Nye store supersygehuse gearet til fremtidens patienter er på tegnebrættet og under opførelse flere steder i landet. Alle steder melder sig spørgsmålet om, hvilket åndeligt inventar de nye sygehuse skal huse.
Her ser det flere steder ud til, at religiøst neutrale rum vinder frem, og at folkekirkens særlige status er vigende. Der er planlagt såkaldte religionsneutrale rum på flere af de kommende sygehuse i landet, som for eksempel på Aarhus Universitetshospital. Rum, som er tiltænkt refleksion og bøn, men uden faste religiøse symboler. Skal der skabes kirkerum, kan det blive nødvendigt, at kirken selv finansierer gildet,og at regionsrådspolitikerne er velvilligt indstillet.
Tankesæt bag udviklingen imponerer ikke ved de filosofiske skriveborde rundt om i landet. Peter Kemp, teolog og professor emeritus i filosofi, anfægter således hele forsøget på at komme den multireligiøse virkelighed i møde.
”Kristendommen har særstatus i Danmark. Alene ved dens tilslutning og historie. Der er tale om en statskirke, da folkekirken er forbundet med staten og skrevet ind i Grundloven, og vi har en kirkeminister,” siger Peter Kemp.
Med det udgangspunkt mener han, at kirkerum fortsat bør have deres naturlige placering på fremtidens sygehuse med statens støtte.
”Så længe vi ikke har løsrevet folkekirken fra staten, så må staten også bidrage til, at danskerne på sygehusene kan få åndelig omsorg i et kirkerum,” siger professoren.
Dermed ikke sagt, at der ikke også skal være plads til, at andre religioner kan være til stede på hospitalerne. Peter Kemp er af den opfattelse, at et moderne sygehuse sagtens kan huse to religiøse rum. Derimod skyder han neutralitetstanken ned.
”Religiøse rum kan ikke være neutrale. Korset, skibet og den syvarmede lysestage er blot nogle af de kristne symboler, som er med til at give et kristent rum en ganske særlig betydning. Kristendommen er ikke bare en almen religiøs forestilling. Den er bundet op på bestemte kristne symboler,” siger Peter Kemp, som i forlængelse heraf fremfører, at et fremtidigt sygehusbyggeri netop bør indeholde et kirkerum med al dets genkendelighed.
”På hospitaler har mange patienter brug for et kristent rum og univers, som vækker genklang af det, de er vokset op i. Det er en underlig forestilling, at neutralitet skulle være bedre. Man skal stå et sted. Som religiøs kan du ikke bare flyde rundt i neutralitetens rum,” siger Peter Kemp og fortsætter:
”Når politikere og andre meningsdannere gør sig til talsmænd for et neutralt religiøst rum, så vidner det om en fuldstændig mangel på indsigt i, hvad religion er.”
I og med at folkekirken historisk er forbundet med staten, mener Peter Kemp desuden, at staten er forpligtet på at bidrage til opførelse af kirkerum på sygehusene. Dermed ikke sagt, at eksempelvis muslimer og andre religiøse grupper ikke kan skabe deres religiøse rum på sygehusene.
”De steder i landet, hvor der er mange muslimer, er det oplagt, at de også har et rum på sygehuset. Men det må nu engang være for egen regning, da der er tale om private institutioner. Alt andet er ulogisk,” siger Peter Kemp.
Når religionsneutrale rum vinder frem, er det et udtryk for, at samfundet bevæger sig mere og mere i retning af religionslighed et opgør med folkekirkens særstatus. Det mener filosoffen Arno Victor Nielsen.
”Det religionsneutrale rum afspejler et ønske om at skabe et samfund baseret på religionslighed, hvor der ikke er en religion, der har forrang,” siger Arno Victor Nielsen.
Han mener imidlertid, at det er nødvendigt at rejse det helt overordnede spørgsmål: Er det overhovedet nødvendigt med særligt religiøse rum på fremtidens sygehuse? Vi har haft en fin tradition for både præster og imamers tilstedeværelse på sygehusene, men hvorfor skal der indrettes et religiøst rum?, spørger Arno Victor Nielsen og tager dermed fat om det, som set med hans øjne er den protestantiske kristendoms kendemærke.
”I den protestantiske kristendom kan alt være et kirkerum. Der er intet krav om, at det skal indeholde bestemte genstande eller være indviet til en særlig brug,” siger Arno Victor Nielsen, som finder det nødvendigt, at vi som samfund forholder os til, hvad fremtidens sygehus overhovedet er for en størrelse, inden vi partout vil proppe et religiøst rum ind i det.
”Fremtidens hospitaler bliver i høj grad telehospitaler med ganske kortvarige indlæggelser. Patienter skal hjem til deres kommune eller egen bolig hurtigst muligt. Hvorfor er det så overhovedet relevant med et religiøst forsamlingssted på hospitalet? Der er tale om en forældet tankegang,” pointerer han.
Når det er sagt, så kan Arno Victor Nielsen også få øje på en væsentlig teologisk implikation ved, at folkekirken skal dele religiøst rum med øvrige trossamfund.
”Mange af dem, der ønsker et multireligiøst rum, er fra den politiske venstrefløj, og de taler udelukkende ud fra et politisk synspunkt, der handler om at servicere alle lige godt. De har ingen teologisk refleksion, og her melder sig et problem set med den protestantiske traditions øjne. Historisk set har der været foretaget et opgør med kristendommen som religion, og så giver det vel ikke mening at ville proppe folkekirken ind i et rum med andre religioner,” fremhæver Arno Victor Nielsen.
Han hæfter sig i den sammenhæng ved teologen P.G. Lindhardts opgør med kristendommen som religion tilbage i 1960erne og hele pointen med, at kristendommen ikke er en lovreligion som eksempelvis islam og jødedom.
”Kristendommen er noget indre. Den er ikke bundet op på et rum. Jesus siger: Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem, og Jesus var en religionsoprører,” siger Arno Victor Nielsen.
Filosoffen mener samtidig, at konsekvensen af et statsfinansieret religionsneutralt rum har nogle konsekvenser, som kan få mange til at holde sig væk. For mens mange folkekirkekristne danskere måske ganske problemfrit og åbent vil dele rum med eksempelvis muslimer, jøder og hinduer, så er der andre trossamfund, som ikke møder samme sympati.
”Scientology vil have lige adgang til rummet på sygehuset. Jeg tror dog, at der er mange danskere, som gerne vil have sig frabedt at være i rum med dem,” siger Arno Victor Nielsen.
At diskussionen dukker op netop nu, skyldes flere forhold, hvis man spørger Sune Lægaard, lektor i filosofi ved Roskilde Universitet. For det første den ændrede befolkningssammensætning med flere forskellige religiøse former i Danmark.
”Havde det været for 50 år siden, var der ikke kommet et ønske om et religionsneutralt rum. Dengang havde vi en monokultur, hvor vi i dag har en multireligiøs virkelighed,” siger Sune Lægaard, som dernæst peger på det faktum, at religion siden 00erne er kommet på den politiske dagsorden.
”Det er ikke nødvendigvis politikernes ønske, men vi ser, at religionens placering dukker op som et spørgsmål i offentlige institutioner som børnehaver, skoler og nu også sygehuse,” siger Sune Lægaard og peger blandt andet på 11. september-angrebet som medvirkende årsag.
Det neutrale religionsrum udspringer af en stræben efter et lighedsideal, fremfører han.
”Religion er farligt, og derfor skal vi undgå kontroverser, og vi skal undgå problemer med minoriteter. Alle skal inkluderes ligeligt i det nye sygehus,” siger filosoffen.
Han nævner samtidig, at selve ideen om religionsneutrale rum er kontroversiel.
”Nogle mener, at hvis man fjerner religiøse symboler, så nedgør man det religiøse, også selv om det ikke er hensigten. Men denne kritik af neutralitet tager udgangspunkt i en særstilling til religion, så den er heller ikke neutral.”
I bund og grund ser Sune Lægaard diskussionen om kirkerum versus religionsneutrale rum som en diskussion med langt dybere rødder end de konkrete sygehusbyggerier.
”Debatten er stedfortræder for en generel diskussion i samfundet, som handler om, hvad religion skal fylde. Her er en ny arena, hvor folk kan køre deres synspunkter i stilling.”
Fra teologisk hold vækker Sune Lægaards udlægning af teksten genklang. Eberhard Harbsmeier, forhenværende rektor på Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster og professor i praktisk teologi, maner til besindighed.
”Vi må finde os i nye vinde og lade være med at slås for særlige folkekirkelige privilegier. Det er en kulturkamp, som kirken kun vil tabe,” siger Eberhard Harbsmeier, der modsat filosoffen Peter Kemp intet som helst problem ser i, at kirken skal indgå i et religionsneutralt rum.
”Et fælles rum vil åbne op for respekt og samtale religi-onerne imellem. Tiden er løbet fra folkekirkens monopol. I dag er vi på det frie marked,” betoner Eberhard Harbsmeier.
Historisk set peger han på, at den kristne kirke altid har kunnet finde sig til rette i det verdslige rum. Eksempelvis i de romerske basilikaer store søjlesale og i jødiske synagoger.
”Kirken skal være i det offentlige rum. Den skal ikke lukke om sig selv. Rummet i sig selv er aldrig det, som gør det religiøst. Det er ordet, der helliger huset. Personligt vil jeg hellere holde gudstjeneste i et cafeteria eller en sygestue end i et såkaldt religiøst rum,” siger Eberhard Harbsmeier.
OVERBLIK: I grafikken nedenfor ses et overblik over bederum på store danske hospitaler
