Hvad ser du som de største opgaver for en folkekirkelig uddannelsesinstitution i dag?
At tage bestik af den udvikling i kirke og samfund, som præsterne er en del af. Præsterne skal være bedre til at forholde sig til de mennesker, som ikke er vant til det teologiske sprog. Hvordan taler man til mennesker, som nok har troen, men som ikke nødvendigvis kender til sproget?
Rektor for de nye institutioner Hans Vium Mikkelsen har udtalt, at han håber, den nye præsteuddannelse og det nye videns- og udviklingscenter kan blive en markant spiller i den kirkelige debat. Hvordan vil du arbejde for det?
Jeg vil overalt, hvor det er muligt i den kirkelige debat, lægge vægt på betydningen af uddannelse. Ingen bliver nogensinde fikse og færdige til at virke i folkekirken. Det kræver livslang uddannelse. Jeg håber samtidig, at det øgede fokus på vidensdelen vil betyde, at der handles og debatteres mindre på anekdotisk viden og mere på reel indsigt i den kirkelige samtale. Folkekirken skal undersøge folkekirken, så vi ved, hvad vi taler om.
Pastoralseminariet er tidligere blevet kritiseret for at være for teoretisk. Er det en kritik, du vil reagere på?
Det er en kritik, jeg vil tage alvorligt. De kommende år skal der arbejdes på sammenhængen mellem pastoralseminarium, efteruddannelse og introduktion til stillingen for de nyansatte. Måske er en bedre introduktion og vejledning i den første ansættelse mere gavnlig end øget praktik på pastoralseminarierne. Det skal være en tænkning, der i højere grad inddrager folkekirken.
Hvad er det for en teologi, du vil præge de nye teologer med?
Jeg har min rod i det grundtvigske og lægger vægt på mødet mellem det almindelige og fælles menneskeliv og evangeliet. Jeg tager frihedssynet i folkekirken alvorligt og vil aldrig se på den folkekirkelige uddannelse som en ”pølsefabrik”, hvor der kommer en protopræst ud i den anden ende. Den bredde, der er i den almindelig folkekirke, den skal også afspejles i uddannelsen. Der skal gives plads til, at der er mange måder at være præst på.