For nylig døde den eneste taxavognmand i Thy-sognet Agger. Og en ny kommer nok ikke til byen med kun 350 indbyggere.
I den lille, smukke Agger Kirke er det graverens hustru og kirkeværgen Gunnar Meier Nielsen, der efter begravelsen af vognmanden samler et væld af smukke bårebuketter og kranse sammen for at køre dem til gravstedet.
”Der bliver længere og længere ned til gulvet efter blomsterne,” siger Gunnar Meier Nielsen, der er gammel fisker og nu landkrabbe på 21. år.
Der er for vesterhavsindbyggere usædvanligt vindstille i Thy i de dage, Kristeligt Dagblad er på besøg. Det skal man ikke lade sig narre af. Vesterhavet er der stadig og har gennem tiden ædt to kirker i Agger og seks fiskerlejer, men den nyeste kirke, arkitekt C.F. Hansens fra 1838, står langt fra Vesterhavets barske, blå og lumske bølger. Meget af inventaret fra de tidligere kirker kan ses i kirken i dag, og da 13 Agger-søfolk druknede i 1893, fik byen også sin tragedie, som mindes på kirkegården.
Agger ligger med ryggen til Vesterhavet og er måske mest landskendt for tv-udsendelserne Heavy Agger fra henholdsvis 1985, 1999 og 2013, hvor unge fortæller om deres liv. Der står stadig en skurvogn med teksten ”Heavy Agger” i byen. Og et gammelt stråtækt fiskerhus, som et museum over en svunden tid fra dengang, hvor det altdominerende hovederhverv var fiskeri. Det er det ikke længere. Fiskerhuset er pillet ned og flyttet flere gange over årene, for at havet ikke skulle tage det.
Der er en købmand i Agger, og butikken er til salg. På den anden side af vejen ligger en Indre Mission-genbrugsbutik, hvor et par fra Hurup står bag disken og vikarierer for de Agger-folk, som er på ferie.
Der er både by og land i Agger. Det er i hvert fald sjældent andre steder at se boder uden for parcelhuse, der tilbyder nye kartofler og andet godt ikke fra havet, men fra haven.
Da sognepræst i Agger og Vestervig Sogne Claus Nybo som 61-årig nyuddannet præst i 2012 fik embede, overtog han både det lille fiskersogn Agger og det noget større Vestervig Sogn med Nordens største landsbykirke, hvor flere fra menigheden har store landbrug.
Claus Nybo er helt på det rene med, at han som grundtvigsk-tidehvervsk præst ikke var Agger Sogns foretrukne kandidat:
”Men vi har lært at leve med hinanden,” siger han.
Agger Sogns menighedsråd har fem medlemmer, Vestervig seks, og så længe de tal består, får Agger næppe den missionske kandidat, som et flertal i menighedsrådet i Agger gerne havde set.
”Jeg vil helt ærligt sige, at jeg ikke stemte på Claus, men nu har jeg vænnet mig til ham,” siger Gunnar Meier Nielsen, mens han samler flere bårebuketter op.
Claus Nybo tog tidligere imod i præstegården med nyfangede rødspætter, der er skåret til fileter. Han er klædt i smokingskjorte, cowboybukser og store sko, hvor snørebåndene vifter ubundne omkring fødderne. Præstekraven ligger i entréen på en skammel, mens en sandplaget gammel BMW pynter begrænset på gårdspladsen.
Claus Nybo blev belært af menigheden ved de første gudstjenester i Agger.
Der er den skik, at menigheden rejser sig ved de sidste vers af salmen inden læsningen af søndagens prædiketekst, og de bliver stående, indtil teksten er læst.
”Men det er altså Ordet, vi rejser os for, ikke præsten,” fik Claus Nybo besked om.
Ragna Nielsen er menighedsrådsformand i Agger Sogn.
”Det er et sogn, hvor kirken betyder en del, og der er god søgning til kirken,” siger hun.
Claus Nybo har lige regnet kirkegangen ud efter de seneste tal i Aalborg Stift: 9,8 procent af dem, der bor i sognet.
Menighedsrådsformanden er en del af Indre Mission i Agger, men antallet går også tilbage her.
”Da min mand og jeg blev gift i 1972, kunne vi samle 100 mennesker til møder i Indre Mission, nu kommer der vel en 20-25 mennesker,” siger Ragna Nielsen.
Hun bor i ”det nye kvarter” i Agger, datteren, der er sygeplejerske, bor i huset ved siden af og pendler til arbejdet i Holstebro.
”Vi har et godt sammenhold i Agger, der er 15 foreninger og vi holder kalendermøder, så vi ikke tager folk fra hinandens arrangementer. Men spaghettigudstjenester, det har vi ikke,” siger Ragna Nielsen med eftertryk.
Menigheden vil hellere deltage i arrangementet ved Ves-terhavet: ”Sange ved havet”.
”Jeg er nok lidt gammeldags, for jeg mener, at kirken skal være et Guds hus,” siger Ragna Nielsen.
Siden Claus Nybo kom til, har Ragna Nielsen lyttet til ikke-missionske prædikener:
”Når man vælger præst, er der mange ting, der går i gang. Forbøn og tro på, at man får noget, og at man kan bruge det, man får. Claus har utroligt mange kvaliteter, men vi må også sande, at han er 62 år og nyuddannet.”
Claus Nybo er uddannet forhistorisk arkæolog og har fået merit for at blive teolog.
Han er kommet til en by, som folk flytter fra.
For det var Hirtshals, der fik motorvejen.
I 1970 var der 20 kuttere i Agger. Fiskerne, minus en kutter, er flyttet til Hanstholm, hvor de store kuttere kan lægge til.
”Men Agger lukker ikke ned. Der så meget udvikling i den by. En gang om året kommer for eksempel Ladywalk til byen, hvor omkring 5000 kvinder køres til Agger i busser for at gå, og byen har et væld af andre foreninger,” påpeger Claus Nybo.
Men Agger-folket er også begyndt at komme til hovedstaden, siger præsten. Når børnene flytter for at læse i København, og hvis de ikke vender hjem og det gør de færreste så kommer Agger-forældrene til hovedstaden for at passe børnebørn.
