Statsfængslet Renbæk blev oprindelig etableret som lejr for unge arbejdsløse, der skulle opdyrke jorden. I 1944 blev det til et fængsel, og allerede dengang var der et ønske om, at menneskelige værdier skulle styrkes. Herunder også de åndelige.
Derfor har der tidligt været både studiekreds, foredrag og gudstjeneste i fængslet. I dag indvies så fængselskirken i Renbæk ved Vojens.
Da fængselspræst Claus Helsbøl kom til for seks år siden, var aktiviteterne henvist til et lille rum på 25 kvadratmeter.
Det fungerede, men både indsatte og ansatte ønskede bedre forhold, og med en fonds-donation blev det muligt at bygge den kirke, som af dronning Margrethe og biskop i Ribe, Elof Westergaard, indvies i dag.
Et hus med mange indgange, kalder Claus Helsbøl den nye kirke.
”Kirken er bygget, så den kan bruges som almindelig sognekirke ved dåb, bryllup, begravelse og gudstjeneste. Men der er også et fællesområde med en café. Og kirkerummet kan blive inddraget til forsamlingshus, når vi holder foredrag, koncerter og kunstudstillinger for de 160 indsatte,” siger han.
For der skal være mange indgange til kirken og dens tilbud, ligesom kirken også gerne skal opfattes som en form for udgang. Et sted, hvor de indsatte kan få en pause fra hverdagen, forklarer Claus Helsbøl.
”Kirkebygningen indeholder desuden et bibliotek og et refugium, hvor der senere på året flytter en kunstner ind. Vedkommende skal arbejde og inspirere de indsatte,” siger Claus Helsbøl.
De indsatte i Statsfængslet Renbæk har allerede taget de nye omgivelser i brug dagen før indvielsen. Uden for kirken under paradisæbletræerne i den såkaldte ”Paradisets Have” bliver der holdt kaffepause, og en hvid opvaskebørste bliver brugt af en mand i bar overkrop til at gøre de udendørs lamper rene inden Dronningens besøg.
Claus Helsbøl forklarer, at flere indsatte har givet udtryk for, at de er godt tilfredse med kirken, som de selv har været med til at bygge.
I kirkerummet kan orglet og altertavlen gemmes væk bag skydedøre, ligesom knæfald og alteret nemt kan gøres til siddeskamler og borde under en koncert. Ifølge Claus Helsbøl er det valgt, for at rummet kan bruges til andre aktiviteter, herunder også hvis andre religioner i fremtiden ønsker at bruge lokalet.
”Vi har ikke villet skabe et ferskt rum, som er religionsneutralt. Derfor har vi fastholdt, at det først og fremmest er en kirke med for eksempel en udendørs kirkeklokke, som ikke kan skjules. Men vi vil gerne i dialog med de indsatte om, hvad rummet skal kunne, og derfor har vi forsøgt at skabe forskellige muligheder,” siger Claus Helsbøl.
Religion har op gennem historien altid spillet en rolle i fængslerne, fortæller Peter Scharff Smith, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og forfatter til en bog om fængselsvæsenets udvikling.
Med det moderne fængselsvæsen, som blev grundlagt i begyndelsen af 1800-tallet, fik fængselspræsterne en fremtrædende rolle som en form for moralske agenter både for Gud og staten, forklarer Peter Scharff Smith.
Ved indgangen til det 20. århundrede skubbede andre moralske agenter som for eksempel læger, psykiatere og kriminologer dog præsterne ud på et sidespor. Blandt andet fordi man fik en mere biologisk forståelse af kriminalitet. Nogle mente, at folk var fødte forbrydere, og derfor kunne de ikke reddes af religion, fortæller Peter Scharff Smith, som har stor respekt for fængselspræsternes aktuelle arbejde. For de er ikke en del af systemet på samme måde som fængselspersonalet, og de indsatte kan tale med præsten, uden at det kommer videre.
”Fængselspræster er i dag grundlæggende til for at servicere en ret til religionsudøvelse under afsoningen, men de kan også være en vigtig samtalepartner og et lys i mørket for de fængslede. Flere steder i den danske kriminalforsorgs institutioner har man indrettet det sådan, at både muslimer og kristne kan benytte samme rum, og ellers at de har hver deres. Det er en væsentlig ændring i forhold til for 20 til 30 år siden, hvor der primært kun var kirkerum,” siger Peter Scharff Smith.
