Når Karsten Thorlund i 1990'erne som ung arkitektstuderende tog turen til Vestjylland på familiebesøg, bød samtalerne med morfaderen på meget andet end blot vejr og vind.
”Vi skulle selvfølgelig lige tale om, hvordan det gik i Aarhus, men det var indledende snak. Ret hurtigt ville han høre noget om, hvordan det gik med mit engagement i kirken. Det var det egentlige for ham. Gudsforholdet,” fortæller Karsten Thorlund.
I dag er han 39 år, for længst færdiguddannet arkitekt og arbejder som direktør på Kristine Jensens Tegnestue i Aarhus. Men ungdommens samtaler med morfaderen, som stadig lever, står tydeligt frem ved dagens interview, hvor avisens udsendte har bedt om en fortolkning af morgendagens prædiketekst. Morfaderen var landmand, men samtidig prædikant i Luthersk Mission. Han havde og har en særlig evne til at tale for og med de mennesker, han møder på sin vej, fortæller Karsten Thorlund varmt.
”Fra min morfar har jeg lært det helt klassiske, som er kernen i det, der siges i rigtig mange missionshuse: Det handler ikke om, hvad du kan gøre for Jesus. Men det handler om, hvad han har gjort for dig”, siger Karsten Thorlund.
Et tema, der går igen i søndagens prædiketekst, hvor Jesus taler til nogle mennesker, der har fået galt fat i, hvad det vil sige at være kristen, påpeger Karsten Thorlund.
”I teksten hører vi om nogle mennesker, der mener, de har udført mægtige gerninger i Jesu navn. Men Jesus afviser dem og siger, at det, de har gjort, ikke har noget med ham at gøre. Derefter fortæller han om en mand, der bygger sit hus på sand, og da stormen kommer, falder huset sammen. Jeg tror, Jesus rejser spørgsmålet 'hvad er fundamentet for det, du har gang i som menneske?'. Hvad er omdrejningspunktet? Er det dine mægtige gerninger? Eller er det Jesus? Det er i virkeligheden en ret alvorlig udfordring, teksten kommer med her,” reflekterer Karsten Thorlund.
En udfordring, han selv mange gange tidligere i sit liv er blevet stillet, for som opvokset i en familie med daglig bøn og andagt samt gang i missionshus og kirke har morgendagens prædiketekst ofte været udgangspunkt for samtaler og prædikener.
”For mig at se er den vigtigste pointe i den her tekst, at du bliver opfordret til at tænke over dit livsgrundlag. Det handler ikke om, hvad alle de andre gør. Det handler om mig. Den dårlige læsning af denne tekst er, når man diskuterer, om alle de andre nu også bygger på det rigtige fundament. For det handler ikke om, hvad de andre bygger på. Det er sådan set i første omgang ret uinteressant. Det handler om, at jeg selv skal lade mig udfordre af Jesu ord,” siger Karsten Thorlund og fortsætter:
”Det, jeg bygger mit liv på, er det det rigtige? Jesus siger, 'jeg er klippen, jeg er fundamentet'. Det drejer sig altså ikke om en bestemt religiøs praksis eller tradition. Det drejer sig faktisk heller ikke om kirken. Det drejer sig om Jesus selv,” siger Karsten Thorlund fast.
For Karsten Thorlund er morfaderens livsgrundlag også blevet hans eget. I dag er Karsten Thorlund ikke selv engageret i Luthersk Mission, som han var i barndommen, men han har taget mange af forældrenes og bedsteforældrenes værdier og praksisser med sig og som voksen selv suppleret med andre, fortæller han. Gudsforholdet handler for ham ikke om at lave et skarpt skel mellem troende og ikke-troende, men om at have fokus på sin egen relation til Gud, fortæller han.
”Gudsforholdet er for mig en bevidsthed om, at jeg som menneske har fået alle ting givet af Gud. Det er ham, der giver mig liv. Giver mig et sted at bo, giver mig familie og et arbejde. Alt det, som jeg i det daglige glædes over, er i yderste instans en Guds velsignelse, der falder ned over mit liv. Og det egentlige for mig er at være taknemmelig for det, men samtidig følger også en udfordring til at se på, hvordan jeg forvalter alt det, jeg har fået givet,” siger Karsten Thorlund.
Arkitekten, hans kone og deres tre børn er hyppige kirkegængere i Sct. Pauls Kirke i Aarhus, hvor Karsten Thorlund også er menighedsrådsmedlem. I huset i Viby læses der også bibelhistorier for børnene, men som travl småbørnsfamilie erkender arkitekten, at det indimellem kan være en udfordring at få livsgrundlag og handlinger til at gå hånd i hånd.
”Men faktisk tror jeg, det er en udfordring, lige meget hvem du er. Om du er ung eller gammel, har små børn eller er single. Jesu opfordring til at se vores værdigrundlag efter i sømmene gælder for alle stadier i livet, fordi vi så let bliver forført af hverdagens gøremål og mister fokus på det egentlige,” mener Karsten Thorlund.
En iagttagelse, der efter hans mening gælder os alle, uanset om man ønsker at bygge sit liv på et kristent fundament eller ej. Hverdagens travlhed kan for mange være en hindring for at leve efter de værdier, man inderst inde mener er vigtige, pointerer han.
Ofte hører man, at de kristne værdier fylder mindre og mindre i vores samfund. Er du enig i dette?
”Der er ingen tvivl om, at kristendommen har betydet rigtig meget for vores samfund og har præget vores kultur dybt. Men påvirkningen fra kristendommen holder jo kun ved, så længe den er et grundlag for nogle mennesker, og de mennesker handler på det grundlag. Det er der mange mennesker, der har gjort igennem tiden, men i dag har mange et andet livsgrundlag, og på sigt vil kristendommen i Danmark derfor formentlig komme til at fylde mindre,” siger Karsten Thorlund, men påpeger, at den situation har kirken stået i mange gange før.
”I Bibelen kan man mange steder læse om profeter og også om Jesus, der irettesætter folk for ikke at følge Gud. Der er intet nyt i, at mennesker fravælger eller glemmer Gud. Måske er der et faldende antal, for hvem kristendommen har stor betydning. Men Guds kraft er jo ikke blevet mindre af den grund. ”
Karsten Thorlund smiler et afdæmpet smil. På gulvet i den lyse stue ligger legetøj, og væggenes rå puds afslører, at et byggeprojekt endnu ikke er færdiggjort. Det skal den kommende tid formentligt rette lidt op på, for arkitekten vil gerne selv stå for en del af istandsættelsen af det gamle hus. Det haster dog ikke med hverken hus- eller haveprojekter. For med små børn, arbejde og kirke er der andet, der må have højere prioritet. Og i sidste ende afhænger velsignelserne på jorden jo ikke af mennesket, men af Gud, gentager arkitekten, der derfor heller ikke er pessimistisk på kristendommens vegne i Danmark.
”Det er ved Guds kraft, at alting sker. Så potentialet er sådan set lige så stort, som det altid har været.”