Søndagens status som hviledag er i frit fald

Der er ikke længere megen forståelse for dem, der frasiger sig indkøb og arbejde på ugens sidste dag. Problematisk, advarer teolog

"I er kultur, som dyrker mennesket eller mammon, som om det var Gud, så vil alt andet jo blive ringeagtet eller overset," siger Anders Thyrring Andersen, teolog og forfatter.
"I er kultur, som dyrker mennesket eller mammon, som om det var Gud, så vil alt andet jo blive ringeagtet eller overset," siger Anders Thyrring Andersen, teolog og forfatter.

”Nu er søndag ikke længere den kedelige fætter til lørdag”. Sådan lyder et aktuelt reklameslogan fra Storcenter Nord i Aarhus i anledningen af, at centret nu også holder søndagsåbent.

Et eksempel blandt mange på, at danskerne med glæde har taget søndagen til sig som indkøbsdag, og både Coop og Dansk Supermarked melder da også om et stigende antal kunder på ugens sidste dag.

Forståelsen af søndag som ugens hviledag er dermed på retur, samstemmer flere forskere og iagttagere, som Kristeligt Dagblad har talt med.

”Men det er ikke kun indkøb, vi foretager os. Villaveje er jo tilklistret med løbere i dyrt løbetøj, og caféerne fyldes med familier søndag formiddag. Vi er holdt op med at gå i kirke, og i stedet sidder vi og spiser brunch,” fortæller tidligere reklamemand og livsstilsekspert Jørn Duus Hansen.

At Storcenter Nord spiller på søndag som en kedelig dag, afspejler blot, at danskerne synes, der skal ske noget om søndagen.

”For søndag er blevet til store aktivitetsdag,” siger Jørn Duus Hansen.

Og sager fra både England og Danmark viser da også, at der ikke længere er den store forståelse for folk, der ønsker at holde søndagen fri for gøremål. I forbindelse med udvidelsen af lukkeloven i 2012 blev en dansk medarbejder i et byggemarked fyret, da han på grund af sin kristne tro ikke ønskede at arbejde om søndagen. Det samme skete sidste år i England for en socialarbejder. Ærgerligt, mener teolog og forfatter Anders Thyrring Andersen

”I en kultur, som dyrker mennesket eller mammon, som om det var Gud, så vil alt andet jo blive ringeagtet eller overset. Det er det, vi er i fuld gang med at gøre. Vi har ikke en forståelse for andet end det, den moderne kultur selv finder på,” siger han og forsætter:

”Vi opfører os, som om det er os selv, der har fundet på det hele. Og vi skal præstere noget 24 timer i døgnet for at få det hele til at fungere. Men vi har glemt noget vigtigt, som Luther sagde, nemlig at det handler ikke om, at vi skal præstere os til noget, men i stedet handler det om tro. Det vigtigste i et menneskes liv er noget, vi får skænket et andet sted fra. Hvis den erkendelse var fremtrædende i et menneskes liv, ville vi også have en forståelse af, hvorfor det er så vigtigt at komme hviledagen i hu,” mener Anders Thyrring Andersen.

At søndag i dag for mange ikke forbindes med hvile, er resultatet af et skred, der er sket på overraskende kort tid, siger lektor i teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen.

”For bare to generationer siden ville vores helligdagslovgivning have være utænkelig. Dengang havde vi søndagshvilende mejerier, der var ejet af missionsfolk, der ikke ville arbejde om søndagen. Og tænk på bønderne, der i dag er fuldstændig ligeglade med, at de høster på en søndag. Det var ikke sket for 20-30 år siden,” siger Hans Raun Iversen og påpeger, at med den hastighed, søndagen mister sin historiske status, kan man godt forestille sig, at dagen om 20 år blot vil have samme betydning som ugens øvrige dage.

”Hvis man ser på den fart, det har udviklet sig med, er det den bedste prognose. På den anden side kan man forestille sig, der kommer en reaktion. Under alle omstændigheder er den måde, vi lever på, hamrende usund. Vi har brug for et ordentligt brud på rytmen,” lyder det fra Hans Raun Iversen.