Hospitalspræster er imod religionsneutrale rum

Flere hospitalspræster ser de kommende religionsneutrale rum på hospitaler som udtryk for en misforstået leflen for en individualiseret tidsånd

”Det er lidt af en falliterklæring for os alle, hvis man på sygehuse ikke vil lave kirkerum og i stedet planlægger religionsneutrale rum, fordi man ikke vil vedkende sig sin kristne kulturarv og det faktum, at 80 procent af danskerne er medlem af folkekirken,” siger Lisbeth Andersen, hospitalspræst på Viborg Sygehus. Arkivfoto fra Husum Kirke.
”Det er lidt af en falliterklæring for os alle, hvis man på sygehuse ikke vil lave kirkerum og i stedet planlægger religionsneutrale rum, fordi man ikke vil vedkende sig sin kristne kulturarv og det faktum, at 80 procent af danskerne er medlem af folkekirken,” siger Lisbeth Andersen, hospitalspræst på Viborg Sygehus. Arkivfoto fra Husum Kirke. .

Landets hospitalspræster vender sig imod planerne om at etablere religionsneutrale rum på fremtidens sygehuse, som det blandt andet er besluttet på det nye Odense Universitetshospital. I den forgangne uge har omkring halvdelen af landets hospitalspræster cirka 50 været samlet på kursus i Løgumkloster, og herfra lød en klar melding. Henning Nabe-Nielsen, hospitalspræst på Rigshospitalet, siger:

”Vores holdning er, at der er brug for kirkerum på hospitalerne. Der, hvor de i forvejen findes og har en central placering, bliver de brugt rigtig meget. Det er inkluderende rum, der byder alle indenfor, for Kirken skal hvermands hjemhus være, som det hedder i Jyske Lov. Der er behov for hvilerum, stillerum og samtalerum på et hektisk hospital. Til gengæld har jeg aldrig hørt nogen, som har efterspurgt et religionsneutralt rum. Det er for mig at se en virkelighedsfjern konstruktion.”

Samtidig understreger Henning Nabe-Nielsen, at der generelt blandt hospitalspræster ikke er en forventning om, at det danske sundhedsvæsen skal betale for kirkerummene.

Den religionsneutrale idé får også en hård medfart af Steen Bonde, hospitalspræst på Aarhus Universitetshospital.

”Et religionsneutralt rum er et rigtig dårligt ordvalg. Det er et dødt og ensomt rum, hvor det er op til den enkelte selv at fylde det ud. En afspejling af en individualiseret tidsånd. Et religiøst rum er alt andet end neutralt. Det er levende og fyldt med farver og symboler, som taler til den enkelte.”

Hospitalspræsten uddyber:

”Det neutrale bærer på en individualiseret tanke, hvor mennesket er alene. Religioner er udadvendte, og budskabet er, at du ikke er alene. Når du træder ind i en kirke med alle dens billeder og symboler, så er du i noget fælles og en ramme, der går i dialog med dig.”

Et åndeligt rum bliver aldrig et religionsneutralt rum, betoner hospitalspræsterne. Lisbeth Andersen, hospitalspræst på Viborg Sygehus, er klar i mælet.

”Det er lidt af en falliterklæring for os alle, hvis man på sygehuse ikke vil lave kirkerum og i stedet planlægger religionsneutrale rum, fordi man ikke vil vedkende sig sin kristne kulturarv og det faktum, at 80 procent af danskerne er medlem af folkekirken,” siger Lisbeth Andersen, der dog understreger, at kirke kan skabes alle steder.

”For den kristne kirke kan et hvilket som helst rum indvies ved Ordet og det, der sker i rummet.”

På Nordsjællands Hospital i Hillerød, hvor et nyt regionalt supersygehus skal stå færdigt i 2020, har Anne Boye været hospitalspræst i 18 år. Hun oplever, at der hos sygehusledelsen er en positiv indstilling over for ønsket om at tænke kirkerum ind i byggeriet. I Hillerød er otte ud af 10 medlem af folkekirken, og hospitalspræsten finder, at den religionsneutrale idé er skudt helt ved siden af.

”Personligt er jeg træt af en leflen for et religiøst mindretal. Og det er ikke muslimerne, der stiller sig på bagbenene, når der etableres kirkerum. Regionerne er ude i en misforstået hensyntagen til et mindretal, der slet ikke forventer det,” siger Anne Boye.

Blandt præsterne er der et udtalt ønske om, at muslimer og andre trossamfund også får deres religiøse rum, hvis de vel at mærke selv har råd til at finansiere det. Undertiden bruger muslimerne også de kristne kirkerum, der allerede findes på hospitalerne.

Sådan fungerer det også i praksis på Hvidovre Hospital. Her fik man for år tilbage et kirkerum centralt placeret på hospitalet og kontor til hospitalspræst Pia Sundbøll.

”Rummet bliver brugt flittigt, men ikke kun af folkekirkekristne. Også muslimer benytter det,” siger hun.

Samtidig med, at hun glæder sig over, at kirken også tiltrækker andre religiøse end kristne, påpeger hun, at det ikke er problemfrit. Muslimer fylder nemlig mere både i antal og i deres måde at udleve den religiøse praksis på end folkekirkekristne.

”Ofte har en muslimsk patient mange pårørende familiemedlemmer, som kommer på besøg. Når de søger kirkens rum, fylder de meget og samtidig er de i deres bønspraksis mere udadvendte. Her kan vi se, at det afholder mere blufærdige folkekirkekristne fra samtidig at søge derind. På den måde kan de kristne blive lidt klemt,” siger Pia Sundbøll.

Derfor arbejdes der også på Hvidovre Hospital som ligger i et område med flere muslimer end gennemsnittet på en fremtidig løsning med muslimsk bederum.

Dorte Sørensen, hospitalsprovst i Region Midtjylland er ikke tilfreds med, at fronterne bliver trukket så skarpt op i den aktuelle debat.

”Vi har rigtig gode erfaringer med sammen med sygehusledelse, politikere og andre trossamfund at finde gode og brugbare løsninger, hvor vi lytter til hinanden. Alle har et ønske om at gøre det bedst muligt for patienterne og deres pårørende,” siger hun.