Italiensk borgmester kræver krucifikser i skolen

Borgmesteren i den norditalienske by Padova vil have obligatoriske kors på skolevæggen. Han får katolsk kritik

En italiensk borgmester møder kritik for sit forslag om obligatoriske kors på skolevæggen. En lignende sag har tidligere været indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Her ses et krucifiks på væggen i en skole i den italienske hovedstad Rom.
En italiensk borgmester møder kritik for sit forslag om obligatoriske kors på skolevæggen. En lignende sag har tidligere været indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Her ses et krucifiks på væggen i en skole i den italienske hovedstad Rom. . Foto: Franco Silvi.

En nyvalgt italiensk borgmester er på få dage blevet landskendt for sine første embedshandlinger. Han har pustet ild i et gammelt kulturpolitisk bål, der ellers næsten var døet ud. Italienske medier kalder ham nu bannerfører for ”det nye korstog for krucifikset”.

Massimo Bitonci, borgmester i den norditalienske by Padova for det højreorienterede og indvandrerkritiske parti Lega Nord, erklærede forleden, at det fremover vil være påkrævet at have et krucifiks på væggen i klasselokalerne i alle kommunens skoler og på offentlige kontorer.

Dekretet kommer, efter at borgmesteren som sin første handling havde annulleret en aftale med byens marokkanske forening om at låne en sportshal til at fejre ramadan.

”Det er det rene og skære korstog med to mål: at slå fødderne væk under byens fredelige muslimske samfund og starte et nyt religiøst slagsmål. I dag handler det om islam. I morgen, hvem ved?”, skriver avisen Corriere della Sera i en leder. Padova ligger i Veneto-regionen, der har over en halv million indvandrere. Omkring en tredjedel er muslimer.

Italien har ikke en lov om krucifikser i skolerne, men en forordning fra monarkiets tid, der siger, at det skal hænge ved siden af portrættet af monarken, der i 1948 blev afløst af en præsident. I praksis betyder det nu om dage, at de enkelte kommuner og skoler for det meste selv beslutter, om de vil have kors på væggen eller ej.

Det har tidligere været et stridspunkt af de helt store i støvlelandet. I 2002 anlagde en finsk kvinde, bosiddende i Italien, en sag mod staten for at få fjernet krucifikset fra væggen i børnenes skole. Den lokale domstol afviste sagen, så hun indbragte den for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der i første instans gav hende ret, men i 2011 i appelsagen gav Italien medhold og ret til at beholde krucifikset.

Sideløbende kørte en anden sag i det italienske retssystem anlagt af en muslimsk indvandrer, der i 2006 endte med en kendelse fra Højesteret om, at det ikke var et domstolsspørgsmål, men et administrativt område.

Siden har der med jævne mellemrum været sager, hvor for eksempel vælgere har krævet krucifikset fjernet, før de ville stemme, og skolelærere eller -ledere har fjernet dem af hensyn til elever med indvandrerbaggrund, og det har ind-imellem vakt protester, så korsene er blevet sat op igen.

Men den nye sag fra Padova har skabt større debat, fordi det er et borgmesterdekret, der gælder hele den store kommune. En af byens folkeskoler, Arcobalena, har allerede erklæret, at de ikke vil sætte krucifikset op.

”Vi har aldrig haft det på væggen, og det kommer det heller ikke. Vi er en sekulær institution,” lyder det fra skolen, hvor eleverne opfordrer borgmesteren ”til at bruge kræfterne på at renovere de forfaldne skolebygninger i stedet for at påtvinge elever og personale en religion og krænke deres personlige frihed.”

Andre gør opmærksom på, at den obligatoriske kristendomsundervisning er afskaffet for længe siden, og at en ud af seks elever i kommunen er fra indvandrerfamilier.

Borgmester Bitonci får opbakning fra en del af sine egne partifæller. Lega Nord kører en hård linje i udlændingepolitikken og er for eksempel imod, at italienske muslimer får lov til at bygge moskéer. Partiets formand, Matteo Salvini, rejste straks til Padova for at støtte Massimo Bitonci.

”Krucifikset er et symbol”, erklærede han. ”Og for at forandre en by kræver det både små og store slag, så meldingen bliver klar: Dette er vores land. I er gæster, og for at blive her skal I respektere vores traditioner,” siger han.

Men ellers er kritikken haglet ned over Padova-borgmesteren fra næsten alle andre kanter, også fra den katolske kirke, der med pave Frans ”rent faktisk forsøger at fremme dialogen mellem religionerne”, som Corriere della Sera skriver.

Don Dino Pistolato, der som leder af Caritas i Venedig står for en stor del af regionens immigrationsarbejde, har vendt sig skarpt mod Padova-borgmesteren:

”Vi bør fortsætte den fælles vej mod integration og ikke søge konflikten. Vi har allerede taget nogle vigtige skridt fremad. Det giver ikke mening at gå tilbage. Vi risikerer kun at give stof til nye sammenstød. Og jeg mener ikke, at Padova-borgmesterens motiv er religiøst, men ideologisk, og det kan skabe farlige konfrontationer, som altid går mest ud over de svageste.”

Også en anden præst, Andriano Tessarollo, kritiserer borgmesteren: ”Jeg mener ikke, at den kamp om korset er til fordel for hverken kirken eller troen, og jeg synes ikke, at en politiker bør starte den polemik. Korset skal ikke gøres til et objekt i en ideologisk strid”.

Talsmanden for det muslimske samfund i Venedig, Wael Farhat, siger, at muslimer, der er indvandret til Italien, er klar over, at de kommer til et sted med andre traditioner og religiøse symboler.

Og han advarer om, at der altid er ekstreme grupper, som er parate til at udnytte det, hvis der opstår kriser og anspændte situationer:

”På et tidspunkt, hvor der bliver stadig flere muslimer i Italien, mener jeg, at det smarteste er at søge integrationen, ikke konflikten.”