ny enhed oprettes, forklarer Viggo Mortensen.

Brevet indeholder nogle meget forsigtige formuleringer, mener professor i international politik ved Københavns Universitet Ole Wæver:

Det er meget respektfuldt at understrege, at Danmark allerede har en politik på området, og de siger ikke, at man skal gøre noget helt andet, end man gør i dag. De agerer formentlig på den måde, fordi de godt ved, det er usædvanligt, at de overhovedet udtaler sig samlet. Man kan sige, at de kombinerer en forsigtig udmelding med en usædvanlig handlen, siger han.

LÆS OGSÅ: Det skriver biskopperne om kristenforfølgelser

Ifølge Ole Wæver kan man overveje, hvorfor biskopperne nu markerer sig i debatten.

Men der er også en pointe i at vende det om og spørge, hvorfor de ikke har gjort det før. Problemet med kristenforfølgelser har været alvorligt i groft sagt 15 år. Men netop nu er der en åbning, hvor det er mindre farligt at udtale sig om sagen, end det har været førhen, siger han.

Ole Wæver forklarer, at der tidligere har været grupper af aktører, som af forskellige grunde ikke ønskede at tale om emnet.

Folk på venstrefløjen frygtede, at det blev et led i en islamkritik. Og på den anden side var ledende politiske aktører i Vesten i gang med militære og politiske operationer i Irak og Afghanistan, hvor det var vigtigt ikke at fremstå som kristne, men som neutrale, siger han.

Islamdebatten er ikke længere så ophedet, og krigsintensiteten er heller ikke så høj. Det har givet plads til debatten om kristenforfølgelser. Man kan sige, at biskopperne kunne og måske burde have blandet sig tidligere, men det havde ikke været realistisk på samme måde, som det er i dag, siger han.