Personen i folkekirken, der står for børneklub, besøgstjenesten hos ældre og meget andet, hedder ikke længere sognemedhjælper.
I mandags blev det på generalforsamlingen i sognemedhjælperforeningen besluttet, at sognemedhjælpere nu hedder kirke- og kulturmedarbejdere.
Formand Esther Jensen har blandt medlemmerne oplevet behovet for en navneændring i de 12 år, hun har arbejdet som sognemedhjælper.
”At være medhjælper signalerer noget uselvstændigt, og der er ikke den status over det, vi ønsker. Det var måske en fin titel for 25 år siden, da de første blev ansat. Når sogn også skiftes ud med kirke, hænger det sammen med, at få i dag ved, hvad et sogn er,” siger hun og tilføjer, at hvordan og om man får det ændret lokalt, er op til den enkelte.
Det nye navn betyder ikke, at kirke- og kulturmedarbejderne skal have nye arbejdsopgaver, understreger Esther Jensen:
”Kultur handler ikke bare om koncerter og litteratur. Kultur er menneskesynet i folkekirken, som er en del af alt det arbejde, som gøres i kirken.”
Titelændringen er en modernisering på godt og ondt, mener Johannes Nørregaard Frandsen, professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.
”Det er godt nok at ville være tidssvarende, men navnet kirke- og kulturmedarbejder er mere kønsløst end sognemedarbejder. Det mangler folkekirkens sjæl. Sogn refererer til stedet. De mennesker kan være ansat i en hvilken som helst kirke. Navnet sogn er altmodisch, men det er centrum for folkekirken og en arv, vi skal bevare,” siger han.
Nye, længere, mere sammensatte og ofte engelske titler tog fart i 1980erne, forklarer Johannes Nørregaard Frandsen.
”Det er, som om sproget pumpes med fine titler og ord,” siger han.
Ifølge Johannes Nørregaard Frandsen er kirke- og kulturmedarbejder den første titel i folkekirken, som rummer den udvikling, men også på andre områder påvirkes kirken:
”Den nye betænkning om folkekirkens styring vil strømline folkekirken og give plads til management. Heller ikke her er sognet længere det fremtrædende, for magten gives til andre,” mener han.
Heller ikke alle sognemedhjælpere er positive over for navneændringen, selvom 75 ud af 100 stemte for på generalforsamlingen. Tina Bak, sognemedhjælper ved Emdrup Kirke ved København, mener ikke, at argumentationen for det nye navn er god nok.
”Det er blevet sagt, at kultur dækker alt det, som kirke er. Men skal kirke ikke dække, hvad kirke er? Sognemedhjælper er dog ikke den bedste titel, og mange forstår den ikke, men jeg er alligevel imod ændringen,” siger hun.