USA ændrer syn på religionsneutralitet

En dom i den amerikanske højesteret skaber frygt for, at staten blander sig i religionsudøvelse

Måske er USA på vej mod mere stat i religionsudøvelsen.
Måske er USA på vej mod mere stat i religionsudøvelsen. Foto: DAVID MDZINARISHVILI/ Denmark.

Måske er USA på vej mod mere stat i religionsudøvelsen.

Det antyder i hvert fald den højesteretsdom, der faldt i mandags, hvor ni højesteretsdommere seks katolikker og tre jøder stemte fem-fire for, at byråd i de enkelte stater kan indkalde en (kristen) præst, der beder forud for møderne.

Allerede i 1791 blev det tilføjet i den amerikanske forfatning (Bill of Rights, red.), at USA ikke må have en statsreligion eller -kirke, og at man ikke må hindre fri religionsudøvelse.

Men siden i mandags er det blevet debatteret, om højesteret i USA netop er i gang med at gøre dette.

Sagen begyndte i 2008, hvor to kvinder, en jøde og en ateist, anlagde sag mod byen Greece med 100.000 indbyggere, fordi en lokal præst bad for byrådsmedlemmerne forud for møderne. Alle bønnerne var kristne.

Og trods kvindernes protester blev der ikke ændret i traditionen med kristne bønner. 

Sagen blev afvist i 2012 af den retsinstans, der kaldes Den Føderale Delstats-Appelret.

Det er første gang, Højesteret har givet byrådsmedlemmer plads til bøn ved offentlige møder. De fem, der stemte for bønnen er alle udpeget af republikanske præsidenter, mens de fire andre er valgt af demokratiske præsidenter.

Det var en tæt afgørelse, som ifølge nyhedsbureauet Reuters har udløst usædvanligt intense diskussioner i USA.

Højesteretsdommer Anthony Kennedy var den afgørende stemme for resultatet. Han mente, at en højesteretsdom fra 1983 dannede præcedens. Det gjorde den ved at påpege, at der er en lang tradition for bøn ved politiske møder. Denne type bønner er altså tidligere kendt lovlige, hovedsageligt med argument i en historisk tradition.

Taleren for de fire højeretsdommere i mindretal, Elena Kagan, sagde, at de kristne bønner i Greece gennem mange år var sekteriske, og at byen aldrig gjorde noget for at opfordre gejstlige fra andre trossamfund til også at bede.

Og juraprofessor Erwin Chemerinsky fra det juridiske fakultet på University of California, sagde i en kommentar:

”Dommen betyder i hvert fald, at der er fem (alle katolske) højesteretsdommere, som ønsker at tillade langt større religiøs synlighed i statsapparatet og statslig støtte af religion.”

Med andre ord, at staten blander sig i religionsudøvelsen stik imod forfatningen.

Hvis Erwin Chemerinsky har ret, vil en række religionsorganisationer og ateistiske grupperinger falde over hinanden for at få en sag om adskillelse af stat og religionsudøvelse indbragt for højesteret.

En af grupperne vil være Americans United for Separation of Church and State (amerikanere forenede for adskillelse af kirke og stat, red.) Verdens største protestantiske trossamfund, Southern Baptist Convention, har også blandet sig i debatten.

Daniel Coughlin, leder af etik- og religionsfrihedskommissionen i trossamfundet, mener, at et forbud mod bønner bedt af kristne præster vil betyde, at de fleste amerikanere så vil blive unitarer. Sagt i denne sammenhæng vil det sige troende, der selv vælger, hvad de vil tro på. På en hjemmeside fra unitarerne er det blandt andet udsagnet, ”at vi står side om side med kærlighed, retfærdighed og fred” (uua.org/beliefs).

Højesteretsdomme i USA skal implementeres i alle delstater.