Borgerlige partier uenige: Hvor meget magt skal kirken have?

En bred politisk aftale udeblev i går, da kirkeministeren samlede kirke-ordførerne for at drøfte folkekirkens styring. Liberal Alliance vil have mere indflydelse til et styrende organ, resten af de borgerlige vil begrænse det

Mette Bock, kirkeordfører for Liberal Alliance, vil overlade mere styring af kirken til folkekirken selv.
Mette Bock, kirkeordfører for Liberal Alliance, vil overlade mere styring af kirken til folkekirken selv.

Hvem skal bestemme over folkekirkens fælles penge, gudstjeneste og ritualer, salmebog og bibel? Det er der endnu ikke kommet en politisk afklaring på. Partiernes kirkeordførere mødtes i går til det, mange troede var det sidste møde, inden kirkeminister Marianne Jelved (R) præsenterer et færdigt lovforslag om kirkestyringen. Mødet viste, at ikke alle partier er tilfredse med det foreliggende kompromis.

Spørgsmålet er, om ændringerne i folkekirkens fremtidige styring bliver store nok, siger Liberal Alliances kirkeordfører, Mette Bock.

”Min frygt er, at vi ender med et lunkent kompromis om folkekirkens fremtidige styring efter to års arbejde og en rigtig spændende debat. Jeg mener, at vi skal gennemføre en reel reform, hvor folkekirken værnes mod tiltagende overstyring fra staten. Der skal derfor flyttes kompetence over folkekirkens økonomi og indre anliggender fra staten til kirken. Ellers er det bedre at fastholde status quo,” siger Mette Bock.

Regeringerne har altid bestræbt sig på at lave brede forlig, når det gælder ændringer i folkekirken. Men der er langt mellem partiernes synspunkter, når det gælder de helt store spørgsmål i folkekirkens styring.

For eksempel spørgsmålet om, hvorvidt der skal indføres et kirkeråd, som kan tage beslutninger for hele folkekirken. Nej, har Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative generelt sagt, mens Liberal Alliance og Socialistisk Folkeparti er tilhængere af en mere vidtgående reform, som det er foreslået under navnet Folkekirkens Fællesudvalg. Socialdemokraterne og Enhedslisten vil også gerne styrke folkekirkens beslutningskompetence på forskellig måde.

Venstres kirkeordfører, Flemming Damgaard Larsen, bekræfter, at forhandlingerne om folkekirkens fremtidige styring fortsætter.

”Der pågår stadig forhandlinger mellem partierne, og jeg henholder mig til det mandat, jeg har fået af Venstres folketingsgruppe,” siger Flemming Damgaard Larsen, som på nuværende tidspunkt ikke ønsker at løfte sløret for, hvad mandatet går ud på.

For De Konservative er det vigtigt først og fremmest at undgå et kirkeråd, mens Socialistisk Folkeparti har det modsat. Her står et kirkeråd højt på ønskesedlen for en ny styring af folkekirken, siger kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge. Rådet risikerer dog at blive til ingenting, fordi kirkeministeren vil lave en bred politisk aftale hen over midten, mener hun.

”Vi ved godt, at det ser sort ud for et kirkeråd efter styringsudvalgets anbefalinger, fordi VKO-partierne ikke ønsker det. Men uanset hvor små ændringerne i folkekirkens nuværende styreform bliver, så ser vi det som et vigtigt skridt fremad.”

Eberhard Harbsmeier, teolog og tidligere rektor for Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster, undrer sig over den politiske proces.

”Når regeringen skriver i sit grundlag, at man ønsker en kirkeforfatning, som indbefatter et kirkeråd, så skal man da gennemføre det med det flertal, man kan opnå i folketingssalen. Hvis man nu venter 5-10 år med igen at reformere folkekirken, så risikerer man, at det til den tid reelt bliver en adskillelse mellem stat og kirke. Derfor tror jeg, at man er bedst tjent med at gennemføre reformer som for eksempel indførelse af et kirkeråd. Det kan man så justere hen ad vejen, alt efter hvordan det fungerer,” siger Eberhard Harbsmeier.

Dansk Folkeparti ønsker ikke at kommentere de aktuelle forhandlinger.