500-året for Reformationen forberedes verden over

epa03927937 Premier of Saxony-Anhalt, Reiner Haseloff and mayor of Eisleben, Jutta Fischer unveil a sign ...

Der er selvsagt mange aktiviteter, der foregår i Tyskland, hvor Reformationen har sin vugge. Men de nordiske kirker er også ved at komme på banen. Scanpix

I flere lande har forberedelserne til stort anlagte fejringer af reformationsjubilæet i 2017 været i gang i flere år

Den 31. oktober 2017 er det 500 år siden, at munken Martin Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg i Tyskland og indledte Reformationen.

Jubilæet vil blive markeret ved utallige nationale og lokale arrangementer i lande verden over, hvor Reformationen har sat sit aftryk på kirke, kultur, politik og samfund.

Mest markant bliver fejringen af Reformationen, som resulterede i en deling af den katolske kirke og en række protestantiske kirkeretninger, i Tyskland.

Her har man været i gang med forberedelserne til reformationsjubilæet i 10 år, og jubilæet bliver blandt mange andre aktiviteter fejret med en opførsel af en Luther-musical i Stuttgart og en række teaterstykker i delstaten Baden-Württemberg. Der vil i en såkaldt Luther-have i Wittenberg blive plantet i alt 500 træer fra 2008 til 2016 af repræsentanter fra lutherske kirker og en række tværkirkelige gæster. I Wittenberg vil Det Lutherske Verdensforbund også holde en række seminarer om Reformationen.

Det Lutherske Verdensforbund er involveret i mange af aktiviteterne i forbindelse med reformationsjubilæet. Anne Burghardt, der er ansvarlig for det økumeniske samarbejder i Det Lutherske Verdensforbund i Genve, er overrasket over tilslutningen til reformationsjubilæet på internationalt plan.

”Der er selvsagt mange aktiviteter, der foregår i Tyskland, hvor Reformationen har sin vugge. Men de nordiske kirker er også ved at komme på banen. Det er også meget imponerende at se, hvordan mange lutherske minoritetskirker i særligt Europa og Latinamerika lægger mange kræfter i forberedelsen af reformationsjubilæet,” siger Anne Burghardt.

I Brasilien vil man eksempelvis producere en række film om Reformationen og muligvis et mindefrimærke i samarbejde med det brasilianske postvæsen. Et hornorkester vil desuden spille i alt 500 koncerter i anledning af 500-årsjubilæet.

”Det er imponerende, hvor mange kirker der allerede er begyndt med at udvikle planer for reformations-jubilæet. Det viser, at lu-therske kirker rundt om i verden ser 500-året for Re-formationen som en mulighed for at reflektere over, hvem de er, og hvad de som kirker gerne vil,” siger Anne Burghardt.