I øjeblikket debatteres det, om kristne organi-sationer gør nok for de forfulgte kristne. Hvad gør I lige nu for de kristne i Nordirak?
Folkekirkens Nødhjælp har været i Nordirak sammen med vores partner Christian Aid og Det Lutherske Verdensforbund siden januar. Vi forsøger at støtte dem med akut nødhjælp og ved at gøre omverdenen opmærksom på den nød, de lider. Og i samarbejde med Danmission og Roskilde Stift er vi ved at sende en anmodning ud til menighedsrådene i stiftet om en særlig forbønsliturgi under gudstjenesterne for de forfulgte i Nordirak. Den opfordring vil gennem biskopperne gå videre til de øvrige stifter.
Sidste måned lagde I en støttesang og video op fra popmusikeren Isam B om krigsofrene i Gaza. Hvad ligger bag, at I laver et kunstnerisk indslag om Gaza-konflikten, men ikke om situationen for de kristne i Nordirak?
Det er Isam B, der har henvendt sig til os. Ham har vi arbejdet sammen med før, blandt andet i en kampagne om rent vand og i forbindelse med klimatopmødet COP15 i 2009. Han siger, at han ikke bare kan sidde og se på al den nød og elendighed i verden, og derfor må han gøre noget.
Den video, han sender, er med et klart håbsbudskab om, at der må komme en ændring. Den slutter med, at en jødisk og en palæstinensisk dreng omfavner hinanden. Det er altså en video, der opfordrer til forsoning og samtidig til indsamling af penge til civile ofre.
Mener du, at jeres indsats for forfulgte kristne har været lige så synlig som jeres indsats i Gaza?
Det har den ikke været, nej, og det er altid en afvejning. Lige nu er vi involveret begge steder, men der er en endnu større katastrofe i Sydsudan, hvor fire millioner mennesker er i fare for hungersnød. Den katastrofe får ikke samme opmærksomhed. Vi må desværre spille med på, hvor mediernes opmærksomhed er lige i øjeblikket. Derfor kunne jeg også forestille mig, at Nordirak kommer højere op på nødhjælpsorganisationernes dagsorden, fordi situationen der er ved at få megen medieopmærksomhed nu.
Kristenforfølgelser har fundet sted i mange år. Hvorfor prøver I ikke selv at få problemet på dagsordenen i stedet for at følge mediernes prioritering?
Det prøver vi skam også. Spørg bare vores presseafdeling. Det kæmper vi hårdt for, men det er svært for en organisation at sætte en dagsorden. Derfor prøver vi at være gearet til, at et vindue åbnes, for eksempel ved at medierne tager en sag op.
Skal I som en kristen funderet organisation have særligt fokus på at hjælpe kristne?
Ja, men der er to måder at have fokus på. Vi arbejder i de fleste tilfælde gennem kirker og deres organisationer rundt omkring i verden. Derfor er det meget naturligt for os at have fokus på kristne. Men samtidig må vi følge de grundlæggende regler i nødhjælpsarbejde. De regler siger, at vi ikke skal diskriminere hverken på grund af nationalitet, hudfarve eller religion. Det betyder, at når vi arbejder med kristne kirker i Nordirak, hjælper vi også mennesker, der tilhører andre religioner, i området.
Har Massoud Fouroozandeh ret i, at den manglende opmærksomhed omkring jeres arbejde i Nordirak skyldes, at I er bange for at kritisere islam?
Jeg forstår ikke kritikken. Vi skal ikke kritisere, men indgå i dialog, når vi arbejder rundt omkring i verden. Så det behøver vi ikke være bange for.
