Hvordan vil du beskrive din tro?
"Jeg tror på, at i begyndelsen var naturen, og naturen var hos Gud, og at Gud er naturen, der bliver sig selv bevidst i det naturvæsen, som kalder sig mennesket."
"Jeg tror på en langtidsledig tømmersvend født for cirka 2000 år siden. Jeg tror på hans bedste evangelist: Shakespeare. Det er ikke, fordi jeg ikke anerkender Markus, Lukas og så videre."
"Jeg tror på den dialogiske trialektik, som handler om treenigheden. Det dialogiske kommer af det, som nogle kalder underet. Et under er ikke en rebus, der bliver løst. Et under er et en gåde, som, når den giver mening, bliver til noget underfuldt."
"Det afgørende er, at ånden er afhængig af noget kødeligt. Selvom jeg har meget imod den kristne trosbekendelse, så slutter den netop ikke med troen på åndens opstandelse, men troen på kødets opstandelse. Der skal være kød for, at glæden, kunsten, taknemmeligheden eller det modsatte had kan opstå som psykiske fænomener."
"Samspillet mellem det kødelige og det åndelige kræver noget tredje. Om man kalder det religion, Gud eller noget andet, er sådan set ligegyldigt. Det afgørende for mig er, at der ud af det kommer taknemmelighed. Det er det væsentligste i tilværelsen."
"Når Grundtvig i salmen Du, som går ud fra den levende Gud bryder ud i erkendelsen: Skin over vang som en morgen i sang, morgen i maj, når det grønnes! Lifligheds magt gøre dorskhed opvakt, så på Guds nåde der skønnes!, så er det en erfaring, mange danskere gør i denne tid. For naturen kan vække umådelig glæde."
"Det er ikke os, der har skabt naturen. Det er naturen, der har skabt os. Derfor står vi i den situation, at vi skal være taknemmelige for det, der er givet os, for det er ikke vores fortjeneste."
Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?
"Jeg voksede op i et udpræget grundtvigsk hjem og et hjem med Kristeligt Dagblad. Jeg boede på Amager, hvor der ikke var ret mange grundtvigske valgmenigheder eller højskoler i nærheden. Siden jeg blev født, har jeg været medlem af Vartov Valgmenighed, Grundtvigs egen kirke, og er stadig medlem i dag."
"Mine forældres forhold til troen var inderligt. Det var det, der gjorde, at der var kraft til at leve livet."
"Der var ikke nogen af mine kammerater på gaden eller fra skolen, som gik i kirke hver søndag, som vi gjorde. Allerede som niårig begyndte jeg at spekulere på, hvad der gjorde, at mine forældre gik i kirke og stod i et udtrykkeligt taknemmelighedsforhold til noget, der var større end dem selv."
LÆS OGSÅ: Troende hjemme, ateist på arbejde
"Nogle af mine kammerater gik i søndagsskole, men da jeg sagde, at det ville jeg også, fik jeg at vide af min far, at det var noget indremissionsk noget, og det skulle jeg ikke."
"Det var underligt for en ung knægt at få at vide. Derfor begyndte mine studier af den gode, langtidsledige tømmersvend allerede dengang. Det blev mere intenst, da jeg kom i puberteten og begyndte at overveje, hvad vi sang, når vi sang Grundtvigs salmer."
Hvad har udfordret din tro?
"Jeg fatter ikke, hvordan man i Jesus navn har kunnet brænde tusindvis af kvinder af som såkaldt hekse i 1600-tallet. Og endda langt flere i de lutherske lande end i de katolske."
"Ligesom jeg ikke fatter, at den katolske kirke frembragte inkvisitionen. Jeg forstår ikke, man kunne udsende korsfarere i Jesus navn. Man gjorde det også for nylig, hvor George W. Bush i Jesus Kristus navn overfaldt irakere."
"Jesus, som udtrykkeligt siger, at vi ikke må dømme, og som udtrykkeligt fastholder det, selvom han selv skal udsættes for en af de mest ondskabsfulde henrettelsesformer, som mennesket har opfundet."
"Jeg håber ikke, det er sandt, at vi virkelig er skabt i Guds billede, for jeg vil meget nødigt tro på en Gud, der ligner mennesket for meget."
"Det, der har udfordret min tro mest, er, at man har brugt Jesus til at udøve magt."
"For mit eget vedkommende har jeg svært ved at kalde mig kristen i betragtning af, hvad der er udøvet af forbrydelser i kristendommens navn, ud fra, hvad Jesus selv ville kalde forbryderisk."
"Guds magt viser sig ifølge Jesus hos dem, der ikke har magt, hos de sagtmodige og de fattige. Den viser sig i krokuskraften. Når en krokus er i stand til at bryde igennem ved forårstid. Det er ikke for at få magt, men det er den kraft, som vi alle skylder taknemmelighedsglæden over for."
"I dag truer vi det naturlige grundlag for en hel del evolutionært, planter og dyr, herunder også det dyr, der kalder sig selv for mennesket."
Hvad har formet den tro, du har i dag?
"Det er svagheden for det svage. Man kan godt acceptere, hvad et godt menneske er, selvom man ikke selv kan leve op til godheden, og selvom man ikke har læst Luthers Katekismus."
"Jo mere det er blevet klart for mig, at vi ikke har overstået heksebrændingerne eller korstogene, at vi stadig fører os frem som fremskridtsfolk, der skal udbrede friheden og forbruget, des mere er det blevet klart for mig, at vi drives af den forestilling om, at vi har et sted uden for naturen."
"Men naturen var begyndelsen. Selvfølgelig er det i den forstand ikke Gud, der har skabt naturen."
"Der er noget farligt ved kristendommen, når man bilder sig ind at være i en religion, der er hævet over naturen. Som om vi var den overordnede. Som om vi havde magten over naturen. Som om der ikke var grænser. For der er sandelig grænser. Det er det, vi får at vide af naturvidenskaben i netop disse år."
Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?
"Jeg skal selv tage ansvaret for det, jeg har gjort. Man kan ikke tørre ansvaret af på hverken staten, markedet eller Jesus."
"Det er svært for mig at sige, at alt for mig er bestemt af min opvækst og mit møde med Jesus, for jeg vil ikke have, at den arme tømmersvend skal tage ansvaret for alt. Men naturligvis er jeg dybt påvirket af ham."
Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?
"Det er min mor. Min far har selvfølgelig også betydet utrolig meget for mig, men han havde et træk af bekymring for vores opvækst, denne farlige storby, som mor ikke havde, fordi hun var født på Vesterbro."
"Derfor er hun med sin dybt ydmyge frimodighed det forbillede, jeg har, som jeg slet ikke kan leve op til. Ydmyghed er en erkendelse af, at jeg trives ved noget, der er større end mig selv, og det kunne min mor."
Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?
"I skulle tage at være så optagede af jeres solskin og jeres regnvejr. Med andre ord skulle I tage at være så op-tagede af naturen, at I kommer til at elske jeres fjender, lærer vi i Bjergprædikenen i Matthæusevangeliet."
"Det er en dobbelt velsignelse. Det er en velsignelse at møde kærlighed og barmhjertighed, men det er sandelig også en velsignelse at vise kærlighed og barmhjertighed. Det er den kraft, vi alle lever af, men som ingen kan påberåbe sig."