Skolereform øger interesse for kristne friskoler

Kristne Friskoler oplever øget interesse fra forældre, som er bekymrede over den lange skoledag i folkeskolen. Samtidig er der markant flere ansøgninger til ledige lærerstillinger på de kristne friskoler

I de seneste år har de kristne friskoler oplevet en øget elevtilgang, men på grund af skolereformen, som for alvor træder i kraft på mandag, har der i år været særlig mange henvendelser til skolerne. Arkivfoto: Scanpix
I de seneste år har de kristne friskoler oplevet en øget elevtilgang, men på grund af skolereformen, som for alvor træder i kraft på mandag, har der i år været særlig mange henvendelser til skolerne. Arkivfoto: Scanpix.

Lang skoledag og øget tilstedeværelse? Nej tak, siger en del forældre og lærere, og det kan man mærke hos de kristne friskoler.

I de seneste år har de kristne friskoler oplevet en øget elevtilgang, men på grund af skolereformen, som for alvor træder i kraft på mandag, har der i år været særlig mange henvendelser til skolerne. En væsentlig årsag er, at den nye skolereform ikke gælder for landets privatskoler, herunder de 35 kristne friskoler.

Sekretariatsleder i Foreningen af Kristne Friskoler, Hans Jørgen Hansen, er ikke i tvivl om, at de kristne friskoler i de kommende år vil opleve en øget tilgang af både elever og lærere.

”Der er for tiden stor interesse for de kristne friskoler, og flere forældre end sædvanligt henvender sig til skolerne. De begrunder deres henvendelse med en bekymring på deres barns vegne over den forlængede skoledag i folkeskolen,” siger Hans Jørgen Hansen.

Også folkeskolelærere har vist større interesse end normalt for de kristne friskoler. Til en enkelt stilling kom der omkring 200 ansøgninger, oplyser Hans Jørgen Hansen.

”Der har været rigtig mange ansøgere til de ledige lærerstillinger, flere end sædvanligt. Lærerne vil skifte fra folkeskolen, ikke så meget på grund af selve skolereformen, men på grund af kravet om øget tilstedeværelse, som betyder, at lærerne nu skal være på skolen hele deres arbejdsdag. Rigtig mange friskoler har ikke de samme krav om tilstedeværelse,” siger Hans Jørgen Hansen.

Lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet Thomas Aastrup Rømer er bekymret, hvis tendensen til, at flere søger de private skoler, forstærkes på grund af folkeskolereformen.

”Vi skal have en god og velbesøgt offentlig skole, og går tendensen i retning af, at flere søger de private skoler på grund af folkeskolereformen, så er det en dårlig udvikling,” siger han og peger på, at de private skoler skal være et supplement til folkeskolen.

”Men med skolereformen har man taget dannelseselementerne ud af undervisningen, så derfor kan jeg godt forstå, at der er forældre, som vil søge en mere værdibaseret privatskole til deres barn, og at der er lærere, som ikke vil undervise på den måde, som der lægges op til i folkeskoleloven. Viser det sig, at tendensen bliver stærkere, så er det måske godt for privatskolerne, men dårligt for samfundet og dermed også for privatskolerne på den lange bane” siger Thomas Aastrup Rømer.

Maren Skotte fra Dansk Friskoleforening kender tendensen til, at flere forældre viser interesse for friskolerne i forbindelse med folkeskolereformen.

”Det er primært i byerne, hvor der er flere muligheder for skolevalg, at forældrene i år orienterer sig mere hos friskolerne, end de har gjort før,” siger Maren Skotte, som henviser til, at friskolerne i en vis udstrækning skal efterfølge udviklingen i folkeskolen.

”Friskolerne skal stå mål med folkeskolen for at sikre, at eleverne i sidste ende kan lige så meget som i folkeskolen. Lige nu tror jeg, at mange forældre og lærere ser et folkeskolemonster, men jeg tror, vi skal slå koldt vand i blodet. Friskolerne eksisterer ikke for at tage elever fra folkeskolen, men for at være et supplement,” siger Maren Skotte.

Næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange mener, at man skal forsøge at vende udviklingen, hvis tendensen, til at forældre og lærere forlader folkeskolen på grund af længere skoledage og nye arbejdstidsregler, fortsætter.

”Men jeg kan godt forstå, hvis en lærer søger stilling på en friskole, for med skolereformen med flere arbejdsopgaver i løbet af dagen er det vanskeligere at tilrettelægge en undervisning, man som lærer kan stå inde for. Politikerne vidste allerede før reformen, at en stor gruppe af forældre var skeptiske over for, at deres børn skulle gå mere i skole. Men jeg håber, at forældre og lærere bliver i folkeskolen og giver reformen en chance og tager diskussionen lokalt,” siger Dorte Lange.

De endelige elevtal for de kristne friskoler i det nye skoleår kendes i begyndelsen af september.