Forældre går fejl af konfirmanders tro

Holi er kendt som farvernes fest. Her er det indiske piger, der fejrer Holi ved at kaste farvet pulver på ...

Holi er kendt som farvernes fest. Her er det indiske piger, der fejrer Holi ved at kaste farvet pulver på hinanden. Billedet er fra den bengalske by Siliguri, den 19. marts 2011. Foto: Christian Roar Pedersen

Troen på Gud betyder mere for unges ønske om at blive konfirmeret, end deres forældre forestiller sig, viser ny undersøgelse

En 14-årig pige, som skal konfirmeres i år, konstaterer om forældrenes rolle i konfirmationsforberedelsen:

Tro kommer på banen engang imellem, hvis de spørger. Men mine forældre spørger mest til, hvad vi lavede. Ikke så meget til hvad jeg mener.

Pigen er en ud af 600 konfirmander og 400 forældre, der har deltaget i en ny undersøgelse, som blandt andet viser, at troen på Gud spiller en større rolle for de unge, end forældrene tror. 41 procent af forældrene vurderer, at troen betyder noget for børnenes tilvalg af konfirmation, mens 56 procent af konfirmanderne angiver tro som en vigtig årsag til at blive konfirmeret.

LÆS OGSÅ: Forældre vil have den konfirmation, deres børn får

Forældrene tror også, at festen og gaverne betyder mere for konfirmanderne, end det er tilfældet ifølge de unges svar.

Uoverensstemmelsen kan skyldes, at forældre ofte ikke taler med børnene om religiøse emner og derfor har mindre kendskab til børnenes tanker om tro, forklarer sociolog Kirsten Grube fra Center for Ungdomsstudier, der står bag undersøgelsen.

Det handler ikke om, at de unge ikke ønsker at snakke om emnerne, men om at det sjældent er en del af samtalekulturen derhjemme. Typisk spørger forældrene deres børn, om de vil konfirmeres. Ikke hvorfor. Konfirmationen er et stort spørgsmål for børnene, og de efterspørger mere refleksion sammen med forældrene, siger Kirsten Grube og henviser til, at to ud af tre konfirmander i undersøgelsen sjældent eller aldrig taler om religiøse emner med deres forældre. Hun understreger dog, at det ikke handler om ond vilje fra forældrenes side. Men at de er famlende over for, hvordan de skal gribe samtalen an.

Leise Christensen, lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i Løgumkloster, peger på, at der er forskel på de unges og deres forældres tilgang til religion.

Konfirmandforældrene er vokset op i kølvandet på 68-generationen, hvor religion blev erklæret død. Deres børn lever i en tid, hvor religion er mere på dagsordenen. Mange af nutidens konfirmander har jo også været minikonfirmander. Forældre og konfirmander er på det her område derfor ikke helt på bølgelængde. De går forbi hinanden i samtalen om tro, siger hun og fortsætter:

Jeg tror, det er utrolig vigtigt, at de unges lyst til at tale om tro imødekommes af de voksne. Hvis samtalen ikke opstår under og efter konfirmandundervisningen, dør evnen også til at bruge de store og fremmede ord om troen. Det er en eksistentiel muskel, som skal trænes.

Sognepræst ved Glostrup Kirke nær København Jørgen Degn Bjerrum er en af de 20 præster, der også har deltaget i undersøgelsen. Han tror mest på de unges svar.

Der er et ret klart misforhold mellem forældre og konfirmander, men jeg holder med de unge. Jeg fornemmer, at konfirmationen i dag sammenlignet med for 20 år siden er et bevidst valg, hvor de unge er nødt til at forsvare beslutningen. For eksempel over for muslimer i klassen, siger han og argumenterer for, at troen betyder noget for de unge.

Festen og gaverne er ganske enkelt ikke nok, når konfirmationen skal begrundes.

Kilde: Sociolog Kirsten Grube og projektleder Suzette Munksgaard, Center for Ungdomsstudier, står sammen med Areopagos bag undersøgelsen