Hvorfor har I indført faste begravelsesdage for pastoratets præster?
I Brønderslev-Serritslev Pastorat er der fire præster. De to er kommet til inden for de seneste tre år. Vores erfaring er - også fra tidligere præster - at folk i sognet får en yndlingspræst. En eller to, som de rigtig godt kan lide, og som også er den, der begravede deres oldemor. Så derfor vil man ønske den præst ved en begravelse. Det betyder, at begravelseshandlingerne er blevet skævt fordelt mellem præsterne. Så vi har valgt for et år siden at lave en begravelsesplan for at få skudt de nye i gang og for at aflaste de præster, der har været her længst tid. Selv har jeg været præst i 10 år i sognet. Men ændringerne er også lavet for at få mere struktur i kalenderen. Når vi hver har to faste dage om ugen, hvor vi kan få begravelser, ved vi, hvor vi ikke skal lægge samtaler eller møder. Det er også blevet nemmere for kirkekontoret, som bedemanden ringer til, når en familie har ønsket en begravelse. For kontoret ved, hvem af præsterne de skal kontakte. Ved bryllup og dåb er det forholdsvis jævnt fordelt mellem præsterne.
Hvordan er tiltaget med begravelsesplanen blevet modtaget?
Jeg oplever, at de nye kolleger er kommet mere på banen. Et eksempel: For ikke så lang tid siden ønskede en familie en af mine kolleger ved en begravelse. Men det var ikke vedkommendes dag, og derfor valgte de en anden præst. Kort tid efter skete der endnu et dødsfald i samme familie, og så valgte de den samme præst, som de var blevet rigtig glade for. Der kunne altså ændres på forholdet til præsten.
Er der ingen, som har reageret negativt på ordningen?
Jeg oplever, at vi kommer til at skuffe nogle ved de kirkelige handlinger. Nogle, som bliver kede af det og ærgerlige, fordi de ikke kan få den præst, de har ønsket på en bestemt dag. Men det er et enormt pres som præst at have på sig, hvis man skal opfylde alles ønsker. Også i forhold til vores familier og egen dagligdag. Det er naturligvis vanskeligt, når man står med en begravelse eller et bryllup, som er en personlig handling, og man ikke har mulighed for at hjælpe.
Risikerer man ikke at reducere præsten til en leverandør af service og dermed at svække den personlige kontakt til sognet?
Jo. Det er jeg helt enig i. Og det er enormt svært at sige nej, når man har en familie i røret, hvor de ønsker mig, og det er nødt til at være mandag, fordi de har et barnebarn, som skal rejse et år til Australien. I særlige tilfælde kan der ændres på planen. For kort tid siden havde min kollega en begravelse, og 14 dage efter døde ægtefællen til den afdøde. Der blev der ændret på planen for at imødekomme familien. Mere låst er det ikke.
Nogle vil nedsættende kalde det en koncernkirke og en institutionalisering af folkekirken. Er du enig?
Jeg kan godt forstå det, og jeg kan tænke: 'Hvor er kaldstanken i alt det her?' Nogle vil sige, at det ikke handler om den enkelte præst, men om evangeliet. Men der opbygges altså et forhold mellem sognet og præsten. Omvendt tror jeg ikke, der er nogen vej tilbage. Jeg håber, at begravelser med årene vil fordele sig mere ligeligt i Brønderslev, men når flere præster har været sygemeldt med stress, er vi nødt til at indrette det på denne måde og også fortsætte med det. Hele debatten må ikke handle om, at præster laver for lidt, men snarere om at det som præst er svært at sige nej.