I aften tager Rebild Kommunes byråd i Himmerland stilling til en præcisering af kommunens madpolitik på ældreområdet. Blandt andet en tilføjelse om, at de ansatte, når de laver mad, skal tage hensyn til kultur og reli-gion hos de ældre.
Det er blot et eksempel på en ud af flere kommuner, der i stigende grad tager særlige hensyn ved servering af mad i daginstitutioner og ældreplejen. I Allerød, Morsø, Gentofte og Assens Kommuner er det allerede nævnt, at der skal vises respekt og tages hensyn til religiøse og kulturelle forhold.
Det er ansatte på ældrecentre i Rebild Kommune, der ønsker madpolitikken tydeliggjort, forklarer Jeanette Sagan (V), fungerende formand for Sundhedsudvalget.
”De ønsker den præcise definition frem for en overordnet om, at alle behov skal dækkes. Det sidste er nemt at skrive, men måske lidt sværere at udmønte i praksis. Nu skal byrådet tage stilling til, hvilken de vil godkende,” siger hun og kalder det en fremtidssikring at nævne religion og kultur.
”I Sundhedsudvalget sørger vi for at skabe ligestilling for alle. Uanset om det handler om at være vegetar, have sukkersyge eller tilhøre en trosretning, der gør, at man har et specielt forhold til mad,” siger Jeanette Sagan.
Argumentet om en fremtidssikring understøttes af en fremskrivning fra Danmarks Statistik, som sidste år viste, at mindst 25.000 ældre borgere over 60 år har rødder i Mellemøsten, Asien eller Afrika. Og i 2030 vil antallet med ikke-vestlig baggrund være godt 74.000.
Madpolitikker, hvor der tages religiøse og kulturelle hensyn, kan dog være udtryk for ”en misforstået hensyn-tagen”, mener Jens Kvist, sognepræst i Aabenraa.
”Selvfølgelig skal kommuner ikke servere svinekød for muslimer, men omvendt skal de ansatte ikke undlade, fordi der er muslimer på et plejehjem, at lave frikadeller og røde pølser,” siger han.
Debatten får ham til at tænke på tiden som præst i Nyborg, hvor han oplevede, at der inden en kirkekoncert med et norsk kor blev ringet med kirkeklokkerne til stor undren for ham selv og flere koncertgængere. Svaret var, at sådan gjorde man i Norge.
”Der får jeg lyst til at spørge: Vil det så sige, at de ikke skal ringe med klokkerne i Norge, hvis danskere skal spille koncert der?. Den hensyntagen er ulidelig,” siger Jens Kvist og fortsætter:
”Vi skal turde stå ved dem, vi er, og ved vores tradition. Det betyder ikke, at man skal tvinge muslimer til at spise flæskesteg. På den anden side skal vi generelt ikke indrette os efter muslimers religiøse skikke. Man skal ikke gøre så meget knæfald for islam, at der kun bliver serveret halalkød på plejehjem.”
Lektor ved Aarhus Universitet Michael Böss, der beskæftiger sig med national identitetsdannelse, kalder hensynet i kommunerne ”en fornuftig forholdsregel”:
”Nogle mener dog, at særlige regler for madlavning er tegn på islams stigende indflydelse på det danske samfund helt ned i hverdagen. Selv mener jeg, at det er en vildt overdreven konklusion. Jeg ser det som en naturlig måde at tage hensyn til andre mennesker med en anden kulturel baggrund.”
Ofte er der en praktisk løsning, påpeger han:
”Det kan dreje sig om at have to pander i gang på samme tid. Det er et godt udtryk for dansk kultur og frisind.”
Fra Kommunernes Landsforening lyder det, at man ikke har et overblik over forskellige kommuners politik på området.