Paven gør katolikker mere gavmilde

Amerikanske katolikker giver mere til de fattige, efter at pave Frans har indskærpet kravet om solidaritet med de fattigste, viser undersøgelse

”De seneste data viser ikke nogen effekt i antallet af katolikker i Sydamerika, efter at pave Frans er blevet leder af den katolske kirke,” konkluderer det chilenske meningsmålingsinstitut Latinobarometer over for nyhedsbureauet Reuters på baggrund af en undersøgelse.
”De seneste data viser ikke nogen effekt i antallet af katolikker i Sydamerika, efter at pave Frans er blevet leder af den katolske kirke,” konkluderer det chilenske meningsmålingsinstitut Latinobarometer over for nyhedsbureauet Reuters på baggrund af en undersøgelse.

En ud af fire amerikanske katolikker har øget deres bidrag til katolske hjælpeorganisationer i det forløbne år, og 77 procent af dem siger, at det skyldes pave Frans. Det viser en undersøgelse foretaget af det amerikanske analyse-institut Zogby Analytics. Zogby har gennemført undersøgelsen for den amerikanske bispekonference og for den katolske donorsammenslutning Fadica.

Pavens gennemslagskraft er især tydelig blandt spansktalende katolikker i USA, hvor knap hver tredje har givet flere penge til de fattige, siden Jorge Mario Bergoglio blev valgt for et år siden. Og 85 procent af dem siger, at det overvejende skyldes den argentiske paves fokus på fattigdom.

”Det er helt tydeligt, at paven og hans budskab om barmhjertighed især over for de fattige har inspireret USAs katolikker til at give mere,” siger Fadicas leder, Alexia Kelley, ifølge det katolske nyhedsbureau Aleteia.

Efter et år i embedet er pave Frans popularitet stadig tydelig, og den dobbelte helgenkåring for nylig demonstrerede endnu en gang pavens evne til at tale tilkatolikkernes begejstring. Flere iagttagere har talt om en ”Frans-effekt”, der ville kunne trække flere kirkegængere til kirkerne.

Men trods sin popularitet har pave Frans ikke afgørende ændret tendensen til, at katolicismen udkonkurreres af sekularisering i Vesten og evangelikale bevægelser i især Sydamerika.

”De seneste data viser ikke nogen effekt i antallet af katolikker i Sydamerika, efter at pave Frans er blevet leder af den katolske kirke,” konkluderer det chilenske meningsmålingsinstitut Latinobarometer over for nyhedsbureauet Reuters på baggrund af en undersøgelse.

I USA viser nogle menigheder en tendens til, at flere vender tilbage til kirken efter at have forladt den eller endog til nye omvendelser. Men menighederne har forskellige analyser af, om det skyldes paven eller menighedernes egen indsats gennem de foregående år.

”Vi har i år 400 mod normalt 300 personer, der har ladet sig omvende. Men det er katolikkernes eget arbejde og vidnesbyrd, der får andre til at følge dem ind i kirken. Frans har ikke været pave længe nok til, at hans popularitet kan have påvirket folk til at omvende sig,” siger Pat Arensberg, leder af den katolske kirkes undervisningsafdeling i byen Mobile i Alabama, til netmediet AL.com i Alabama.

Den katolske avis Arkansas Catholic citerer omvendt lokale kirkefolk for at give paven æren for, at hele familier nu lader sig omvende til katolicismen.

”Pavens popularitet har resulteret i en fordobling af antallet af personer, der henvender sig for at gennemgå et konversionsforløb, heriblandt hele familier, der kommer sammen,” siger Sue Erb, koordinator af den katolske kirkes omvendelsesprogram, RCIA, i Saint Mary-kirken i byen Siloam Springs.

I Frankrig, hvor manglen på præster er katastrofal, svarer antallet af studerende ved præsteseminarerne til gennemsnittet for de seneste 10 år.

Derimod vokser antallet af unge, der ønsker at blive præst i traditionalistiske katolske trossamfund.

”Men et præstekald afhænger ikke udelukkende af en populær personlighed. I den forstand er der ingen Frans-effekt. Til gengæld er der blevet flere unge, der tør stå frem og sige, at de måske kunne tænke sig at blive præst,” sagde hjælpebiskop i Saint Malo, Nicolas Souchu, da han for nylig fremlagde de seneste tal for antallet af præstestuderende.