Hverken i udseende, stemmeføring eller grundværdier kan han løbe fra, at han er søn af politikeren Bertel Haarder. Det forsøger han heller ikke. Mikkel Haarder valgte for år tilbage at overtage barndomshjemmet på Østerbro i København, mens hans forældre byggede nyt hus på selvsamme grund. De to huse har have, der hænger sammen, og Mikkel Haarders tre døtre kan ubesværet bevæge sig fra deres eget hjem og ind i deres farmors og farfars liv.
”Der er rigtig mange fordele ved at bo på den måde. Vi kan hjælpe hinanden, og så er det en god måde at få overleveret vores familiehistorier på,” siger Mikkel Haarder, der i december sidste år tiltrådte som ny direktør i Danmarks Evalueringsinstitut. Et institut, der gennem evalueringer, analyser og redskaber skal styrke kvaliteten af landets uddannelser og dagtilbud.
Selvom han har taget meget af sin grundtvigske opvækst med sig ind i sit voksenliv, indrømmer han blankt, at han ikke er lige så velbevandret i de bibelske tekster som sit fædrene ophav.
Når det er sagt, er Bibelen en bog, som Mikkel Haarder henter stor visdom og åndelig næring i. Ikke mindst i morgendagens prædiketekst, som handler om forholdet mellem en discipel og hans herre. Her ser Mikkel Haarder en direkte analogi til forholdet mellem lærer og elev, som han er så brændende optaget af.
”Teksten siger noget meget væsentligt om forholdet mellem disciplen og hans mester, som giver et interessant lys på forholdet mellem lærer og elev. Budskabet er, at man som discipel skal have respekt for sin mester, og at man skal søge efter sandheden. Det er enormt vigtigt, at vi i uddannelsessystemet har respekt for dygtighed, den klogere,” siger Mikkel Haarder og hæfter sig ved de seneste års markante uddannelsesdebat, hvor både dovne elever og studerende samt uddannelser har stået for skud.
”Mit grundsyn både når det gælder uddannelse og livet i det hele taget er, at vi er forpligtede til altid at gøre det bedre. Stille os selv spørgsmålet, om vi kan gøre det bedre over for hinanden. Det er et perspektiv, som kommer til orde i Bibelen,” fremhæver han.
Derfor befinder Mikkel Haarder sig også særdeles vel i sit direktørjob i Danmarks Evalueringsinstitut. Målingen af forskellige indsatser i alt lige fra dagtilbud til folkeskole og universitet er vigtige, påpeger Haarder, da man på den måde finder ud af, hvordan man kan styrke kvaliteten i undervisningen og dele viden. Han er alt andet end bange for at få skabt en evalueringskultur, hvor der måles og vejes.
”Skal vi blive bedre, skal vi også turde se, hvor vi fejler. Og derudover handler det om, at vi i langt højere grad bliver bedre til at dele de mange gode erfaringer med undervisning, der virker ude i undervisningslokalerne,” siger Mikkel Haarder.
Samtidig med at han hylder evaluering og evidens, bevæger Mikkel Haarder sig også i et rum, som ikke lader sig måle og veje. Troens rum. Den grundtvigske opvækst han fik med, både i sit barndomshjem, hvor hans far hver aften sang godnatsalme og på den grundtvigske Bordings Friskole i København, har sat sig tydelige spor. Mikkel Haarder hører til i Vartov Valgmenighed, og han henter næring i kirken.
”Jeg sætter stor pris på roen og på den eftertænksomhed, som en god prædiken altid afføder,” siger Mikkel Haarder.
Han er således ikke i tvivl om, hvad det er, troens rum giver også selvom dens effekt ikke er målbar på samme måde som en uddannelse.
”For mig er det en stor hjælp også når der er svære tider at kunne gå hen i kirken og mærke, at der er noget, som er større end jeg selv, og desuden blive mindet om, at der er nogle, som er afhængige af mig.”
Troens felt er et område, der kan hjælpe et menneske med at stå fast i livets sværdslag, påpeger han.
”Jeg vil gerne give videre til mine børn, at de skal være klar til de slag, som livet giver. Her kan troen på noget større, som bærer med, være en hjælp,” siger han.
På den måde søger han også at give en livsindstilling videre til sine børn, som han selv har fået med i sin opdragelse.
”Jeg lærer mine børn, at de ikke skal regne med, at de bliver rost, fordi de opfører sig ordentligt. Det er en forpligtelse. Derudover vil jeg lære dem, at der ikke nødvendigvis er nogen, som klapper, selvom de synes, at de gør gode ting,” fremhæver Mikkel Haarder og trækker på den måde igen en parallel til de lærere og undervisere, som gennem de seneste år har fået mange offentlige tæsk, selvom de ifølge Mikkel Haarder gør en stor indsats hver eneste dag.
Den tro, som taler til trøst og forståelse og som hverken lader sig indfange eller måle oplevede Mikkel Haarder allerede fra barnsben. Da han var seks år gammel, blev hans et år yngre bror syg af kræft, og det rejste en masse eksistentielle spørgsmål:
”'Hvorfor er livet sådan? Hvorfor er det ham og ikke mig?'. Det var svært at forstå og få til at give mening,” siger han om broderen, der kom gennem kræftsygdommen.
Som voksen oplever Mikkel Haarder også, at troen kan levere et sundt spark bagi.
”Vi hører i kirken, at vi er forpligtede over for hinanden på at komme videre, når livet gør ondt, i stedet for at blive siddende og tude,” siger han.
For Mikkel Haarder hænger verdenerne sammen evalueringens og troens verden. Det er de samme værdier, han taler om og er rundet af, hvad enten han er i familiens skød, blandt sine medarbejdere i Danmarks Evalueringsinstitut eller i kirkens rum. Da han tiltrådte som ny direktør, greb han i sin tale ud efter et citat fra den gamle højskolemand Christen Kold, som ligger på hans rygrad:
”Kold sagde: 'Vi er ikke sat på jorden for at have det mageligt, men for at arbejde hårdt og gøre nytte for andre'. Med den indstilling kan vi alle børn som voksne gøre en indsats for hele tiden at gøre det bedre.”