Nu bliver asylsøgere, der døbes i folkekirken, også medlemmer af folkekirken. Men sådan har det ikke altid været.
”Hold dig fra at give asylsøgere et cpr-nummer, når du døber dem,” lød påtalen fra en politibetjent ved et af landets udlændingekontorer nemlig til Niels Nymann Eriksen, sogne- og indvandrerpræst ved Apostelkirken i København, for flere år siden. Og siden er op mod hundreder af konverterede asylsøgere som følge deraf blevet døbt uden officiel dåbsattest.
Uden et cpr-nummer kan en officiel dåbsattest nemlig ikke udstedes, og som Kristeligt Dagblad skrev i maj sidste år, betød de manglende officielle dåbssattester, at asylsøgerne ikke blev medlemmer af folkekirken. Det opdelte de døbte i a- og b-kristne, lød kritikken dengang, og var tegn på manglende respekt over for den store beslutning at blive døbt. Men det ændrer en nylig skrivelse fra Kirkeministeriet nu på.
”Det er et rigtig vigtigt skridt, at vi har fået klarhed i sagen. For der er tale om en klar systemfejl, hvis man ikke kan eller må optage døbte i kirken,” siger Niels Nymann Eriksen, der så sent som for tre uger siden døbte 12 konverterede asylsøgere. De fik for første gang alle midlertidige, såkaldte administrative, cpr-numre i forbindelse med deres nu officielle dåbsattester og medlemskab af folkekirken.
Asylsøgere har i udgangspunktet ikke dansk cpr-nummer, men det er muligt at tildele et midlertidigt cpr-nummer, der kan bruges i forbindelse med visse registreringer. Det skal kirkekontorerne nu gøre i alle tilfælde af kirkelige handlinger, hvor man kan være sikker på asylsøgerens identitet.
I øvrigt bevares medlemskabet af folkekirken, selvom en asylsøger ikke opnår asyl og udvises af landet. Med andre ord vil eksempelvis en iraner bosat i Iran kunne være medlem af folkekirken og efter sin død blive begravet fra en folkekirke og på en dansk kirkegård. Men som folkekirkemedlem i udlandet betaler man ikke kirkeskat, med mindre man fortsat generelt er skattepligtig i Danmark.
Torben Stærgaard, der er it-chef i Kirkeministeriet, forklarer, at reglerne altid har været de samme, men at en præcisering var nødvendig.
”Den pågældende politibetjent handlede og udtalte sig dengang efter, hvad han selv fandt rigtigt, og ikke efter gældende regler. Det skabte en del forvirring, hvorfor flere biskopper efter Kristeligt Dagblads omtale tog problemet op med ministeriet,” siger han.
En anden af de præster, der ad flere omgange har døbt større grupper af asylsøgere, er tidligere provst i Frederiksberg Provsti Peter Holm. Han har ved Sct. Lukas Kirke døbt cirka 40 voksne asylsøgere gennem de senere år og udstedt uofficielle attester med stempel, dåbsvidners navne og præstens underskrift. Men uden optagelse i folkekirken. Efterhånden som nogle af de døbte asylsøgere har fået asyl og fået tildelt et almindeligt cpr-nummer, har de så fået en officiel attest og medlemsskab. Peter Holm er ikke i tvivl om, at dåben har været af stor betydning for de konverterede asylsøgere:
”Nogle var allerede i troen kristne, men havde holdt det skjult i eksempelvis Iran og turde ikke lade sig døbe, før de var kommet væk derfra. De har været meget grebet af endelig at kunne blive officielt kristne, og voksne græd, når jeg døbte dem,” siger han.
Laila Nebel, der er fuldmægtig i CPR-administrationen under Økonomi- og Indenrigsministeriet, forklarer, at et administrativt cpr-nummer ser fuldstændig ud som et almindeligt cpr-nummer.
”Men det giver ikke de samme rettigheder, som et almindeligt cpr-nummer. Det kan alene bruges i administrative sammenhænge,” siger hun.
Sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen er overbevist om, at konversion til kristendommen kan have positiv indflydelse på afgørelsen af en asylsag og han har oplevet flere opnå asyl på den baggrund. En dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol slog nemlig i 2012 fast, at man ikke kan pålægge en konvertit at skjule sin tro, hvorfor asylsøgere, der i hjemlandet risikerer forfølgelse, i udgangspunktet får asyl.
”Vi kan ikke udelukke, at nogen søger dåb i folkekirken af de forkerte motiver, vi kan ej heller se ind i hjerterne på folk. Men vi kan gøre to ting: Vi kan spørge ind til beslutningen, og vi kan sikre en god, pastoral praksis ved kristendomsundervisning inden dåben. Og det gør vi,” siger Niels Nymann Eriksen.