Grundtvig er gået i glemmebogen

I Danmark er folkeoplysningens fædre teologerne Grundtvig og Hal Koch, men det er for længst glemt.Iagttager frygter for en svækkelse af demokratiet

På Grundvigs tid handlede folkeoplysning om at gøre folk bevidste om sig selv og deres kulturhistorie.
På Grundvigs tid handlede folkeoplysning om at gøre folk bevidste om sig selv og deres kulturhistorie.

Folkeoplysningsbegrebet har altid været i udvikling. Folket, der skulle dannes, og målet med oplysningen har ændret sig gennem tiden. Men især i de seneste 20-30 år er der sket et skred.

Det mener blandt andre Michael Böss, lektor ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, og redaktør på antologien ”Folkestyrets rugekasser: En rejse gennem det danske foreningsliv”.

”Der er så absolut en udvikling, der tager hele begrebet 'folkeoplysning' væk fra dets historie. Oprindeligt handlede folkeoplysning på Grundtvigs tid om at gøre folk bevidst om sig selv og deres kulturhistorie, herunder kristendommens betydning for samfundet. Men i dag, hvor begrebet er blevet indoptaget i det politiske Danmark på kommunalt plan med folkeoplysningsloven i 1991, er det blevet et udvandet begreb, der dækker langt bredere over fritidsliv generelt, herunder sportsaktiviteter. Eller langt smallere, skulle man måske næsten sige, når idé- og værdibaserede foreninger i stigende grad sorteres fra, når der uddeles støtte,” siger han med henvisning til, at Kristeligt Dagblad tidligere har beskrevet, at kommunerne på kant med lovgivningen stadig oftere ikke tildeler religiøst funderede foreninger økonomiske tilskud.

”Der sidder i kommunerne en masse cand.polit.er og unge embedsmænd med meget begrænset viden om kulturhistorien og de kristne foreningers betydning for vores samfund. De forvalter støtten til foreningsliv og kulturarv, og resultatet bliver så derefter,” siger Michael Böss.

Ifølge folkeoplysningsloven skal religiøse foreninger sidestilles med alle andre foreninger, men der må ikke gives støtte til direkte gudsdyrkende aktiviteter som gudstjenester og bøn. Studiegrupper med fokus på religiøse tekster er et eksempel på en gråzone, ligesom almindelig oplysning om tro ofte bliver dømt ude af kommunerne.

Folkeoplysningsbegrebet har rødder tilbage til 1700-tallets oplysningstid i blandt andet Frankrig, hvor der egentlig var tale om et opgør med kirken som den primære oplyser. Det førte til en ”statsoplysning” i 1700-1800-tallet, der blev afløst af folkeoplysningstanken i 1800-tallet, hvor folket nu skulle oplyse folket. Tanken blev herhjemme grebet af teologen N.F.S. Grundtvig (1783-1872), der er folkehøjskolernes fader, og gjorde især forståelsen af folkets kulturhistorie central med et fokus på bøndernes oplysning.

I slutningen af 1800-tallet blev også arbejderbevægelsen en klar stemme i folke-oplysningen, og i 1924 blev Arbejdernes Oplysningsforbund stiftet som Danmarks første oplysningsforbund. Målet var arbejderklassens frigørelse.

Under og efter Anden Verdenskrig blev begreberne folkeoplysning og demokrati knyttet tættere sammen. Frygten for, at besættelsen af Danmark skulle betyde mindre frie foreninger, førte til oprettelsen af de to paraplyorganisationer Dansk Ungdoms Fællesråd, der har fokus på det idébestemte børne- og ungdomsarbejde, og Dansk Folkeoplysnings Samråd, der organiserer aftenskolerne.

Efter Anden Verdenskrig spillede endnu en teolog en stor rolle i den danske folkeoplysning. Valget af Hitler i Tyskland fik Hal Koch (1904-1963) til at opfordre til den åbne, demokratiske samtale og ikke blot demokratideltagelse ved valg. Hans tanker har i høj grad præget de danske dannelsesbegreber og fokusset på aktivt medborgerskab, forklarer Trine Bendix Knudsen, sekretariatsleder ved Dansk Folkeoplysnings Samråd:

”Hal Kochs erkendelse efter Anden Verdenskrig var, at et demokrati uden samtale og meningsudvekslinger førte til situationen i Tyskland. Hal Koch opfordrede til den demokratiske samtale. Den er vigtig at have i alle dele af samfundet, i foreninger, i skoler og i familien, så alle bliver vant til at diskutere og argumentere og bliver trygge ved det. Det er vigtigt, at man skaber rum med plads til forskellige holdninger, værdier og livssyn, så alle føler plads til at ytre sig. Ellers svækker det vores demokrati,” siger hun.

Sangmarathon. Højskolesange synges, på denne - årets længste og lyseste - dag, fra solopgang til solnedgang ved Vartov i København. I baggrunden en statue af Grundtvig, som skuer udover den syngende forsamling.
Sangmarathon. Højskolesange synges, på denne - årets længste og lyseste - dag, fra solopgang til solnedgang ved Vartov i København. I baggrunden en statue af Grundtvig, som skuer udover den syngende forsamling. Foto: Casper Christoffersen