Hvad skal præsten kunne?

Kirkelige iagttagere mener ikke, at præsterollen har forandret sig væsentligt undtagen på det teknologiske område. I dag begynder Præsteforeningens repræsentantskabsmøde, som blandt andet skal diskutere præsterollen

Præst, præstekjole, bog, ritualbog, folkekirken
Præst, præstekjole, bog, ritualbog, folkekirken.

I dag begynder Den danske Præsteforenings repræsentantskabsmøde i Korsør. Og overskriften på to dages møde er ”Præsterollen under forandring”.

Kristeligt Dagblad tillader sig i den anledning at tyvstarte med at spørge en række iagttagere af kirkelige forhold om, hvordan de mener, præsterollen har ændret sig: Hvad skal en præst kunne anno 2014, og er præstens rolle under forandring?

”Præsten skal være præst, forkynde evangeliet og yde sjælesorg,” siger Mette Bock, medlem af Folketinget for Liberal Alliance og næstformand i Folketingets Kirkeudvalg.

”Men det frygtelige er, at han nu også er blevet administrator og bureaukrat. Det er synd for præsten og ikke mindst for menigheden. I gamle dage forskede præster fra præstegårdene, men al den tid, de har, går som nævnt op i administration,” siger hun.

Birger Nygaard, medarbejder i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd vedrørende folkekirkens mission, mener, at præsten skal kunne det, præsten altid har kunnet:

”En præst skal kunne det, som altid har været præstens rolle: forkyndelse og sjælesorg. Og så har præsten også en åndelig rolle, som er svær at forklare sekulære danskere. Det kræver mere arbejde end tidligere at forklare sig. Det bliver vigtigere og vigtigere med pionerånd og at have et godt samspil med menigheden. Alene det, at præstens status forandrer sig, så de almindelige medlemmer bliver mere lige med præsten, betyder, at man som præst skal forsøge at finde en ny identitet.”

Else Marie Wiberg, lektor, ph.d. ved Aarhus Universitet, ser også præsterollen som klassisk.

”Præsten skal kunne det samme, som han eller hun altid har skullet i en luthersk sammenhæng. At være god til sjælesorg, prædikener og kommunikation. Men jeg må også sige i forlængelse af det, at når tiden forandrer sig, så må præsten også forandre sig med. Man kan ikke tale til en menighed i dag, som man kunne i 1864, 1914 eller 1944. Præsten er mere på i dag i forhold til tidligere. Præsten forventes at skrive klummer i lokalavisen og også være på Facebook, men det betyder ikke, at andre dele af menigheden mener, at præsten også skal på husbesøg.”

Britta Schall Holberg, godsejer og tidligere minister for Venstre, lægger vægt på gudstjeneste og prædiken.

”Præsten skal først og fremmest lave en god gudstjeneste og en god prædiken og også tilrettelægge salmevalget, så gudstjenesten opfattes som en helhed. I disse år har jeg dog også en fornemmelse af, at præsten i stigende omfang bliver brugt som sjælesørger i stedet for en psykolog. Og de opgaver har præsten også, så han skal kende sit sogn, så han ved, hvem der trænger til et besøg eller en opringning. Det, der måske har forandret sig, er, at præsten blandt andet var den, der bragte oplysningen til sognet. Og det er også vigtigt. Der har altid været foredragsaftener i enkelte sogne, eller sogne, der fandt sammen om en kirkehøjskole. Og det er mit indtryk, at præster altid har taget den opgave på sig.”