Tilfældige udgravninger afslører Maria Magdalenes hjemby

Maria Magdalene er en af de mest kulørte personer i kirkens historie. Nye udgravninger ved Genesaret Sø, som netop er åbnet for turisterne, viser en opsigtsvækkende forbindelse til Jesu liv

Af de kvinder, vi møder omkring Jesus i evangelierne, er Maria Magdalene den vel mest berømte efter Jesu mor, Maria. Nu mener arkæologerne at have udgravet hendes fødeby Magdala på kanten af Genesaret Sø.
Af de kvinder, vi møder omkring Jesus i evangelierne, er Maria Magdalene den vel mest berømte efter Jesu mor, Maria. Nu mener arkæologerne at have udgravet hendes fødeby Magdala på kanten af Genesaret Sø. Foto: El Greco.

Af de kvinder, vi møder omkring Jesus i evangelierne, er Maria Magdalene den vel mest berømte efter Jesu mor, Maria. I hvert fald er hun den mest kulørte, hvis vi skal dømme efter de mange kendte kunstneres letpåklædte portrætter af hende.

De bygger på den senere kristne tradition, der smeltede hende sammen med kvinden grebet i hor og synderinden i farisæeren Simons hus. Måske var tanken bag dette, at når evangelierne nu siger, at hun tidligere havde været besat af syv dæmoner, var der sikkert også andet beskidt mel i posen.

Hvorom alting er: Nye arkæologiske udgravninger ved Genesaret Sø har bragt os et par vigtige spadestik tættere på Maria Magdalenes hjemby, Magdala, og afsløret en opsigtsvækkende forbindelse til Jesu liv. Historien om disse udgravninger, der netop er åbnet for turister, begynder i 2004. Her fik fader Solana, lederen af det katolske pilgrimscenter i Jerusalem, Notre Dame, en drøm om at åbne et lignende pilgrimscenter ved Genesaret Sø.

Fader Solana vidste, at det ville blive svært at finde et egnet sted og ikke mindst dyrt at købe grundarealerne. Men i 2009 lykkedes det ham at købe et forfaldent badeferiecenter med det mindre bibelskklingende navn Hawaii Beach. Stedet lå på det område, der traditionelt har været udpeget som det antikke Magdala, men trods flere udgravninger var der indtil da ikke fundet det helt store. Solana regnede derfor heller ikke med, at den obligatoriske ”redningsudgravning”, der altid skal foretages forud for større byggerier i Israel, ville kaste noget af sig.

Men til alles overraskelse sagde det ”klank” nærmest ved første spadestik. Arkæologerne gravede lige ned i, hvad der skulle vise sig at være en synagoge fra Jesu tid. Yderligere udgravninger i området blotlagde en markedsplads, damme til opbevaring af fisk fanget på søen, rituelle renselsesbade og mere til. Alt tyder på, at det virkelig er Magdala fra Jesu tid, der er fundet. Ifølge vores historiske kilder havde byen en anselig størrelse og producerede saltede fisk, inden den blev ødelagt under Den jødiske Krig mod Rom i år 67 efter Kristus.

Synagogen er uden sammenligning det vigtigste af fundene, da fundet af en mønt fra år 29 efter Kristus gjorde det muligt at datere den ret præcist til begyndelsen af vor tidsregning. Det gør den ikke blot til den ældst fundne i Galilæa, men også til en af de ældste i Israel overhovedet.

Tilmed var synagogen altså bygget på det tidspunkt, hvor Jesus ifølge evangelierne drog rundt i Galilæa og forkyndte i synagogerne. Derfor er den et af de eneste fysiske levn i Galilæa, der med en vis ”arkæologisk sandsynlighed” kan forbindes med Jesus. For eksempel er den hvide synagoge i Kapernaum små otte kilometer derfra, som mange pilgrimme og turister besøger, flere hundrede år yngre.

Men ikke blot et muligt besøg af Jesus gør synagogen til et helt specielt fund. Midt på gulvet fandt arkæologerne et meget bemærkelsesværdigt stenbord udsmykket med graveringer af en syvarmet lysestage og andre genstande, der kan forbindes med templet i Jerusalem.

Ifølge den israelske arkæolog med ansvar for udgravningerne, Dina Avshalom-Gorni, er det sandsynligt, at kunstneren rent faktisk har lavet sin indgravering med den syvarmede lysestage i templet som sit forbillede.

Stenen blev sandsynligvis brugt som fundament for et toralæsningsbord og fortæller en fascinerende historie om jøderne i Galilæa på Jesu tid. Selvom de boede langt fra Jerusalem, ønskede de i ånden at være tæt forbundet til templet. Stenen kan ses som et forsøg på at importere noget af templets hellighed og nærvær midt ind i en af Galilæas synagoger.

Den i ånden tætte forbindelse til Jerusalem hjælper os også med at forstå, hvorfor Magdalas indbyggere valgte at gå med i den håbløse opstand mod romerne, der var brudt ud i Jerusalem i år 66 efter Kristus. Den var som dødsdømt på forhånd. Allerede i år 67 ankom general Titus og hans far Vespasian til området, og på bølgen blå lige uden for byen fandt krigens eneste søslag sted. Josefus fortæller dramatisk om, hvordan søen blev farvet helt rød af de jødiske oprøreres blod, der i deres små både ikke kunne måle sig med de sværtbevæbnede romere.

Det er altså ikke så lidt af en historie, den tidligere Hawaii Beach nu lægger grund til. Fra en kulørt, tidligere dæmonbesat Maria Magdalene til en synagoge med en mulig forbindelse til Jesus og et søslag med blod i stride strømme.

Nu står det blot tilbage at se, om fader Solana får held med at få pilgrimsbusserne til at gøre holdt ved hans herberg ved en sø, der i forvejen er fyldt til randen af vigtige steder for den travle pilgrim.