Sølle, pinligt og meget uheldigt. Sådan betegner kritikere den politiske beslutning om at sløjfe millionstøtte til fejringen af 500-året for Reformationen i 2017.
Folketinget besluttede i 2010 at droppe en bevilling på 54 millioner kroner til et storstilet forskningsprojekt om Luther og Reformationen. Siden har præsidiet bag jubilæet været henvist til at skaffe fondsmidler til jubilæumsfejringen, men det er endnu ikke lykkedes. Blandt kritikerne af den politiske beslutning om at droppe den offentlige støtte er sognepræst i Staby, Niels Henrik Arendt, som er medlem af reformationspræsidiets sekretariat.
”Jeg har personligt den opfattelse, at politikerne må vågne op og se, at Reforma-tionen har spillet og stadig spiller en stor samfundsmæssig rolle for Danmark i dag. Hvis man virkelig fra politisk side vil vedkende sig den arv, burde man yde støtte til nogle markeringer af national art,” siger Niels Henrik Arendt.
”Man har sat adskillige millioner af til at markere grundlovsjubilæet næste år. Det er fint nok, men så synes jeg altså, at det er for sølle, at der ikke er fundet en eneste krone til en begivenhed, som har spillet en stor rolle for politik og kultur i dag,” siger han.
Også teologiprofessor og Luther-forsker Svend Andersen fra Aarhus Universitet undrer sig over den manglende politiske opbakning til reformationsjubilæet.
”Det lød meget fornemt, da man nedsatte et præsidium med Dronningen som protektor. Det tegnede til, at der nu kom den helt store danske reformationsfejring. Men der er ingen offentlige midler til det. Det er jo mærkeligt. Og lidt pinligt,” siger han.
Teolog Eberhard Harbsmeier, som er rådgiver for reformationspræsidiet, mener, at jubilæumsfejringen nu har svære vilkår.
”Da man i 2010 tog pengene af bordet fra Folketingets side, var det en meget uheldig start,” siger Eberhard Harbsmeier.
Folkekirken, både på stiftsplan og lokalt plan, samt flere kommuner og universiteter bidrager, så enkelte aktiviteter allerede nu er finansieret.
Mens de planlagte 54 millioner kroner, der blev taget af bordet i 2010, hørte til under Uddannelses- og Forskningsministeriet, oplyser Kirkeministeriet tilsvarende til Kristeligt Dagblad, at ministeriet ikke har afsat midler fra finansloven til jubilæet. Der er afsat en rammebevilling på en million kroner i 2014, 1,5 millioner kroner i 2015 og 2016 samt tre millioner kroner i 2017.De penge er taget fra omprioriteringsreserven i folkekirkens fællesfond.
I Tyskland har man til sammenligning været i gang med forberedelserne til reformationsjubilæet i cirka 10 år, og forbundsregeringen afsætter årligt fem millioner euro til fejringen. Dertil kommer de penge, delstatsregeringerne afsætter til jubilæet.
Venstre, der var med til at sløjfe de 54 millioner kroner, skiftede i 2011 mening og meldte, at der alligevel var behov for at skaffe statslige midler til et forskningsprojekt om Luther og Reformationen. Således spurgte Venstres Esben Lunde Larsen gennem Folketinget daværende forskningsminister Morten Østergaard (R), om han ville tage initiativ til at finde offentlige midler til projektet, hvilket ministeren afviste.
Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) undlader i dag i en e-mail til Kristeligt Dagblad at svare direkte på, om de udeblevne offentlige midler til reformationsjubilæet er et udtryk for, at regeringen ikke prioriterer en markering af reformationsjubilæet.
”Jeg har ingen planer om øremærkede bevillinger til forskning i Reformationen. Regeringen har øget bevillingerne til forskning. I den forbindelse er universiteternes basisbevillinger også blevet øget. Så der bør være penge nok i systemet til at prioritere Reformationen, hvis universiteterne eller forskningsrådene mener, at der er forskningsmæssigt belæg for det,” skriver Sofie Carsten Nielsen.