Kirke møder modstand for socialt arbejde

Sct. Hans Kirke i Odense lægger jord til et fristed for byens udsatte i samarbejde med kommunen, men placeringen er til gene for beboere og handlende, mener erhvervsdrivende. Modstanden er ikke overraskende, men det er samarbejdet, siger ekspert

Elvis Rasmussen er en af dem, der tidligere hang ud i gaden Skulkenborg i Odense, men nu har fået anvist en plads ved Sct. Hans Kirke, mens kommunen graver det gamle fristed op i forbindelse med en stor byfornyelse. Et nyt opholdssted for de udsatte er også med i den prestigefyldte byplanlægning.
Elvis Rasmussen er en af dem, der tidligere hang ud i gaden Skulkenborg i Odense, men nu har fået anvist en plads ved Sct. Hans Kirke, mens kommunen graver det gamle fristed op i forbindelse med en stor byfornyelse. Et nyt opholdssted for de udsatte er også med i den prestigefyldte byplanlægning. . Foto: Birgitte Carol Heiberg/Fynske Medier.

Et pissoir, bænke og borde, fliser og en ny hæk. Det udgør nu ved den centralt placerede Sct. Hans Kirke et fristed for Odenses socialt udsatte. En håndsrækning fra kirken i samarbejde med Odense Kommune, men en stor gene for turister, beboere og handlende, mener erhvervsdrivende i den travle handelsgade Nørregade, hvor kirken ligger.

En af dem er Heidi, der arbejder i Nørregade, men af frygt for repressalier fra de udsatte borgere ikke vil have sin arbejdsplads nævnt. Hun har inden for den seneste uge oplevet råben og skrigen, slagsmål, antastelser, tyveri fra forretningen, og hun mener også at have set narkohandel på kirkens grund.

”Mange i området føler sig utrygge. Det er ufatteligt, at narkomaner og alkoholikere skal serviceres på den måde med et helle-område midt i byen, når der er mange andre steder, hvor man kunne kyle dem hen for eksempel under en bro. Jeg er dybt uforstående over for kirkens og kommunens beslutning,” siger Heidi.

Udfordringen med at finde et opholdssted til Odense centrums socialt udsatte er opstået, da den mindre sidegade Skulkenborg skal graves op i forbindelse med et stort, prestigefyldt byfornyelsesprojekt. Det var her, de udsatte havde deres faste mødested faciliteret af Odense Kommune, og da det måtte nedlægges, spurgte kommunen Sct. Hans Kirke små 100 meter derfra til råds. Kirken var ikke sen til selv at tilbyde et bestemt stykke jord lige op ad kirken, men væk fra indgang og kirkekontor, hvor de udsatte kan opholde sig de seks til otte måneder, byfornyelsen står på, siger Tage Rasmussen, præst ved Sct. Hans Kirke.

”De udsatte er i byen uanset, og så kan de lige så godt få ordnede forhold. Hvis ikke kirken skulle yde omsorg for udsatte mennesker, ved jeg snart ikke, hvem der skulle,” siger han og fortsætter:

”Det er i det store hele fredelige mennesker, der ikke ønsker at genere nogen. På Skulkenborg stod de lige over for min bolig uden problemer, og så kan de også stå ved kirken.”

Ifølge Hans Hauge, dr.phil. og lektor ved Aarhus Universitet, er det ikke nogen ny tendens, at der er modstand mod de udsatte i bybilledet. Til gengæld er det en interessant tendens, at kommunen overhovedet har samarbejdet med kirken om projektet, mener han.

”Man så i den tidlige velfærdsstat, at det var kommunerne, der overtog det sociale arbejde, som før havde været kirkens. Det gjorde, at kirken blev mindre synlig, men nu har kommunerne sværere ved at løfte opgaven selv, og derfor allierer de sig med kirken, der på den måde kommer tilbage på diakoni-scenen. Men det skaber lidt af et trekantsdrama mellem kommune, købmænd og kirke, for kommunen har jo i sidste ende mere interesse i at lytte til de erhvervsdrivende end til kirkegængerne. Så gad vide om kommunen ikke kommer til at lytte til butiks-ejerne til sidst,” siger han.

For Odense Kommune er udpegning af opholdssteder for byens udsatte en del af en bevidst inklusionsstrategi, siger socialcenterchef Susanne Kvolsgaard. Hvis kommunen ikke er i dialog med de udsatte, vil de blot tage ophold mere uhensigtsmæssige steder og være til større gene. Og ved de udsattes nye opholdssted ved kirken vil kommunen også afskærme det nærmeste busstoppested og øge besøget fra sociale gadearbejdere, siger hun.

Er det her et udtryk for, at I fremover forventer, at kirken skal tage større ansvar for områdets udsatte borgere?

”Nej. Vi har et godt samarbejde med mange i byen i forhold til inklusionen, blandt andre Kirkens Korshær og kirkerne, men vi forventer ikke mere af dem end af så mange andre,” siger hun.

De socialt udsatte selv ved godt, at de ikke er ønskede. En af dem er Elvis Rasmussen, der til Fyens Stiftstidende siger, at de ikke er ”ønskenaboer for nogen”:

”Det er ikke os, der har krævet at blive flyttet. Det er heller ikke os, der har peget på de her steder ved kirken. Men så er vi altså heller ikke farligere,” siger han.