Hvis der er noget, som kan give anledning til kamp og heftige debatter, så er det Bibelen. Kirkehistorien er ét langt vidnesbyrd om ophedede diskussioner med afsæt i Bibelen. Oversættelsen og forståelsen af enkelte ord. Bibelen har været årsag til utallige kirkesplittelser, og den har sågar kostet menneskeliv, når myndigheder gennem tiden har dømt kættere fanget i vildfarelser.
I det lys kan det forekomme bemærkelsesværdigt, at Det Danske Bibelselskab i år kan fejre 200-års fødselsdag med en bred kirkelig opbakning.
”I dag går de kirkelige fløje og forskellige kirkeretninger i højere grad sammen om værdierne i stedet for at modarbejde hinanden,” siger Morten Thomsen Højsgaard, der blev generalsekretær i Bibelselskabet i 2011.
”Mine forgængere havde det nok sværere med at skulle få de kirkelige fløje til at mødes. I dag er det i højere grad pres fra travlhed og ligegyldighed, som er vores udfordring,” siger Morten Thomsen Højsgaard.
En af forgængerne, Morten Aagaard, der kom til i 1993, efter at Bibelselskabet i 1992 havde sendt en ny autoriseret Bibel på gaden, ser tilbage på den del af selskabets historie:
”Den værste kamp var helt klart i forbindelse med selve oversættelsesarbejdet, hvor der var så mange kirkelige interesser på spil,” siger Morten Aagaard, der overtog posten efter Niels Jørgen Cappelørn.
”Jeg gik til valg på mottoet: Effata, luk dig op!. Nu handlede det om at få de forskellige kirkesamfund og fløje til at åbne og bruge Bibelen. Det var uvilkårligt lettere end striden om ordene, der var gået forud. Alle havde en interesse i, at den nye bibel-oversættelse vandt udbredelse og ikke blot samlede støv på hylden,” siger Morten Aagaard.
Han medgiver, at der med nye udgivelser altid var røster, som talte imod, men han oplevede, at der i årene efter 1992 skete en vending, hvor kirkerne over en bred kam bakkede op om forskelligartede og folkelige udgivelser.
Set over 200 år har Bibelskabets forhold til folk og kirke flyttet sig. I bevægelsens tidlige historie var det med afsæt i kirkelige ønsker, at indsatser blev sat i værk. I dag søger Bibelskabet at spille med på de folkelige præmisser og kigge på, hvad de forskellige målgrupper efterspørger.
”I dag ser jeg det i høj grad som vores opgave at levere public service til danskerne. Bibelen er en væsentlig del af vores kulturarv, og derfor må vi med forskellige midler ogtiltag få Bibelen bredt ud. Så vi genfortæller. Vi sætter musik og strøm til. Men vi bruger også mange ressourcer på at forberede nye oversættelser af bibelske tekster, for det er og bliver kernen i det hele, at Bibelen kan forstås i nutiden,” siger Morten Thomsen Højsgaard.
At Bibelselskabet i dag opererer på en bredere folkelig og ikke som tidligere mere snæver kirkelig platform, skyldes i høj grad organisatoriske tiltag op gennem historien. Hovedformålet for selskabet har lige siden 1814 været oversættelse af Bibelen og udbredelse af den kristne kernefortælling til folket.
Men skelsættende år har været med til at skabe en bevægelse fra kirkeligt bibelselskab til i højere grad at være folkeligt bibelselskab.
Den nuværende generalsekretær peger på året efter Anden Verdenskrig som afgørende for det Bibelselskab, vi kender i dag. Her gik Det Danske Bibelselskab sammen med nogle andre udenlandske bibelselskaber og stiftede United Bible Societies.
”Inden da var opgaven for Bibelselskabet især rettet mod Danmark og de områder i verden, der havde hørt under Danmark. Nu blev Bibelselskabet mere internationalt orienteret,” fremhæver Morten Thomsen Højsgaard.
Og det velsagtens mest betydningsfulde årstal i forhold til, at Bibelselskabet blev mere end et rent folkekirkeligt foretagende, er 1966. Her blev det besluttet, at folk uden for folkekirken også skulle have sæde i selskabets bestyrelse og repræsentantskab. Baptister, katolikker, metodister, pinsekirkefolk og andre kristne trosretninger kom nu i stigende grad til at præge Bibelselskabets udvikling.
”Bibelselskabet fik en økumenisk åbenhed, og dermed var kimen også lagt til en mere forenende og åben dialog om udgivelserne,” siger Morten Thomsen Højsgaard.
Når generalsekretæren kigger tilbage på den lange historie, der er gået forud for hans egen tiltræden, så står midten af 1980erne som selskabets vel nok vigtigste, men måske oversete, år set i forhold til den nuværende organisation og profil.
Med Niels Jørgen Cappelørn som generalsekretær fik Bibelselskabet også egen forlagsvirksomhed. Tidligere havde selskabet primært stået for oversættelsesarbejdet, og Haases Forlag havde haft de autoriserede bibeludgivelser i kommission. Nu stod Bibelselskabet selv for udgivelser, distribution og markedsføring.
Og med forlagsvirksomhed som en væsentlig del af forretningen blev selskabet i tiden derefter nødt til hele tiden at være optaget af, hvordan der kan laves slagkraftige bibler og genfortællinger, der når ud til forskellige målgrupper. Mangt et forlag vil da ganske givet også misunde Bibelselskabet, der med afsæt i verdens mest udbredte bog til stadighed kan levere genfortællinger, som bliver regulære bestsellere.
”Der fortælles og skrives meget om Bibelen, der ikke når ud til det brede publikum. Sammen med dygtige kunstnere og forfattere er det heldigvis lykkedes flere gange for Bibelselskabet at gå imod den trend. Det glæder mig. For det fortjener verdens bedste bog,” siger Morten Thomsen Højsgaard og henviser til folk som Johannes Møllehave, Synne Garff, Peter Madsen og Bjarne Reuter.
Viggo Mortensen, pensioneret professor i teologi fra Aarhus Universitet, har som en af få herhjemme beskæftiget sig med Bibelselskabet som organisation i sit forskningsarbejde. Desuden har han været optaget af det bibel-oversættelsesarbejde, som er udgået fra selskabet.
Han ser bibelselskabsbevægelsen som en vigtig del af den moderne missionsbevægelse. Som missionsteolog peger Viggo Mortensen således på Bibelselskabets meget betydningsfulde rolle i forhold til mission.
”Grundtanken i al mission er at formidle det gode budskab; derfor er det så vigtigt at sikre oversættelse af Bibelen til dem, som budskabet skal ud til. Her har Det Danske Bibelselskab ligesom andre bibelselskaber verden over spillet en meget væsentlig missionsrolle,” fremhæver Viggo Mortensen, der tilbage i 1990erne også beklædte en bestyrelsespost i Bibelselskabet.
Han mener, at Bibelselskabet er lykkedes med at skabe en økumenisk platform, hvor kirkens mange stemmer støtter op om selskabet og dets udgivelser.
”Bibelselskabet har formået at række ud til de fleste kristne miljøer, for eksempel med udgivelsen af Den Nye Aftale. Alle føler, at de får noget,” siger Viggo Mortensen.
Samtidig med, at han også ser, at Bibelselskabet i dag har skabt sig en position som folkeligt selskab, ser han væsentlige opgaver forude for organisationen.
”Det er ikke kun Bibelselskabets opgave at få Bibelen ud til folket. Formålet er også at medvirke til, at den bliver åbnet og læst. Her er der ingen tvivl om, at Bibelselskabet stadig kan gøre en masse, selvom der også på det område har været gode tiltag,” siger Viggo Mortensen.
Han bakkes op af tidligere generalsekretær Morten Aagaard.
”Generelt anser folk ikke Bibelen for relevant i dag. Det er den store udfordring for Bibelselskabet at få ændret den holdning,” siger han.
