Hvordan vil du beskrive din tro?
Jeg er en overbevist kristen og har været det stort set hele mit liv. Når jeg ser mig om i verden i dag, er jeg overbevist om, at der findes gode og onde kræfter, der kæmper mod hinanden.
Selvom vi siger, vi forsager Djævelen, vil meget få kristne og endda præster tale om Satan i dag, men jeg oplever i dagligdagen mange eksempler på kampen mellem det gode og det onde. Vores materialisme og trang til at eje ting er et eksempel på grådighed, ofte på bekostning af andre mennesker, og som jeg ser som et udtryk for det onde, der sejrer. Jeg går i forskellige kirker, men har på grund af mit journalistiske arbejde for mange år siden valgt ikke at være medlem af et politisk parti, markante foreninger eller et bestemt kirkesamfund jeg vil gerne undgå at få klistret et mærkat på mig. For mig er det at gå i kirke ikke det vigtigste, jeg forbinder det ikke med at være ”praktiserende” kristen.
Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?
Mine forældre var baptister, og vi blev opdraget som sådan. Vi tog altid i kirke om søndagen, men en gang imellem tog vi i andre kirker end vores sædvanlige, for vores forældre ville gerne vise os de mange måder, man kan være kirke og kristen på. Og det er måske grunden til, at jeg i dag ikke forbinder mig selv med én tradition eller kirke. Institutionerne er slet ikke interessante for mig. Det er derimod Jesus Kristus og troen på ham.
Hvad har udfordret din tro?
Religiøse autoriteter. Det har udfordret min tro at se kirkesamfund ledet af karismatiske personer forvandle sig til skandalesager. Den ophøjethed, både enkeltpersoner og institutioner indimellem opnår, er ødelæggende for troen.
Mennesker har sat sig for at sætte kristentroen på bestemte formler og dermed ikke give rum for Helligåndens egen fortolkning til det enkelte menneske. Kirkesamfundene stivner af det og bliver organisation nok i sig selv, men glemmer, hvad det egentlig drejer sig om. Det er ikke en anklage, men nærmere en konstatering, og det sker jo overalt i vores samfund, også i politik og foreningsarbejde.
Som ung i 1970'erne begyndte jeg at beskæftige mig med rytmisk kristen musik og fik af biskoppen i København afslag på at give koncert i Domkirken. Og det har blandt andet fået mig til at tænke over, hvem der har ret og hvorfor og hvordan et kirkesamfund skal være.
Hvad har formet den tro, du har i dag?
Egne oplevelser, bøn og beviser på Guds ledelse af mit liv. Jeg har oplevet at være meget syg inden en stor koncert i Holland under en turné, hvor en gruppe, vi skulle optræde sammen med, tog sig tid til at besøge mig i omklædningsrummet, lægge hænderne på mig og bede for mig. Der gik et kvarter, og så var jeg frisk igen. Det var meget mærkeligt at opleve. Og hver gang jeg i forbindelse med mit arbejde i DR skulle i æteren, bad jeg til Gud om at lægge de rette ord i min mund, ligesom jeg i dag beder Gud om at være til stede, når jeg skal holde foredrag, så han er med i det, der siges. Og det er naivt dejligt.
Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?
I alt, hvad jeg gør, overvejer jeg mine beslutninger ud fra et kristent perspektiv. Jeg reflekterer rigtig meget, inden jeg træffer afgørelse på mange områder, og reflekterer over verden. Det gælder både i mit arbejde, mit sociale liv og mit privatliv og over verdens- og lokalpolitikken og dens konsekvenser.
Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?
En mand som den amerikanske baptistiske prædikant Billy Graham har altid draget min opmærksomhed. Mange prædikanter fylder enormt meget som personer og soler sig også i deres succes, men jeg har lagt mærke til, at Billy Graham efter sine prædikener altid med det samme stille og roligt forlader podiet uden at komme tilbage. Hans motiv er, at der skal han ikke fylde det skal Kristus. Og hvor mange prædikanter og også præster herhjemme bruger 90 procent af deres prædikener på hverdagseksempler for så at kæde det sammen med 10 procent bibeltekst, gør Billy Graham det stik modsatte. Men han gør det brændende og med et klart budskab, så Guds nærvær er til stede.
Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?
Det bedste råd har jeg fået fra Bibelen, Salmernes Bog, kapitel 119, vers 105: ”Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti”. Jeg tror ikke nødvendigvis, at man skal læse Bibelen bogstaveligt, men jeg er overbevist om, at Bibelen er skrevet under indflydelse af Guds ånd, og at den også skal læses under denne indflydelse. Man skal være åben for at lade sig inspirere, og så er det ikke så vigtigt, hvilken oversættelse man læser, eller i præcis hvilken rækkefølge ordene står. Og jeg plejer at sige, at selv hvis det hele skulle vise sig at være løgn, har jeg haft det rigtig dejligt med at tro på det og det gør jeg inderligt.