Nu skal det måles, om brugerne er tilfredse med folkekirken

En stor undersøgelse skal se på, om folkekirkens brugere er glade for det, de kan få for kroner og øre, eller om de sætter pris på det, som ikke kan købes for penge. Pas på, at regnedrengene ikke tager over, lyder det fra iagttager

Ny undersøgelse retter fokus på, om og hvordan folkekirken har ændret sig i en markedsøkonomisk virkelighed. Folkekirken bruger penge ligesom mange andre institutioner, men kan den markedsføres som produkt og forretning?
Ny undersøgelse retter fokus på, om og hvordan folkekirken har ændret sig i en markedsøkonomisk virkelighed. Folkekirken bruger penge ligesom mange andre institutioner, men kan den markedsføres som produkt og forretning? . Foto: Jesper Plembech.

Er folkekirken blevet en forretning på lige fod med andre kulturinstitutioner?

Det har en række forskere fået bevilget 6,3 millioner kroner til at undersøge af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation.

Forskerne kalder det danmarkshistoriens første brug-erundersøgelse af folkekirken. Igennem kvalitative og kvantitative undersøgelser vil de spørge folkekirkens brugere om, hvordan de ser folkekirkens udvikling i en markedsøkonomisk virkelighed.

Det fortæller projektlederen, Hans Raun Iversen, fra Afdeling for Systematisk Teologi, Københavns Universitet.

”Folkekirken bliver brugt som case til at undersøge, hvad der sker med store kulturinstitutioner, når markedsgørelsen skrider frem. Det er folkekirken måske ikke et oplagt eksempel på, men den er alligevel en stor institution, som er underlagt de samme tendenser som resten af samfundet. Men hvad er konsekvenserne for folkekirken ved at være en så integreret del af samfundet?” spørger han.

Folkekirken har et årligt budget på cirka otte milliarder. Og folkekirken skal altid kunne stå på mål for en undersøgelse om blandt andet udgifter, mener ledelsesrådgiver og cand.theol. Poul Langagergaard. Men det må aldrig være på bekostning af kirkens grundvilkår, som ikke har noget med økonomi at gøre:

”Det ligger i tiden, at alt skal måles og vejes, og det kommer selvfølgelig også til folkekirken. Men spørgsmålet er, om man er ved at slå søm i med en kikkert. For nærhed mellem mennesker, som kirken er storleverandør af, kan ikke kvantificeres. Jeg er bange for, at når regne-drengene får fat, så er det uden blik for det fælleskabselement, som kirken udgør,” pointerer han.

For kirkeordfører Christian Langballe (DF) kan folkekirken aldrig sammenlignes med andre virksomhedsprofiler eller organisationer. For folkekirken er sat i verden for at forkynde et budskab, der ikke er dens eget, mener han.

”Man kan betragte folkekirken som en institution, der bruger penge, hvor man skal se på, hvor man kan spare. Men kirken kan og skal aldrig markedsføres som et produkt. Forudsætningen er jo ånd og ikke kroner og øre,” slår han fast.

Hans Raun Iversen håber, at undersøgelsen betyder, at folkekirken bliver klogere på sig selv.

”Er kirken undergivet nogle udviklingstendenser, hvor den er blevet en forretning på lige fod med en række andre virksomheder eller organisationer? Eller holder man fast i, at folkekirkens opgave ikke har noget med penge at gøre? Og hvis ikke man gør det, har det så nogle konsekvenser for kirkens budskab?”, siger han uden at kunne give svar på spørgsmålene, da de først skal afdækkes i undersøgelsen.

Ifølge lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Anders Berg-Sørensen er det en vigtig undersøgelse.

”Det bliver en grundig og velovervejet kortlægning, som giver os en relevant ny viden om folkekirken. Men hvad det præcis kommer til at influere på, er ikke til at sige endnu. Der vil selvfølgelig være nogle konklusioner, der kan blive rejst til politiske spørgsmål, og det bliver spændende at se, hvad undersøgelsen kommer til at afføde,”siger han.