Forskere: Kirkerum på vej ud

Kirkerum i fængsler og på hospitaler vil i fremtiden blive afløst af multireligiøse rum, vurderer fremtidsforskere. Kirkelig iagttager advarer mod udviklingen

En muslim beder en bøn. På de nye hospitaler i blandt andet Odense og Aabenraa, er der udsigt til, at det kristne kirkerum erstattes med multireligiøse rum, som patienter fra alle trosretninger kan benytte sig af.
En muslim beder en bøn. På de nye hospitaler i blandt andet Odense og Aabenraa, er der udsigt til, at det kristne kirkerum erstattes med multireligiøse rum, som patienter fra alle trosretninger kan benytte sig af. Foto: Scanpix.

Regionsrådet i Region Syddanmark offentliggjorde forrige mandag, at der på de kommende sygehuse i Odense og Aabenraa ikke bliver opført traditionelle kirkerum, men i stedet såkaldte multi-religiøse rum, hvor patienter fra alle trosretninger kan komme og bede en bøn eller nyde stilheden og eftertanken.

Siden da har der været debat om, hvorvidt den beslutning er et brud med folkekirkens grundlovsfæstede status, eller om beslutningen er udtryk for naturlig åbenhed i et moderne, multikulturelt og religiøst samfund.

Det er dog ikke første gang, at man i stedet for kirkerum har opført multirum, der henvender sig til flere religioner eller areligiøse.

Et eksempel er Københavns Lufthavn, der i 1996 opførte et multireligiøst bederum, som man i 2006 omdannede til stille-lounge til bøn eller eftertanke for alle passagerer, uanset religiøs overbevisning.

Noget lignende er ifølge forskningsprojektet Multi-faith Spaces: Symptoms & Agents of Religious and Social Change fra University of Manchester fra 2012 sket mange andre steder i verden. Særligt er det ifølge projektet efter år 2000, at man eksempelvis i shoppingcentre, på universiteter og i fængsler har indført multireligiøse rum.

Ifølge Marianne Levinsen, der er forskningschef i Center for Fremtidsforskning, vil den udvikling også fortsætte i Danmark.

”Jeg tror, der er mange andre statslige institutioner, som vil opleve efterspørgslen efter rum, der kan bruges i forskellige religiøse sammenhænge,” siger hun og peger på, at udviklingen ligger i forlængelse af multikulturalismens udbredelse.

”I samfund som det amerikanske er man vant til, at der altid har været religiøs mangfoldighed, men vi er kommet fra en monokultur, og derfor er vores system ikke bygget til at passe til multikulturalismen. Det er vi først ved at lære nu,” siger Marianne Levinsen, som peger på, at det er oplagt, at man indretter multireligiøse rum på steder som Københavns Hovedbanegård, på plejehjem eller i fængslerne.

Liselotte Lyngsø, som er direktør og fremtidsforsker i Future Navigator ApS, peger på, at fremtidens multireligiøse rum vil være mere effektive samfundsøkonomisk, end hvis man fra statslig side skulle begynde at tage særhensyn til mange forskellige trosretninger.

”Der kommer helt klart flere af de multireligiøse rum, og de er økonomisk effektive og signalerer samtidig, at man som stat vil imødekomme andre religioner. Man kunne også sagtens forestille sig, at nogle af de kirker, der alligevel skal lukkes, kan blive omdannet fra kirkerum til trosrum, hvis det ikke er for politisk betændt.”

Liselotte Lyngsø vurderer, at mennesker, i takt med at samfundet bliver mere og mere uoverskueligt, naturligt vil søge pejlemærker i tro og ånd:

”De unge mennesker skal i dag forholde sig til, at de skal leve, til de fylder 100 år, og flere af de jobfunktioner, de kommer til at besætte i løbet af deres karrierer, er slet ikke skabt endnu. Derfor vil folk naturligt søge at få livet til at hænge sammen ved at finde religionen, leveregler eller principper, som man kan navigere efter.”

Hun påpeger desuden, at yngre mennesker i fremtiden vil bruge de multireligiøse rum til at finde inspiration til enten at sammensætte deres egen tro i en kombination af religionernes forskellige for-tællinger, værdier og sange.

”I et multireligiøst rum vil man have mulighed for at shoppe mellem symboler og temaer fra de forskellige religioner, som man finder inspiration i og tager med sig i sit eget liv. Pludselig vil man møde nogle, der tror på genopstandelse og få lyst til at tænde lys for de afdøde, som man gør i den katolske kirke,” siger Liselotte Lyngsø.

I de danske fængsler, som af begge fremtidsforskere nævnes som oplagte steder at indføre multireligiøse rum, har man indtil videre gjort plads til andre religioner såsom islam ved at lade dem mødes i eksempelvis sportshaller eller cafeterier.

Fængselsimam i Københavns fængsler Wasseem Hussain peger på, at man egentligt er tilfreds med det nuværende tilbud, men at muslimerne på længere sigt vil blive glade, hvis man indfører multireligiøse bederum.

”I det omfang der ikke er ressourcer til separate rum for alle religioner, er det bedre, at man laver et fælles rum, der inkluderer, frem for at man bevidst ekskluderer. Og i den sammenhæng ville det være oplagt, at også areligiøse kunne benytte rummet til fordybelse og eftertanke,” siger han.

Katrine Winkel Holm, der er teolog, forfatter og debattør, er ikke begejstret for udsigten til, at kirkerum på offentlige institutioner skal erstattes af multireligiøse rum.

”Det er en del af en bevægelse, hvor man i religionsfrihedens navn underløber Grundlovens paragraf 4. Det kommer af en utopisk forestilling om det religionsløse samfund, og at nedbrydning-en af kristendommen vil løse alle problemer,” siger hun, og henviser til ordlyden ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten,” som det hedder i Grundlovens paragraf 4.”Man mener, at kristendommen ikke må få mere plads end de andre religioner, og Regionsrådet i Region Syddanmark lægger op til, at folkekirken selv skal betale, hvis de vil have et kirkerum på sygehusene. Det er udtryk for negativ forskelsbehandling af majoriteten. Næste gang, der skal opføres et fængsel, vil det helt klart også blive en kampplads,” siger Katrine Winkel Holm.