Ting tager tid. Og når det gælder folkekirken, tager de lang tid. Ifølge Kirkeministeriets tidligere udsendte tidsplan skulle de lovforslag, der skal danne grundlag for en ny styringsstruktur i folkekirken afhængig af de politiske forhandlinger, gerne have været udarbejdet ved udgangen af juni. Men så langt er processen ikke nået, fortæller specialkonsulent i Kirkeministeriet Christina Hyldgaard Jacobsen:
”Kirkeminister Marianne Jelved (R) er på sommerferie indtil medio august måned, og der sker ikke noget på denne side af sommerferien.”
Det betyder, at den planlagte høring over lovforslagene, der skulle løbe fra slut juni til slut august efterfulgt af afsluttende politiske forhandlinger og fremsættelse af det endelige lovforslag ved Folketingets åbning i oktober, er udskudt.
En af de modeller, der er i spil i de politiske forhandlinger om en ny model for styringen af folkekirken, er organet Folkekirkens Fællesudvalg, der i visse sager kan tage stilling til og udtale sig på vegne af en samlet folkekirke. At der i dag ikke findes et sådant råd, er paradoksalt nok en af årsagerne til, at processen om den nye styreform tager så lang tid, mener ph.d. Marie Vejrup Nielsen, leder af Center for Samtids-Religion og lektor ved Aarhus Universitet.
”Folkekirken er en meget vanskelig institution at skabe forandringer i, og med det nuværende arbejde mod en ny styreform er der tale om potentielt meget store forandringer. Det tager tid at finde ud af, hvordan noget er eller bliver i takt med folkekirkens udvikling, netop fordi man ikke har et samlende råd at gå til. Så utroligt mange parter og organisationslag inden for kirken skal gerne høres og føle sig hørt,” siger hun.
Heller ikke Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet, er overrasket over, at processen trækker ud. Dels kan der være tale om almindelig travlhed i ministeriet, ligesom sommerferien som regel sætter det meste på pause, dels vil kirkeministeren nok gerne undgå at blive beskyldt for at haste strukturændringen igennem:
”Og man skal ikke være i tvivl om, at sagen er besværlig. Sammenlignet med andre politiske spørgsmål, hvor partierne byder sig til for at opnå kompromiser, er det her svært at få en aftale i stand. En aftale, der i øvrigt kræver et bredt forlig,” siger Hans Raun Iversen og peger på de borgerlige partier som de mest vægelsindede både af ideologiske og af rent taktiske årsager:
”Det kommer til at trække ud, så længe de borgerlige partier dårligt ved, hvad de vil, og samtidig frygter at miste stemmer til Dansk Folkeparti, der i forvejen har kronede dage,” siger Hans Raun Iversen med henvisning til Dansk Folkepartis modstand mod forandringer i folkekirkens styreform, og Hans Raun Iversen kalder forandringsprocessen kompliceret.
”Man kan ikke fortænke eksempelvis menighedsrådene i at tøve, for man ved ikke, hvad man får. Det svarer til at sige ja til demokratiet som styreform uden at kende det mindste til det,” siger han.