Teologer: Menigheden skal turde kritisere præstens prædiken

”Tak for en god prædiken” er ofte den eneste feedback til prædikanter i kirkedøren. Både de og menigheder bør være mindre sarte, mener teologer

Præster skal modtage mere feedback på deres prædikener. Arkivfoto: Scanpix
Præster skal modtage mere feedback på deres prædikener. Arkivfoto: Scanpix.

I folkekirken kan du blive uddannet præst, prøveprædike som en del af din ansættelse i et sogn og efterfølgende virke som præst i 40 år uden at få anden feedback end et ”Tak for en god prædiken” i kirkedøren.

Kommentaren kommer fra tidligere sognepræst Marianne Gaarden, der underviser i prædikenlære og har skrevet ph.d.-afhandling om, hvordan prædikenen høres.

”Det er ærgerligt, for det er i den konkrete feedback, at man kan få et konstruktivt blik på sit arbejde og blive bedre. Egentlig tror jeg, at mange præster gerne vil have feedback. Men vi har stadig i nogen grad en kultur i dansk kirkeliv, hvor det at kommentere hinandens prædikener er sårbart. Vi mangler at opbygge en kultur, hvor vi kan give feedback med respekt for hinandens teologiske ståsteder,” siger hun.

Marianne Gaarden fornemmer en opblødning på forståelsen af prædikenarbejdet i elfenbenstårnet og et øget fokus på kollegialt samarbejde.

”Inden for det seneste årti er der begyndt at ske noget. Præster arbejder sammen i prædikennetværk, biskopper ansætter konsulenter på området, og præster bliver mere opmærksomme på at inddrage menigheden i arbejdet med prædikenen, både før og efter den holdes,” siger hun.

Et andet eksempel på den forøgede interesse for samarbejde om prædikenen er en ny masteruddannelse i prædikenlære under Københavns Universitet, hvor det første hold begyndte i januar. Der efterlyses også feedback fra Marlene Ringgaard Lorensen, professor ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, som er leder af den nye uddannelse:

”Jeg er meget positivt indstillet over for at inddrage menigheden i højere grad. Men jeg mener, at det er uhensigtsmæssigt, hvis det bliver opfattet som en evaluering, for så nærmer man sig en tendens, hvor menigheden gøres til smagsdommere, og præsten et serviceorgan,” siger hun.

Hun fremhæver som noget positivt de såkaldte prædikenværksteder, hvor gudstjenestedeltagere mødes med præsten i løbet af ugen for at tale om prædiketeksten og inspirere præsten:

”I disse prædikenværksteder får kirkegængerne medansvar for prædikenen og træder dermed i karakter som det myndige lægfolk.”

Selvom biskoppen har det teologiske tilsyn med præsterne, mener Marianne Gaarden ikke, at det er realistisk, at biskopperne kan nå til gudstjeneste hos alle præster i deres stift og kommentere på prædikenen i højere grad, end de gør i dag.

”Vi har ikke en topstyret kirke, men biskopperne kan facilitere og prioritere udviklingen af prædikenerne med netværk og konsulenter,” siger hun.

Men det kan være svært at evaluere en prædiken, mener Eberhard Harbsmeier, teolog og tidligere rektor for Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster. Han understreger, at en populær præst med populære prædikener ikke er det samme som en god præst.

”Evaluering er jo at måle effekten af noget. Hvad er effekten af en prædiken? Det er vel tro, og den kan som bekendt ikke evalueres eller måles. Men der er da forskel mellem en god og dårlig prædiken - for eksempel teologisk og pædagogisk. Så i overført betydning kan man tale om evaluering af prædikener, og her indgår tilhørerne da også, for man kan evaluere, om og hvordan de har forstået en prædiken,” siger Eberhard Harbsmeier.Også han mener, at der er behov for en kulturændring på området og efterlyser mere samtale og dialog om prædikenen før og efter med menighed og menighedsråd. Dernæst mere respons fra biskopper, provster og kolleger.

”Jeg tror, mange præster står meget isoleret og mangler respons. Det er gift for en præst i 20 år at få at vide: 'Det var vel nok en dejlig prædiken'. Men danskerne er meget sarte. For sarte. Man behøver ikke have læst teologi for at høre, at en præst prædiker som en brækket arm. Men man siger det ikke. Menigheden og andre tilhørere skal i højere grad kommentere, og præsterne må lære at tage imod,” siger Eberhard Harbsmeier.

I Haderslev Stift er biskop Marianne Christiansen aktuelt ved at igangsætte flere initiativer. Sammen med stiftets provster arbejdes der på at finde penge til et prædikenarbejde, og snart tilbydes præsterne et prædikenkursus fra tyske Wittenberg i forbindelse med reformationsjubilæet.

”Indimellem opfattes det sådan, at det talte ord er kommet i miskredit. Derfor er der god grund til, at vi som præster øver os og bliver klogere på skriftudlægning og prædikenen. Ikke kun formen, men også forkyndelsen,” siger Marianne Christiansen.

Hun understreger, at det er hendes opgave som biskop at føre tilsyn med præsterne og herunder at give respons på prædikenen. Både ved konkret at møde op til gudstjeneste i stiftet og ved at skabe muligheder for, at præsterne kan dygtiggøre sig.

Præster skal modtage mere feedback på deres prædikener. På billedet er det Flemming Pless fra Christianskirken i København.
Præster skal modtage mere feedback på deres prædikener. På billedet er det Flemming Pless fra Christianskirken i København. Foto: Søren Bidstrup