Kirketællinger afliver myte om tomme kirker

Ny kirketælling viser, at tomme kirke ikke er et lige så stort problem som antaget. Tallene tilfredsstiller ...

Ny kirketælling viser, at tomme kirke ikke er et lige så stort problem som antaget. Men der er modstand mod at tælle kirkegængere. Foto: Henning Bagger / Scanpix

Danskerne går gerne i kirke, viser tællinger af kirkegængere i tre stifter. Men det er stadig ikke godt nok, lyder det fra kirkelig iagttager

Kirkerne står gabende tomme.

Sådan har det lydt igen og igen i medierne, og tilbage står et billede af en folkekirke i krise. Det er dog langtfra sandheden. Nye tal viser nemlig, at danskerne er relativt flittige kirkegængere.

København, Viborg og Fyens Stift har inden for de seneste seks måneder fremlagt et gennemsnitligt antal af deltagere ved gudstjenester. I Københavns Stift er der i gennemsnit 58 deltagere til en gudstjeneste, i Viborg Stift 50, og i Fyens Stift er der 43 deltagere.

Og det er ganske pæne tal, siger Peter Birkelund Andersen, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Han står bag flere undersøgelser om danskernes tro.

”Der vil altid være kirker, der har flere kirkegængere end andre. Og 5o mennesker i en stor kirke kan se ud af få, men det er pæne tal, som man bør være tilfreds med.”

Men hvorfor lyder det så med jævne mellemrum, at kirkerne står gabende tomme, når virkeligheden faktisk viser sig at være en anden?

Det er der to grunde til, mener religionssociolog Peter Lüchau fra Københavns Universitet.

”Ofte griber man fat i den kirke, hvor det går dårligt, i stedet for at se på helheden. Og der vil selvfølgelig altid være kirker, der ikke har mange kirkegængere. Derudover er der en tendens til at synes, at alting går ned ad bakke for folkekirken. Men der er altså stadig 79 procent, der er medlem af folkekirken, og der er vist ingen anden forening eller parti, der kan bryste sig af det samme.”

Men er mellem 43 og 58 kirkegængere overhovedet mange? Det er vanskeligt at vurdere, for det kommer også an på, om det er et stort eller lille sogn, siger teolog Marie Hedegaard Thomsen fra Aarhus Universitet. I det hele taget er det et komplekst regnestykke:

”Forkyndelseskvalitet kan ikke måles med kvantitative redskaber. Hvis det er meningsfuldt for dem, der er i kirken, skal man så måle, hvor mange det er? Det handler om, at folkekirken skal være en tilstedeværende kirke, der rækker ud til sognet,” siger hun, men er positiv over for, at man laver disse kirketællinger.

Der har dog været modstand mod at skulle tælle kirkegængere. Og de tal, der foreligger nu fra de tre stifter, er heller ikke indsamlet på samme måde, og derfor kan det være vanskeligt at tale om en videnskabelig opgørelse.

Men tallene er alligevel en nødvendig brik i det store puslespil om kirken i det moderne samfund, mener generalsekretær i Bibelselskabet Morten Thomsen Højsgaard.

”Hvis man ikke har de her tal, så gør man kirken sårbar, da fordommene i så fald kan trives i bedste velgående. Og så opstår myten om, at kirkerne står gabende tomme. De her tal viser jo netop, at danskerne er interesseret i kirken og gerne vil deltage i dens aktiviteter. Når det er sagt, så skal man selvfølgelig passe på med kun at måle kirken i tal. For den er jo meget mere end det.”

Men det er stadig et lavt antal kirkegængere og slet ikke godt nok, mener Svend Bjerg, dr.theol. og tidligere lektor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

”Det er for ringe, hvis man tænker på folket. Tomme kirker kan man skændes om til dommedag. De behøver ikke at være tomme for åndelighed. Vi er ude på skråplan, hvor man begynder at omregne evangeliet til antallet af kirkegængere,” siger han.