Du skal have fokus på det, der truer dig

Ligesom prædiketeksten til i morgen forudsiger henrettelsen af apostlen Peter, vil også den vestlige, kristne civilisation i langt højere grad blive udsat for overgreb, hvis vi ikke passer på, forudser tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K)

Per Stig Møller, De konservative.
Per Stig Møller, De konservative. Foto: Søren Bidstrup/ .

Danmarks udenrigsminister fra 2001 til 2010 er en travl mand. Han befinder sig kun kortvarigt på sit kontor på Christiansborg, før han må videre til næste møde. Nok er han ikke længere minister, men han har været det i så mange år, at autoriteten har bidt sig fast. Mennesker vil høre hans mening, journalister ringer, og det politiske arbejde må passes.

I dag har Per Stig Møller (K) dog sagt ja til at bruge en time af sin tid på en samtale med Kristeligt Dagblads udsendte. Udgangspunktet er morgendagens prædiketekst, og den tidligere minister, nuværende forfatter og foredragsholder har sat sig godt til rette i en af kontorets lænestole. Han er en belæst mand og har et indgående kendskab til den danske kristendom, ikke mindst gennem sit forfatterskab om digterpræsten Kaj Munk samt sin periode som kirkeminister.

LÆS OGSÅ: Tro er sproget om det usigelige

Ikke at kristendommen var ukendt landskab for ham inden da. Troen har han fået med fra barndomshjemmet. Et ganske almindeligt folkekirkekristent hjem, hvor man ikke var meget religiøs, men bestemt heller ikke areligiøs, fortæller han. Der var kirkegang og Fadervor ved sengekanten, og Per Stig Møller tog familiens tilgang til kristendommen til sig.

Jeg er folkekirkekristen, og det har jeg altid været. Jeg har aldrig haft behov for noget religiøst opgør, fortæller den tidligere minister.

Samtidig priser han sig lykkelig for at være opvokset i et land, hvor religionsfrihed og -kritik går hånd i hånd. Sådan var det langtfra for de første kristne, hvilket morgendagens prædiketekst vidner om. Her forudsiger Jesus apostlen Peters død. En forudsigelse, der senere kom til at blive opfyldt i Rom, hvor Peter døde som martyr. Dermed blev Peters død et af de tidlige eksempler på kristenforfølgelse et element, som i høj grad stadig er en del af verden i dag, påpeger Per Stig Møller.

Vi ser forfølgelse på grund af tro mange steder, og det er ikke kun af kristne. I Tyskland hører vi om overfald mod jøder, og flere steder i Europa tør jøderne ikke gå med kalot. Tag Irak eller Syrien, hvor der har været kristne lige siden kristendommens morgen. Nu udvandrer de. I det nordlige Tyrkiet blev en tyrkisk præst dræbt efter Muhammed-krisen. Så jo, der er forfølgelse, og vi ser det mange steder, slår Per Stig Møller fast.

Men en ting er forfølgelse af tilhængere af religion. Noget ganske andet er kritik af religion, påpeger Per Stig Møller.

Efter Muhammed-krisen ønskede en række muslimske lande at få vedtaget et forbud i FNs menneskerettighedsråd mod religionskritik. Det arbejdede vi indædt imod. Alle religioner har været udsat for kritik og har brug for det. Hvis ikke vi havde haft religionskritik, ville vi stadigvæk tro på de græske guder. De muslimske landes krav blev heldigvis afvist. I stedet for et forbud fik vi en resolution om, at vi skal beskytte de religiøse. Du skal have lov til at tro, hvad du vil, ligesom du skal have lov til at have dit køn og dine overbevisninger i fred. Men det betyder ikke, at vi ikke har lov til at kritisere din tros grundlag. Det var temmelig afgørende for os. Vi skal beskytte de religiøse, men ikke deres guder. Hvis ikke guderne kan klare sig selv, er de nok ikke stærke nok.

Vigtigheden af at kunne kritisere religion kom særligt til udtryk i årene efter den 11. september 2001, hvor islamisterne pludselig satte dagsordenen, mener Per Stig Møller.

Før år 2000 var der ingen, der forestillede sig religionskrig. Du havde kun Samuel P. Huntington (amerikansk politolog og forfatter, red.), der i 1993 forudså civilisationernes sammenstød. Det grinte man jo faktisk lidt af. Men så kom 11. september, og da blev det tydeligt, at vi netop lever i tiden for civilisationernes, som jeg også vil kalde religionernes, sammenstød. For det var religionen, der var den udløsende faktor i angrebet 11. september. Der gik det pludselig op for verden, at der faktisk er islamister, der har til formål at oprette et kalifat og derefter tage konflikten med os. Det er den kamp, vi stadig ser i dag, siger Per Stig Møller og fortsætter:

Det var derfor, jeg den 7. november 2005, i starten af Muhammed-krisen, skrev til den egyptiske udenrigsminister, at nu skal du passe på, du ikke kommer til at spille ind i hænderne på dem, der ønsker civilisationernes og religionernes sammenstød. Og det var jo det, der skete, ikke? Det, vi lige nu ser i den muslimske verden, er, at der er en kamp mellem de muslimer, der har en vesterlandsk hældning hen imod vores friheds- og demokratibegreber, og så dem, der for alt i verden ikke vil have vestlige værdier ind, fordi de siger, at det strider mod Koranen.

Per Stig Møller tillader sig selv en mindre pause i talestrømmen. Fra vinduet på hans rummelige kontor anes Københavns tage og kirketårne. Han fortsætter:

Ender islamisterne med at få erobret magten i Nordafrika eller Arabien, jamen så er næste fase et opgør med os og vores kultur. Islamisterne mener jo, at vores kultur er ugudelig og skadelig, og at vi er på vej mod helvede. Da jeg i 2007 havde en samtale med Assad (Syriens præsident, red.) om det her, sagde Assad, at hvis han ikke fik fred med Israel, ville han ikke få hævet Vestens boykot, og dermed ville han heller ikke få fremmet økonomien og bekæmpet ungdomsarbejdsløsheden. I stedet vil der komme en islamistisk bølge. Og den vil skylle os bort, sagde han, og den vil også ramme jeres kyster. Dagen efter mødtes jeg med Libanons kristne præsidentkandidat, som sagde præcis det samme: Hvis ikke vi får stabiliseret os her, kommer der islamistiske bølger og skyller os væk. Og de ender altså oppe hos jer.

Så galt behøver det dog ikke at gå. For nok er Per Stig Møller pessimist på kort sigt, men optimistisk på langt, påpeger han.

Det er nødvendigt at være pessimistisk på kort sigt, for du skal have fokus på det, der truer dig. Dermed kan du arbejde for at ophæve truslen og derfor være optimist på langt sigt, for så er truslen forhåbentligt ophævet, siger Per Stig Møller med et smil.

Og hvad kan man så gøre for at bekæmpe den islamisme, der forårsager såvel kristenforfølgelser lokalt samt terrortrusler og angreb i Vesten?

Man kan gøre flere ting. For det første kan man stabilisere og støtte demokratiske, moderate kræfter. Det andet er at hjælpe de arabiske lande til en sund økonomi, der skal gøre det muligt at udvikle en mellemklasse, der er mere interesseret i et fredeligt liv end et religiøst fanatisk liv. Problemet er bare, at islamister ikke tænker på økonomi. De vælger bevidst konflikterne. For dem er det vigtigere, at de tror, som de skal, end at de har penge, siger Per Stig Møller.

Vejen til fredelig sameksistens er dermed ikke nem. Men en decideret storkrig i Europa forestiller den tidligere minister sig ikke.

Nej, men den religiøse konflikt med islamisterne er kommet for at blive. Og hvis islamisterne bliver stærkere i Nordafrika og Mellemøsten, vil terror i langt højere grad destabilisere vores samfund. Og det bliver meget ubehageligt, forudsiger Per Stig Møller.

Et vigtigt forsvar er dog at holde fast i de rødder, vi som samfund har i kristendommen, slår han fast.

I Vesten er vi jo fuldstændig åbne og naive. Vi er som en si, fordi vi ikke har vores egne religiøse barrierer eller overbevisninger. I Danmark bliver vi mere og mere fjerne for kristendommen, og for første gang siden Harald Blåtand, tror jeg, har vi medlemmer af regeringen, der ikke er medlem af et trossamfund. Religion er blevet fjernt for mange, og derfor står vi svagt over for dybt fundamentalistiske islamister. Vi bør derfor for eksempel ikke erstatte kristendomsundervisning med religionsundervisning. Kristendommen må ikke blive udhulet og blive et sidekabinet i undervisningen. For den kristne tro er nu engang vores rodnet. Og man er nødt til at holde rodnettet fugtigt og komme vand på, ellers tørrer det ud. Kristendommen har været rodfæstet i Danmark de sidste tusind år, det er en del af den danske kultur, så det ville gøre os rodløse, hvis vi kappede træet. Og der er ikke meget ved at være rodløs i en globaliseret tidsalder, for så kan du lande hvor som helst, slår Per Stig Møller fast.

Derfor har den danske folkekirke i høj grad en opgave med at styrke danskernes rodnet en opgave, som den sådan set allerede er godt i gang med at varetage, lyder det fra politikeren.

I takt med at folketingsmedlemmer og regering ikke længere har et så tæt forhold til kristendommen som tidligere, må folkekirken åbne sine døre og gøre noget selv. Og det gør den også. Der er jo masser af aktiviteter. Sognegårde og menighedshuse bliver brugt til meget andet end til bønnehuse, men til foredrag, musik, debatter og meget mere. Og jo mere kirken formår at åbne sine døre, des flere vil komme ind og måske endda begynde at lytte til, hvad andre i forsamlingen har at sige om religiøse spørgsmål, påpeger Per Stig Møller.

Forslaget til en ny styringsreform af folkekirken hilser han velkomment. For folkekirken har netop brug for mere selvstændighed, i takt med at politikernes forståelse for kirken bliver mindre. Derfor ser han også forslaget om et demokratisk organ Folkekirkens Fællesudvalg som en nødvendighed, hvis kirken skal have større selvbestemmelse både med hensyn til økonomi og indre anliggender. Og selvom andre i De Konservative har ytret sig mere kritisk over for forslaget, afviser han, at partiet har taget endelig stilling til forslaget.

Nu kommer der en høringsfase, og så tager vi den derfra. For øjeblikket er der en åben debat, slår han fast.

Per Stig Møller rejser sig, kigger på uret og i kalenderen. Dagens tætpakkede program må fortsætte, og interviewet afsluttes.

Folketingets alderspræsident haster ud af døren. Et møde med statsministeren venter forude.